Et stuehus i landzone er opført i strid med bygge- og landzonetilladelsen. Forholdet skal lovliggøres enten retsligt eller fysisk. Det indstilles, at byggeriet lovliggøres fysisk for at bevare landsbykarakteren i landzonen.

Ejer af Torslundemaglevej 134 ansøgte i juni 2019 om byggetilladelse for opførelse af et stuehus med et moderne udtryk med ensidig taghældning og større vinduespartier, som de fik afslag på.

Efter et uddybende afklaringsmøde (se vedlagte bilag) om byggeriet, løbende dialog samt efter adskillige revideringer, blev et projekt med landsbykarakter godkendt. Der blev udstedt landzonetilladelse og byggetilladelse i hhv. november og december 2019.

I april 2021 færdigmeldte ejerne byggeriet – dog med reviderede tegninger ift. det godkendte projekt. Det vurderes, at der er tale om væsentlige ændringer i byggeriet, da både det ønskede udtryk af landsbykarakter samt indretning har ændret sig væsentligt fra det godkendte projekt.

I forlængelse af dette er der foretaget tilsyn på ejendommen i oktober 2021, hvor det er tydeligt, at bygherre har bygget et hus i det tidligere afslåede moderne udtryk i strid med byggetilladelsen. Ved moderne udtryk menes større vinduespartier og andre formater anvendt. Dertil er det konstateret, at det reviderede tegningsmateriale ikke stemmer helt overens med de faktiske forhold på ejendommen. Følgende ændringer er ikke godkendt af kommunen:

- Bygningen fremstår som en moderne hus, hvor formater, størrelser samt placering af vinduer, døre og glaspartier ikke passer ind til byggeskikken i landzone, og huset har intet præg af stuehus

- Det indvendige er ikke opført iht. tilladelsen, da indretningen er ændret, f.eks. er der etableret noget, der fremstår som et bryggers med toiletforhold, hvor der var givet tilladelse til etablering af en garage.

- Projektet blev godkendt således, at bolig og erhverv skulle være adskilt med en garage, og det er de ikke. Garagen er fravalgt og inddraget som en del af boligen (bryggers).

- I projektet blev placering af en trappe til tagetagen godkendt fra boligdelen, denne er nu ført ud/ned til et bryggers med toiletforhold (hvor der ifølge byggetilladelsen skulle have været en garage jf. punkt 2).

- I projektet blev godkendt, at erhvervsdelen skulle indrettes til landbrugsmaskiner og juletræspakning, den er ændret til anden anvendelse og fremstår som en forlængelse af boligarealet.

Den manglende adskillelse af bolig og erhverv gør det svært at vurdere beboelsens kvadratmeter iht. landzoneadministration. I henhold til Landzoneadministration skal bolig og erhverv være adskilt.

Området er ikke omfattet af en lokalplan og er beliggende i landzone. Sagen har ikke været i nabohøring, da det er vurderet, at ingen naboer havde direkte gener.

Forholdet kan lovliggøres retligt eller fysisk.

Ved en retlig lovliggørelse skal sagen behandles på ny med ny landzone- og byggetilladelse, som vil gøre det muligt, at det aktuelle byggeri kan bibeholdes med de mulige konsekvenser, at der dannes præcedens for fremtidige landzonesager, hvilket kan muliggøre, at der fremover kan opføres moderne villaer uden landsbykarakter i landzone. Derved kan Byrådets ønske om at bevare landsbykarakteren ikke længere håndhæves. Borgere kan derved også fremover bygge noget andet, end det er givet tilladelse til med henblik på at få byggeriet lovliggjort senere. Hermed vil hele formålet med byggesagsbehandlingen og landzoneadministrationen gå tabt.

Ved en fysisk lovliggørelse vil administrationen stille krav om, at dele af formater, størrelser og placeringer af vinduer og døre skal ombygges, så de svarer til det godkendte projekt i det omfang, det er nødvendigt for at give det udtryk, administrationen har vurderet som værende passende i landzoneområdet. Dertil skal indretningen ift. det udvidede boligareal ændres, og faktiske arealer fordelt på hhv. bolig, erhvervs/driftsbygninger samt garage skal godkendes. Beboelse over 500 m² kan ikke godkendes. Bolig og erhverv skal adskilles ved etablering af en massiv væg uden adgang mellem erhverv- og boligdelen. Det kan kræve en ny landzonetilladelse for godkendelse af de evt. mindre ændringer, der ikke ombygges ved den fysiske lovliggørelse af forholdet.

