Referat
Teknik- og Bygningsudvalget onsdag den 13. december 2017 kl. 19.00
Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Resume
Der ansøges om udvidelse af arealet i en dagligvarebutik. Udvidelsen kræver en dispensation fra lokalplanens bestemmelser om maksimalt butiksareal.
Sagsfremstilling
REMA 1000 søger om udvidelse af deres butiksareal. De ønsker at inddrage arealet af det eksisterende solcenter på 79 m2 til deres butiksareal. Solcenteret er under samme tag, dvs. der sker ingen udvendig udvidelse.
Det fremtidige butiksareal bliver herefter 1.100 m2, hvilket er i strid med lokalplanens bestemmelser om maksimalt butiksareal.
Området er omfattet af lokalplan 1.57 - Dagligvarebutik og lettere erhverv ved Ishøj Strandvej.
Af § 7.3 fremgår, at butiksarealet til dagligvarebutik ikke må overstige 1.000 m2 bruttoetageareal. Heri medregnes ikke op til 200 m2 bruttoetageareal til personalefaciliteter.
Personalefaciliteter i butikken udgør 35 m2 og kan trækkes fra de 1.100 m2. Arealet overskrides således med 65 m2 iht. lokalplanen.
Den 15. juni 2017 er en ny Planlov trådt i kraft. Planloven fastsætter lempeligere bestemmelser ift. butiksstørrelser. Den nye Planlov fastholder en maksimal butiksstørrelse på 1.200 m2 bruttoetageareal, jf. Planloven § 5q stk. 2. I den nye planlov har man fjernet bestemmelsen om, at de 200 m2 skal fastholdes til personalefaciliteter. Dette betyder, at butikken nu selv kan disponere over arealet indenfor de 1.200 m2.
Sagen er ikke sendt til nabohøring, da der ikke er tale om en udvendig udvidelse, men en indvendig ombygning.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der meddeles dispensation til det ansøgte, da det er i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser for butiksstørrelser for dagligvarebutikker og i øvrigt ikke vil føre til ændringer af formålet med lokalplanen.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Planlovens § 19.
Bilag
Resume
Der ansøges om lovliggørelse af facader med lyse nuancer. Facaderne kræver en dispensation fra lokalplanens bestemmelser om lyse nuancer på facaderne.
Sagsfremstilling
Ak83 arkitekter A/S har projekteret det nye logistikcenter for Food Service Danmark i Winthersminde Erhvervsområde.
Området er omfattet af lokalplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd.
Af § 10.3 fremgår, at farver på facade skal have en mørk nuance i enten grå, blå eller sort, eksempelvis antracitgrå eller koksgrå.
Af § 10.4 fremgår, at andre farver end nævnt i § 10.3 maksimalt må udgøre 5 % af den samlede facade
Under projekteringsforløbet har Ak83 arkitekter A/S angiveligt lavet en regnefejl ved beregning af facadearealernes fordeling af lyse og mørke facadeområder.
Det betyder, at der idag er en større mængde af lyse farver på bygningens facader end lokalplanen tillader. De lyse farver udgør 21 % af de samlede facader, hvilket betyder en samlet overskridelse på ca. 16 % iht. lokalplanen.
Ak83 arkitekter A/S søger derfor nu om en lovliggørende dispensation fra lokalplanens bestemmelse om max 5 % lyse farver på facaderne.
En dispensation til det ansøgte vil skabe præcedens for området og bør betinges af, at der ikke kommer væsentlige indsigelser ved en nabohøring.
Indstilling
Teknik - og Bygningsudvalget vedtager,
at der meddeles dispensation til det ansøgte såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser ved en nabohøring
Beslutning
Tekniik- og Bygningsudvalget vedtager,
at der meddeles dispensation til det ansøgte, da bygningens samlede udtryk ikke virker dominerende i området og såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser ved en nabohøring.
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Planlovens § 19.
Bilag
Resume
Der søges om dispensation til midlertidig opmagasinering af jord på egen grund. Opmagasineringen kræver dispensation fra lokalplanens bestemmelser om terrænregulering.
Sagsfremstilling
DanX Properties A/S søger om dispensation til midlertidig opmagasinering af jord på deres ejendom indtil juli 2018. Jorden kommer fra DanX’s byggeprojekt.
Området er omfattet af lokalplan 1.74 Winthersminde Erhvervsområde Syd.
Af § 11.1 fremgår, at der ikke må ske terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn.