Det forhenværende Teknik- og Bygningsudvalg drøftede i december 2021 sagen, hvor udvalget ikke nåede til enighed om en beslutning. Sagen blev derefter behandlet på byrådsmødet i januar, hvor det blev besluttet at sende den tilbage til Teknik- og Bygningsudvalget til genbehandling. Der har efterfølgende været afholdt et møde med ejerne og deres advokat, hvor det blev aftalt, at ejerne fremsender forslag til, hvordan forholdene kan lovliggøres fysisk på de områder, som er nævnt ovenfor. Det er administrationens vurdering, at der forhåbentlig ved dialog kan findes en løsning ift. fysisk lovliggørelse af de nævnte områder, hvilket administrationen vil arbejde på. Udvalget vil få sagen til orientering løbende, herunder når forholdene er lovliggjorte.

- Plan- og byggeloven

PLANLOVEN:

§ 51 stk. 2 Kommunalbestyrelsen påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.

§ 51 stk. 3 Kommunalbestyrelsen skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§63 Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

BYGGELOVEN:

§ 16C stk. 2 Kommunalbestyrelsen påser, at påbud efter loven eller regler fastsat i medfør heraf efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser eller dispensationer, som er meddelt af kommunalbestyrelsen, overholdes.

og § 16C stk. 3 i Byggeloven Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning.

§17 Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at administrationen i dialog med ejerne forsøger at finde en løsning for, hvordan byggeriet kan lovliggøres fysisk. Udvalget vil få sagen til orientering løbende, herunder når forholdene er lovliggjorte.

Tiltrådt.

Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af lokalplan 1.99: Boliger på Industrivangen 20 - 26.

Høringsperiode

Den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget Industrivangen 20 - 26, der er et led i lokalplanlægning af det tidligere Lille Erhvervsområde, fandt sted fra den 10. december 2021 til den 04. februar 2022.

I forbindelse med offentliggørelsen er der ikke modtaget høringssvar, men to bemærkninger fra henholdsvis Banedanmark og DSB. Administrationens bemærkninger og forslag til ændringer til lokalplanen fremgår af høringsnotatet.

Lokalplanen

Forslaget giver mulighed for, at der kan opføres 122 boliger i fire bygningsstænger, som omkranser et fælles gårdrum. Boligerne opføres i glas kombineret med træ og tegl og gavlene beklædes i mursten med relieffer, hvor udvalgte sten trækkes frem eller tilbage for at skabe skyggevirkninger og gøre gavlene ”levende”.

Gårdrummet har et varieret "landskab" med beplantning, små bakker, lavninger/regnbede til håndtering af regnvand og fælles grønne flader, der indbyder til leg og ophold samt interne stier.

Placering og omfang af bebyggelsen følger helhedsplanens principper om, at de enkelte projekter skal indgå i en større sammenhæng, der inkluderer resten af omdannelsesområdet. Stiforbindelser og klimaløsninger i lokalplanområdet bidrager også til, at bebyggelsen forbindes til det omkringliggende område.

Der er i lokalplanen sat krav om én parkeringsplads pr. bolig, da lokalplanområdet ligger inden for det stationære område med ca. 800 meter til Ishøj Station og mindst 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m2 bolig, hvor mindst 50 % skal være med overdækning.

Miljøscreening

Lokalplanforslaget er miljøscreenet, og det har været muligt at påklage afgørelsen af screeningen i fire uger. Der er ikke modtaget klager.

Planloven

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Byrådet godkender lokalplan 1.99 endeligt.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Byrådet godkender lokalplan 1.99 endeligt og opfordrer til, at det drøftes i Økonomi- og Planudvalget og Byrådet, hvorvidt helhedsplanen for området skal revideres.

Det vurderes, at økonomien til opførelse af en ny idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane) på Vibeholmskolen ikke kan holdes indenfor det afsatte budget. Der skal tages stilling til den videre proces. Sagen behandles sideløbende i Teknik- og Bygningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

I februar 2021 gav Byrådet anlægsbevilling på 15 mio. kr. til opførelse af ny idrætshal ved Vibeholmskolen. Der er i forbindelse med budgetforliget for B2021 aftalt, at der skal være plads til baskethal i forbindelse med opførelse af hallen. I forbindelse med projekteringen af den nye idrætshal vurderes det nu, at økonomien ikke holder ifht. det fremlagte projekt med plads til både basketbane og håndboldbane, grundet de enorme prisstigninger indenfor byggeriet i de seneste år.

Det vil sige, der skal tages stilling til, om der skal arbejdes videre med et mindre projekt indenfor den afsatte bevilling, eller om der skal gives yderligere bevilling. Byggemarkedet er i højkonjunktur og præget af et højt prisniveau. Det er derfor også en mulighed at udskyde byggeriet og vente til en evt. periode uden højkonjunktur eller undlade halbyggeriet.