DanX er i dialog med Ishøj Kommune omkring muligheden for en eventuel videregivelse af al jord eller dele heraf til Ishøj Kommunes igangværende og kommende projekter, bl.a. rabatarealer i Winthersminde og/eller forventet støjværn.
Da det drejer sig om en dispensation til en midlertidig opmagasinering, er sagen ikke sendt til naboorientering.
Indstilling
Teknik - og Bygningsudvalget vedtager, at der meddeles dispensation til det ansøgte.
Dispensationen betinges af, at al opmagasineret jord flyttes senest ultimo august 2018 uden omkostning for Ishøj Kommune. Dette uafhængigt af, om al jord kan indgå i Ishøj Kommunes forventede projekter eller ej.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Planlovens § 19.
Bilag
Resume
I forbindelse med opførelse af nye rækkehuse i Vejleåparken søges der om dispensationer fra lokalplanen.
Sagsfremstilling
Der skal opføres 58 nye rækkehuse fordelt med hhv. 26 langs Ishøj Søvej og 32 langs Ishøj Boulevard. I den forbindelse søger arkitektfirmaet Mangor & Nagel på vegne af AAB om dispensationer fra lokalplanen.
Området er omfattet af lokalplan 1.73 – Rækkehuse ved Vejleåparken.
Af § 7.1 fremgår, at bebyggelsen skal opføres som tæt lav boligbebyggelse indenfor byggefelterne, som principielt vist på kortbilag 2.1 og 2.2.
Der søges om dispensation til, at rækkehusene opføres med færre forskydninger end vist på kortbilag 2.1 og 2.2, hvilket medfører, at kortbilagene ikke er retvisende mere ift. bygningernes form og orientering på byggefeltet.
Af § 7.8 fremgår, at der skal opføres en pergola ved terrassen i haven, der skal placeres som vist på illustrationsbilag 1, figur C-D og af § 7.9 fremgår, at højden på pergolaen kan være op til 2,4 m.
Der søges dispensation til, at pergolaen flyttes med, idet bygningerne er vendt og illustrationsbilag 1, figur C-D ikke overholdes. Der søges desuden dispensation til, at højden på pergolaen bliver ca. 3 m.
Af § 8.1 fremgår, at bebyggelsens ydre fremtræden i princippet skal være i overensstemmelse med facadetegningerne i illustrationsbilag 1, figur A-D, og af § 8.7 fremgår, at ovenlys skal placeres på tagryg, som principielt vist på illustrationsbilag 1, figur A-D.
Der søges dispensation til ændring af facader samt vinduespartier, som bliver mindre og til, at ovenlyset helt udgår. Da rækkehusene bliver smallere, ved at deres dybde mindskes, forringes dagslyset ikke ved at undlade ovenlyset.
Af § 10.1 fremgår, at beplantning og ubebyggede arealer skal fremstå som vist på kortbilag 4.1 og 4.2 med eksisterende og ny beplantning.
Der søges om dispensation til, at haverne og beplantning følger en vinkelret retning på byggefeltet, da rækkehusene er vendt.
Af § 10.3 fremgår, at det enkelte rækkehus skal have belægning på et areal i op til 25 m2 i forhaven, som vist på kortbilag 4.1 og 4.2. Arealet er til terrasse, gangareal og parkeringspladser.
Der søges dispensation til at undlade terrassen i forhaven, da det anses for at være tilstrækkeligt med terrasse mod den ene side.
Rækkehusenes karakteristiske træk med forskydninger i facaden er i projektet bibeholdt trods reducering indenfor den enkelte bolig. Den nye retning og placering af rækkehusene udnytter stadig morgen- og aftensolen, og med facadeforskydningerne, udhusene og pergolaerne bliver der dannet hyggekroge rundt om boligen. Princippet med store vinduespartier er videreført, så rækkehusenes facader stadig har samme udtryk og lysindfald som det oprindelige projekt. Terrasser på begge sider af rækkehusene ønskes fastholdt, som det er beskrevet i lokalplanen.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der meddeles dispensation til det ansøgte med undtagelse af dispensation fra § 10.3 til undladelse af terrassen i forhaven, da lokalplanens bestemmelse ønskes fastholdt.
Beslutning
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der ikke meddeles dispensation til det ansøgte, da projektet afviger væsentligt fra lokalplanens intentioner, bl.a. det arkitektoniske udtryk og de visuelle effekter.
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Planlovens § 19.
Bilag
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Til efterretning.