Samtidig peger Vibeholmskolen på, at de mister meget af deres grønne udearealer, hvilket skal ses i lyset af de store indgreb i skolens grønne areal med støjvold, udbygning af "Krudthuset" og flytning af "Byggerens" legeplads og dertil opførelsen af hallen. Hallen var planlagt til at indeholde stor spilleflade (håndboldbane) - og desuden indtegning af professionel basketbane. Skolen vurderer, at de har behov svarerende til en basketbane. Kultur og Fritid har oplyst, at der er et behov for en hal med den store spilleflade (håndboldbane) for at fremtidssikre fritidsbrugernes muligheder.

Administrationen har set på mulighederne for at reducere spillefladen i hallen, så den kun rummer en baskethal for at spare penge, så det samlede budget kan overholdes.

Administrationen har desuden fået udarbejdet visualiseringer af en stor og en lille hal for at vise konsekvenserne for udearealerne. Der lægges vægt på, hvor stor en fodboldbane, der vil være plads til i de to forslag. Visualiseringerne fremgår af bilag C.

Der er umiddelbart tre scenarier: 1) at der gives supplerende bevilling til at opføre den planlagte hal. 2) at der opføres en mindre hal (basketbane) indenfor det eksisterende budget eller 3) at halbyggeriet udskydes.

Det foreslås, at skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og Folkeoplysningsudvalget høres om løsningen, hvorefter udvalgene tager endelig beslutning til hallens omfang og evt. justeringer ifht. anlægsbevilling på møder i april.

Hvis man ønsker at fastholde den oprindelige indstilling, hvor der lægges op til en idrætshal med stor spilleflade (håndboldbane), scenarie1, vurderes det, at økonomien samlet udgør 22 mio., og derved overskrides den oprindelige økonomiramme med 7 mio. kr. Økonomien til den store hal fremgår af bilag B. Hvis der gives yderligere anlægsbevilling, skal dette ses i sammenhæng med det samlede anlægsloft for kommunen, og det skal konkret vurderes, om der er plads i forhold til det samlede forventede anlægsforbrug i de konkrete budgetår, da en evt. merudgift vil belaste anlægsloftet.

Hvis man reducerer arealet, så spillefladen rummer en basketbane, vurderes det, at den oprindelige økonomiramme på 15 mio. kan overholdes.

Markedet er i højkonjunktur, og derfor er prisniveauet for større byggerier svært at forudsige.

Teknik- og Bygningsudvalget beslutter, at der træffes principiel beslutning om, at projektet udarbejdes og udbydes, så hal med basketfaciliteter kan opføres indenfor den afsatte bevilling, og at denne beslutning sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene endelig tager stilling til omfanget og evt. bevilling hertil.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at sagen sendes i høring hos skolebestyrelsen på Vibeholmskolen og i Folkeoplysningsudvalget, hvorefter udvalgene endelig tager stilling til omfanget og evt. bevilling hertil.

Energistyrelsen og Hvidovre Kommune har sendt miljøkonsekvensrapport for Aflandshage Vindmøllepark i offentlig høring. Anlægget består af opstilling af havvindmøller ud for bl.a. Ishøjs kyst og et landanlæg ved Avedøreværket. Det foreslås, at Teknik- og Bygningsudvalget godkender at sende vedlagte høringssvar til miljøkonsekvensrapporten.

Københavns Kommune har besluttet, at København vil være verdens første CO₂-neutrale hovedstad i 2025. Det betyder bl.a. at der skal ske en grøn omstilling af hovedstadens energiproduktion. Som et led i denne omstilling vil Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR) indpasse en samlet kapacitet på 460 MW (megawatt) fra vindenergi, hvoraf 410 MW planlægges dækket af to nye vindmølleparker i Øresund. Miljøkonsekvensrapporten omhandler forundersøgelsesområdet syd for Aflandshage i Øresund. Vindmølleparken forventes at være fuldt udbygget og i drift ved udgangen af 2025.

Da projektet er vurderet omfattet af lov om miljøvurdering, er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for Aflandshage Vindmøllepark, som er i høring i perioden 29. november 2021 – 20. februar 2022. Høringsmaterialet kan tilgås via https://ens.dk/presse/hoering-miljoekonsekvensrapport-aflandshage-vindmoellepark. Den 12. januar blev der afholdt et virtuelt informationsmøde for interessenter om projektet. Administrationen har desuden holdt et møde med HOFOR om planerne og blev på dette møde præsenteret for en interviewundersøgelse, der viser en opbakning til projektet og den grønne omstilling generelt blandt Ishøjs borgere.

Projektet indebærer:

• Opstilling af mellem 26-45 havvindmøller på op til en højde på 220 meter i et område i Øresund syd for Aflandshage, som ligger i en afstand af 17 km til nærmeste mølle og 27 km til fjerneste mølle fra Ishøjs kystlinje. Vindmøllerne vil være synlige både dag og nat fra kysten. Antallet af vindmøller afhænger af, hvilken størrelse møller der opsættes.
• Etablering af transformerstation på Avedøre Holme indenfor forundersøgelsesområdet på land eller på havet inden for vindmølleområdet.
• Etablering af højspændingskabler til transport af strøm. Kablerne på havet placeres inden for kabelkorridoren, og kablerne på land placeres inden for forundersøgelsesområdet på land.

I Miljøkonsekvensrapporten er der alene vurderet at være væsentlige visuelle påvirkninger på de nærmeste kyster dvs. udfor Stevns, det sydlige Amager samt Falsterbo i Sverige, mens virkningen for Køge Bugts vedkommende vurderes at være moderat.

Der er ikke identificeret væsentlige miljøpåvirkninger i forhold til andre miljømæssige forhold, hvoraf nogle dog forebygges gennem forskellige afværgeforanstaltninger.

Høringssvar

Administrationen har udarbejdet et forslag til høringssvar til miljøkonsekvensrapporten. Se vedhæftet bilag. I høringssvaret lægges særligt vægt på det manglende fokus på konsekvenserne af de mange projekter, der er i gang eller planlægges igangsat i Køge Bugt samtidigt.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt af konkrete projekter (VVM)

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at vedlagte høringssvar godkendes og afsendes, og at sagen efterfølgende sendes til orientering i byrådet.

Tiltrådt.

Udkast til Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj fremlægges til politisk drøftelse. På baggrund af input fra fagudvalgene samt byrådet forventes det, at en ladestanderstrategi kan fremlægges til endelig politisk beslutning i marts eller april 2022.

Ishøj Kommune ønsker at fremme grøn mobilitet gennem etablering af flest mulige ladestandere til opladning af elbiler. En kommende ladestanderstrategi skal beskrive, hvordan denne udrulning kan ske, herunder hvilke redskaber og roller, kommunen kan gøre brug af. Strategien har i særlig grad fokus på, hvordan kommunen understøtter, at der etableres tilstrækkeligt med offentligt tilgængelige ladestandere i byrummet. Derudover skal strategien bidrage til at sikre, at kommunen nu og i fremtiden har tilstrækkelig ladestanderkapacitet til opladning af kommunens egen bilflåde.

Udkastet til strategien indeholder en række konkrete tiltag som Ishøj kommune med strategien forpligtiger sig til:

• ar udarbejde en plan for, hvordan og hvornår kommunens bilflåde kan omstilles til nulemissionskøretøjer.
• arbejde for at have en nulemissionsflåde inden udgangen af 2025, i det omfang det er økonomisk realistisk og teknologisk muligt. Nulemission er et mål i DK2020 klimamålsætningen.
• at opstille ladestandere løbende frem mod 2025 ifbm kommunale bygninger der har mere end 20 parkeringspladser.
• at gøre de kommunale ladestandere tilgængelige for offentligheden, dog under hensyntagen til kommunens eget behov for opladning.
• sikre at lovgivningen om ladestandere bliver overholdt igennem byggesagsbehandlingen.
• at indføre parkeringsregulering og skiltning ved ladestandere opstillet på kommunal grund, så ladeinfrastrukturen bliver udnyttet optimalt.
• at lave et strategisk udbud af kommunal ladeinfrastruktur, så det under gældende lovgivning dækker flest mulige behov.

Ishøj Kommune vil herudover i forbindelse med DK2020 overveje følgende initiativer:

• udbredelse af generel information til borgere, virksomheder og boligforeninger om elbiler og den offentlige tilgængelige ladeinfrastruktur i kommunen.
• yderligere dialog med boligforeningerne og hjælpe dem med at få svar på de spørgsmål, de har i forhold til opstilling af ladestandere.
• i dialog med det lokale erhvervsliv udbrede viden blandt kommunens virksomheder om Ladestanderbekendtgørelsen, elbiler, omstilling af en bilflåde og opstilling af ladestandere.

Sagen behandles sideløbende i Teknik- og Bygningsudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

Ladestanderbekendtgørelsen og kommende AFI-lovgivning (sidstnævnte er under behandling i Folketinget og forventes at træde i kraft d. 1. april 2022).

Foreløbige undersøgelser tyder på, at kommunen gennem et offentligt udbud kan sikre, at der opstilles et tilstrækkeligt antal ladestandere på markedsvilkår i Ishøj kommune. Dette vil i givet fald betyde, at strategien kan realiseres med ganske begrænsede omkostninger for Ishøj kommune. Der arbejdes pt. på yderligere at afdække mulighederne for, at markedet leverer det ønskede antal ladestandere. Et konkret budgetforslag ventes fremlagt ifbm. strategiens endelige vedtagelse.

Teknik- og Bygningsudvalget drøfter Strategi for ladeinfrastruktur i Ishøj.

Teknik og Bygningsudvalget ønsker, at vi kommer hurtigt i gang med en trinvis udrulning, og at vi har en offensiv tilgang, dvs. at vi udbyder flere lokaliteter, end vi er forpligtet til, men også der hvor vi vurderer, at der er behov.

Særindstilling fra Ishøjlisten: Ishøjlisten indstiller, at der etables infrastruktur, således firmaer kan etablere ladestander bag ved parkeringspladsen ved Aldi, Idrætscentret, Ishøj station, strandparken, Ishøj havn. Og de eksisterende ladestander bevares og åbnes op, så borgerne frit kan benytte sig af dem.

Der skal udarbejdes et hovedprojekt/udbudsmateriale til ny forplads ved letbanestationen - Ishøj Strand Arken, som skal stå færdig i 2025, hvor letbanen begynder at køre.

Der søges midler til udarbejdelse af hovedprojektet i 2022.

Center for Park, Vej og Miljø har sat gang i de indledende arbejder for udvikling og senere anlæg af en ny letbaneforplads ved Ishøj Strand Arken.
I 2021 er der udarbejdet et overordnet skitseforslag til en udformning af forpladsen. Formålet har været at sikre, at udviklingen af letbaneforpladsen sker under hensyn til omgivelserne og sammenhængen til resten af byen, men også med fokus på at etablere en trafikalt velfungerende station og et trygt sted for Ishøjs borgere. Den overordnede vision for udviklingen og designet af letbaneforpladsen er følgende:

• En forplads, som understøtter den kollektive trafik.
• En forplads, som er rar og tryg at færdes på.

• En forplads, som stadig er aktuel, selvom omgivelserne forandres.
• En forplads, som formidler overgangen mellem byen og det grønne landskab.
• En forplads, hvor en form for kunst formidler stationens navn ”Ishøj Strand ARKEN” .

I 2022 og 2023 skal der udarbejdes et hovedprojekt/udbudsmateriale, som tager udgangspunkt i skitseforslaget fra 2021 (bilag A). I forbindelse med udarbejdelse af hovedprojektet vil kunstprojektet på forpladsen blive konkretiseret.

Kunstprojektet skal være en integreret del af forpladsen og være med til at skabe en fortælling om stedet (kunst, strand, vand, skov og natur).

Det er påtænkt, at kunsten forsøges delvist finansieret gennem fondsmidler.

Når det samlede projektet bliver konkret, orienteres Handicapråd og tilgængelighedspanel.

I 2022 skal der skal endvidere udarbejdes lokalplan for området.

MJ Ericsson igangsætter anlægsarbejderne med ombygning af vejstrækningen langs letbanens linjeføring fra Ishøj Station til kommunegrænsen i Vallensbæk i februar 2022 og forventer at være færdige i februar 2023. Herefter kan anlægsarbejdet for den kommende forplads igangsættes.

Overordnet tidsplan
Skitseforslaget skal danne grundlag for videreudviklingen af forpladsen frem til færdigt anlæg i 2024. Den foreløbige og overordnede tidsplan ser således ud:

• 2021-2022: Projektafklaring og planlægning
• 2022: Kunstprojekt konkretiseres og lokalplan udarbejdes
• 2022-2023: Hovedprojekt og Udbud
• 2023-2024: Anlægsarbejder
• 2025: Ishøj Kommune overtager drift og vedligehold.

Administrationen har i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2022 i den samlede investeringsoversigt gjort opmærksom på, at der var et forventet et behov for 500.000 kr. i 2022 og 4 mio. kr. i 2023 til letbanestationens forplads, men dette blev ikke medtaget i den politiske aftale om budgettet for 2022. Det gælder også anlægsudgiften i 2023. Der er derfor ikke afsat midler til projektet.

Nedenstående budgetoverslag er et estimat på baggrund af skitseforslaget. Budgettet er fordelt på projektaktiviteter frem mod færdigt anlæg. Endvidere er der medtaget fremtidige afledte driftsomkostninger for den samlede forplads.

Budgetoverslag:
2022
Projektafklaring, planlægning, herunder forberedende arbejder: 150.000 kr.
Igangsættelse af kunstprojekt, herunder kunstrådgiver: 100.000 kr.
Udbud og hovedprojekt, landskabsarkitektrådgiver: 500.000 kr.

2023
Anlægsomkostninger: 3.000.000 kr.
Landskabsarkitektrådgiver, byggeledelse og tilsyn: 300.000 kr.
Kunstprojekt: beløb ukendt

2024
Anlægsomkostninger: 1.000.000 kr.

2025 og frem
Afledt driftsomkostninger: 100.000 kr. årligt
Afledt drift til kunst: 25.000 kr. årligt

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,

- at 0,75 mio. kr. til udarbejdelse af hovedprojekt for letbaneforplads tages fra kassebeholdningen i 2022

- at der i budgettet for 2023 afsættes 3.000.000 til anlægsomkostninger, og 300.000 til landskabsarkitektrådgiver, byggeledelse og tilsyn

- at der i budgettet for 2024 afsættes 1.000.000 til anlægsomkostninger

- at der i budgettet for 2025 og fremover afsættes 125.000 kr årligt til afledte driftsomkostninger af stationsforpladsen.

Tiltrådt.

Ishøj Teater er i 2021 blevet skænket 37,1 mio. til udvidelse og ombygning af A.P. Møller Fonden, og i den forbindelse skal der nu tages beslutning om udbudsform og hvilke entreprenører, der indbydes til at afgive tilbud på opgaven.

A.P. Møller Fonden har d. 24. februar 2021 bevilget Ishøj Teater 29,68 mio. excl. moms til udvidelse og fornyelse af teaterbygningen. Bevillingen er givet som både en arkitektkonkurrence og en finansiel støtte, hvor Fonden d. 13. januar 2022 overdragede vinderprojektet med en totalrådgiver samt bygherrerådgiver til Ishøj Kommune for den videre proces. Vinderen af arkitektkonkurrencen blev Wohlert Arkitekter A/S med deres projekt, som fremgår af bilag 1, og det er således dem, der varetager totalrådgivningen. Bygherrerådgivningen varetages af H+Arkitekter, der sammen med Center for Ejendomme har styringen af byggeriet.

For den videre proces lægges der op til at udbyde projektet i hovedentreprise med tidlig entreprenørinddragelse, og en kendt anlægsøkonomi på 22,65 mio. excl. moms kr.. Ved tidlig inddragelse vil man have en bedre føling med priserne fra starten af projekteringen og sikre nødvendige tilpasninger af projektet inden, vi kommer for langt i processen. Ved denne model sikres det samtidigt, at der bygges efter arkitektkonkurrencens visioner og baggrund for projektet.

Man påtænker at indbyde følgende 4 firmaer:

- Hansen & Andersen A/S (Udenbys)

- Casadana A/S (Lokal)

- Julius Nielsen & Søn (Udenbys)

- Hoffman (Udenbys)

Denne tekniske del af processen vedr. opførelse af det nye Ishøj Teater fremlægges nu med henblik på hurtigt at finde en entreprenør, så arbejdet kan sættes igang og gerne komme i jorden til efteråret. Der planlægges en fælles sagsfremstilling til Teknik- og Bygningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget i marts eller april, hvor der orienteres om planerne for opførelsen af teateret, tidsplan, organisering, kommunikation og den samlede økonomi.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager,

- at projektet udbydes i hovedentreprise med tidlig entreprenørinddragelse

- at projektet udbydes til de nævnte entreprenører

Tiltrådt.

Der er åbnet for ansøgninger til Cykelpuljen 2022. Center for Park, Vej og Miljø foreslår, at der søges om tilskud til opgradering af Vejleåstien og en del af Vejlebrostien, som i dag er en del af Vestegnsruten, fra Cykelpuljen 2022.

Teknik- og Bygningsudvalget træffer beslutning om projektet, når resultatet af ansøgningen foreligger.

Som led i Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 mellem Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er der afsat en cykelpulje til 2022, som er udpeget til Cyklens År. Der er afsat 200 mio. kr. til medfinansiering af cykelprojekter i 2022, og der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for Ishøj Kommunes anlægsramme.

Center for Park, Vej og Miljø foreslår, at der søges midler fra cykelpuljen til en opgradering af Vejleåstien og en del af Vejlebrostien, som i dag er en del af Vestegnsruten. Af budgetforlig 2021 fremgår det at Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Supercykelstisekretariatet arbejder på at optage denne opgraderet del af Vestegnsruten, som en ny supercykelsti mellem Ishøjruten og Roskildevej.

Vejleåstien er en grussti på 3 km uden stibelysning. Opgraderingen omfatter en hævelse af stien langs Vallensbæk Mose, etablering af nyt afvandingssystem, udlægning af asfalt og etablering af ny stibelysning.

Vejlebrostien er en strækning på ca. 340 m, hvor halvdelen i dag er asfalteret, og hvor den resterende del henligger i grus, og der er opsat lidt stibelysning omkring tunnelen på den vestlige side. Opgraderingen omfatter udlægning af asfalt og etablering af ny stibelysning.

Partierne bag ”Aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021”

Anlægsudgifterne for opgradering af Vejleåstien og Vejlebrostien er overslagsmæssig estimeret til ca. 6,5 mio. kr. ekskl. moms

Tilskuddet udgør maksimalt 50 % af projektet, 3,25 mio. kr. ekskl. moms. Det resterende beløb skal dækkes af kommunal medfinansiering.

Teknik- og Bygningsudvalget træffer først beslutning om projektet, når resultatet af ansøgningen til Cykelpuljen 2022 foreligger.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at Center for Park, Vej og Miljø søger om tilskudsmidler til opgradering af Vejleåstien og en del af Vejlebrostien fra Cykelpuljen 2022.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har modtaget en invitation fra Det kommunale Cykelråd og Cyklistforbundet til at deltage i den nationale cyklistundersøgelse i 2022.

Den nationale cyklistundersøgelse har til formål at klarlægge cyklisternes tilfredshed med de kommunale cykelforhold.

Resultatet vil give en god basisviden til fremtidige drøftelser omkring cykling i kommunen.

Det er MEGAFON, som gennemfører undersøgelsen. De kontakter telefonisk 150 cyklister i hver kommune og stiller 17 spørgsmål til hver cyklist.

Center for Park, Vej og Miljø foreslår, at Ishøj Kommune deltager i undersøgelsen, idet den nuværende viden om cykelforholdene er baseret på henvendelser fra enkelte borgere i kommunen.

Undersøgelsen vil tilvejebringe et samlet overblik over tilfredsheden blandt cyklisterne, samt muliggøre en sammenligning med andre kommuner.

Invitationen er vedlagt som bilag.

Lov om offentlige veje

Udgift for basispakken er 19.750 kr. ekskl. moms for deltagelse i undersøgelsen. De afholdes over Center for Park, Vej og Miljøs driftsbudget i 2022.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at Ishøj Kommune deltager i undersøgelsen.

Tiltrådt.

Bolig- og Planstyrelsen har igangsat et arbejde for at indsamle viden fra udvalgte kommuner om deres nuværende erhvervs- og industriområder samt om aktuelle og mulige byomdannelsesområder. Arbejdet er led i Regeringens initiativ om at udvikle en samlet plan for byomdannelse og erhvervsudvikling i hele hovedstadsområdet. Kommunerne i ’syd-gruppen’ (Brøndby, Albertslund, Glostrup, Hvidovre, Vallensbæk, Ishøj), hvor Hvidovre og Brøndby Kommune har ordførerrollen, bistår styrelsen med input om eksisterende forhold og muligheder i fremtiden.

Som opfølgning på Regeringens udspil ”Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling” fra efteråret 2021 er Bolig- og Planstyrelsen gået i gang med at indsamle viden til et nyt initiativ om en samlet plan for byomdannelse og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet. Det forventes at føre til ændringer af den gældende Fingerplan for hovedstadsområdet. Noget af det, Regeringen ønsker at få kortlagt, er:

- Grundlaget for en eventuel ny statslig udpegning af erhvervsarealer i hovedstadsområdet forbeholdt bestemte virksomhedstyper - først og fremmest produktionsvirksomheder og virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

- Mulighederne for en eventuel statslig udpegning af byomdannelsesområder i hovedstadsområdet, hvor staten ønsker at understøtte omdannelsen af eksisterende erhvervsområder til boligområder eller blandede bolig- og erhvervsområder.

Regeringens initiativ er motiveret af den nuværende situation og fortsatte udvikling med voksende befolkningstal og højt prisniveau på boliger i de centrale dele af hovedstadsområdet. En udvikling som i de senere år har øget interessen for investeringer i omdannelse af ældre erhvervsområder til boligområder, eller områder med en blanding af boliger og erhverv. ’Ring 3- kommunerne’ indeholder i dag en række arealer, hvor en byomdannelse allerede er planlagt eller igangsat, eller hvor der i fremtiden vil kunne ske ny byudvikling. Kommunerne har i december 2021 hver især afleveret et skema til Bolig- og Planstyrelsen med oversigter over de største muligheder kommunerne har, og ikke mindst de udfordringer og problemer, der er med at udvikle nye områder til f.eks. boliger.

Lokalt i Ishøj er der kun ét enkelt ældre erhvervsområde, der er oplagt til omdannelse, og som ligger i det centrale byområde. En omdannelse, der blev besluttet med vedtagelsen af en helhedsplan i 2015, og som allerede er godt igang.

Bolig- og Planstyrelsens forbedrende arbejde drøftes i en referencegruppe, som styrelsen har nedsat. Gruppen bistår styrelsen med analyser og vurderinger af behov og muligheder, så der skabes et solidt grundlag for videre overvejelser og drøftelser om byomdannelse og erhvervsudvikling i hovedstadsområdet.

Referencegruppen har deltagelse af ti repræsentanter fra hovedstadskommunerne, der er udpeget af KKR Hovedstaden og KKR Sjælland, samt repræsentanter fra KL, DI, DE, Invest in Denmark, Copenhagen Capacity, Realdania og Byplanlaboratoriet. Følgende kommuner er repræsenteret: Tårnby Kommune, Ballerup Kommune, Hvidovre Kommune, Albertslund Kommune, Københavns Kommune, Brøndby Kommune, Frederikssund Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Køge Kommune.

Som en del af arbejdet har Indenrigs- og boligministeren inviteret borgmestrene i hovedstadsområdet til et møde i Brøndby Kommune om byomdannelse og erhvervsudvikling. Mødet, som oprindeligt var planlagt i januar, finder sted den 7. marts. Invitationen er bilagt.

Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

Naturstyrelsen har opkøbt 2 arealer indenfor det planlagte skov- og naturområdet ved Solhøj Fælled samt udarbejdet tilplantningsplan for 8 ha areal beliggende i Høje Taastrup Kommune. Administrationen har sendt et høringssvar.

Projektområdet ved Solhøj Fælled udgør i alt 445 ha, og er beliggende i Høje-Taastrup og Ishøj Kommuner (se vedlagte Bilag 1). Naturstyrelsen opkøber, når det er muligt, private landbrugsarealer indenfor projektområdet med henblik på rejsning af skov og udlægning af pesticidfri græsningsarealer for at beskytte grundvandet ved Solhøj Kildeplads. En stor del af projektområdet er i kommuneplanerne udpeget til skovrejsning uønsket, grundet den statslige reservation til transportkorridor jf. Fingerplanen samt grundet kulturhistoriske interesser. Dette medfører, at det er muligt at rejse skov på ca. 160 ha indenfor projektområdet, og de resterende arealer vil blive udlagt til græsfælleder og vådområder.

I 2020 har Naturstyrelsen erhvervet yderligere to arealer i projektområdet på i alt ca. 15 ha (se vedlagte Bilag 2). Det nordlige areal er bortforpagtet til fortsat – pesticidfri - landbrugsdrift i yderligere 4 år. Det sydlige areal, på godt 8 ha umiddelbart vest for det senest tilplantede areal i 2019, tænkes tilplantet til foråret.

Naturstyrelsen har udarbejdet tilplantningsplan og kort (se vedlagte Bilag 3 & 4), og inviteret Skovrådet for Solhøj Fælled til at komme med bemærkninger hertil. Administrationen har udarbejdet et høringssvar til materialet (se vedlagt Bilag 5). Høringssvaret er blevet drøftet med Ishøj Kommunes repræsentant i Skovrejsningsrådet inden afsendelse til Naturstyrelsen. I høringssvaret kommenteres, udover tilplantningsplanen, på Energistyrelsens og Energinets mulige planer om placering af en transformerstation i området ved Solhøj Fælled, herunder hvilken negativ forstyrrelse et anlæg af denne størrelse vil kunne have på områdets natur- og rekreative værdier.

Naturstyrelsen svarer i mail af 2. februar på kommunens høringssvar (mail vedlagt som Bilag 6), herunder at høringssvaret kan sendes videre til Energistyrelsen, såfremt kommunen ønsker dette. Ishøj Kommune har følgelig bedt Naturstyrelsen om at videresende høringssvaret til Energistyrelsen.

Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

I januar har der ikke været nogle administrativt meddelte dispensationer eller landzonetilladelser.

Der gives en mundtlig orientering vedrørende lukning for vand på Kærbo. Der vedlægges et notat som bilag.

Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Teknik- og Bygningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Tiltrådt.