Vildtbanegård I og II har ansøgt om at placere tre affaldsøer ca. 1,5 m inde på kommunens areal og om at benytte Ådalsstien til gennemkørsel med renovationsbil. Det instilles, at der gives afslag.

Center for Park, Vej og Miljø har modtaget to ansøgninger i forbindelse med projektet for affaldshåndtering i boligselskabet Vildtbanegård I og II.

I forbindelse med affaldshåndtering i Vildtbanegård I og II, ansøges der om at placere affaldsø nr. 1,7 og 8 ca. 1,5 m inde på kommunens areal ud mod Vildtbanevej. Derudover ansøges der om at benytte Ådalsstien til gennemkørsel med renovationsbil, med adgang fra Tranebakken til tømning af affaldsøerne 9 og 10. Affaldsøernes placering fremgår af oversigtsplanen.

For affaldsø 7 og 8 er adgangsvejen fra Gildbrovej ensrettet, hvilket betyder, at vejens bredde kan reduceres fra ca. 5,0 m til ca. 3,5 m, hvilket vil gøre det muligt at etablere øerne på egen matrikel. For affaldsø 1 er adgangsvejen fra Gildbrovej dobbeltrettet, og det betyder, at der skal inddrages ca. fire parkeringspladser, hvis øen skal etableres på egen matrikel.

I forhold til at benytte Ådalsstien til gennemkørsel vurderes det ikke at være en trafiksikkerhedsmæssigt god løsning i forhold til eventuelle konflikter med lette trafikanter i nærhed af en skole/ SFO og daginstitutioner. Alternativet til at benytte Ådalsstien er at etablere en vendeplads for enden af eksisterende brandvej, som også fremgår af oversigtsplanen.

Vejmyndigheden ønsker at fastholde vejudlægget for at sikre, at der er mulighed for at lave ændringer af hensyn til trafikken, uden at affaldsøerne evt. skal flyttes til anden lokalitet. I forhold til at benytte Ådalsstien som adgangsvej, har vejmyndigheden tidligere i dialogen med Vildtbanegård anbefalet dem at finde alternativer, da trafiksikkerheden omkring skolen vægtes meget højt. Anbefalingen fra vejmyndigheden må være at der gives afslag til det ansøgte, og at Vildtbanegård arbejder videre med et forslag, hvor affaldsøerne etableres på egen matrikel, og at der etableres en vendeplads som vist på oversigtsplanen. Såfremt den fremtidige placering af affaldsøer bliver ud mod Vildtbanevej, skal der søges om dispensation for vejbyggelinjerne.

Lov om offentlige veje.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der meddeles afslag til Vildtbanegård I og II på det ansøgte.

Tiltrådt.

Orientering om status på projekt for etablering af en ny stiforbindelse til det lille erhvervsområde langs S-banen.

På byrådsmødet i december 2020 blev det besluttet at igangsætte projektet med at etablere en ny stiforbindelse til det lille erhvervsområde langs S-banen.

I forbindelse med opmåling af tracéet langs banen og hen over genbrugspladsen, har Ishøj Fjernvarme oplyst, at de har igangsat en forundersøgelse for udbygning af fjernvarmenettet til områder, der i dag primært forsynes af naturgas og olie.

Såfremt det besluttes at gå videre med projektet om etablering af fjernvarme i de nye områder, må det forventes, at de store fjernvarmeledninger, der ligger i stitracéet i dag, enten skal renoveres eller udskiftes.

Center for Park, Vej og Miljø foreslår, at stiprojektet sættes i bero, indtil der er klarhed over, hvad der skal ske med fjernvarmeledningerne langs S-banen.

Lov om offentlige veje.

Teknik- og Bygningsudvalget tager punktet til efterretning.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at man fastholder, at man går i gang med at anlægge stien med asfalt, lys osv. som tidligere besluttet.

I maj 2021 åbnes der for ansøgninger til Cykelpuljen 2021. Center for Park, Vej og Miljø foreslår, at der søges om tilskud til opgradering af Vejleåstien og en del af Vejlebrostien, som i dag er en del af Vestegnsruten, fra Cykelpuljen 2021.

Teknik- og Bygningsudvalget træffer beslutning om projektet, når resultatet af ansøgningen foreligger.

Med ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020” blev der afsat 150 mio. kr. i 2021 til en pulje målrettet kommunale cykelprojekter under Transportministeriet. Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 pct. af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag skal prioriteres inden for kommunernes anlægsramme.

Center for Park, Vej og Miljø foreslår, at der søges til en opgradering af Vejleåstien og en del af Vejlebrostien, som i dag er en del af Vestegnsruten.

Vejleåstien er en grussti på 3 km uden stibelysning. Opgraderingen omfatter en hævelse af stien langs Vallensbæk Mose, etablering af nyt afvandingssystem, udlægning af asfalt og etablering af ny stibelysning.

Vejlebrostien er en strækning på ca. 340 m, hvor halvdelen i dag er asfalteret, og hvor den resterende del henligger i grus, og der er opsat lidt stibelysning omkring tunnelen på den vestlige side. Opgraderingen omfatter udlægning af asfalt og etablering af ny stibelysning.

Partierne bag ”Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4.december 2020”

Anlægsudgifterne for opgradering af Vejleåstien og Vejlebrostien er overslagsmæssig estimeret til
6 mio. kr. eksklusiv moms

Tilskuddet udgør maksimalt 50 % af projektet, 3 mio. kr. ekskl. moms. Det resterende beløb skal dækkes af kommunal medfinansiering. Teknik- og Bygningsudvalget træffer først beslutningen om projektet, når resultatet af ansøgningen til Cykelpuljen 2021 forelægger.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at Center for Park, Vej og Miljø søger om tilskudsmidler til opgradering af Vejleåstien og en del af Vejlebrostien fra Cykelpuljen 2021.

Tiltrådt.

Orientering om, at det i den kommende busbestilling, i samråd med de berørte kommuner, skal besluttes om buslinjerne 120, 127 og 128 skal udbydes som emissionsfrie busser.

I Ishøj Kommunes Strategi for Mobilitet beskrives det, at kommunen arbejder for at fremme den kollektive transports overgang til eldrevne fartøjer. Dette aktualiseres i år, da kontrakterne for buslinje 120, 127 og 128 udløber i december 2023 og linjerne derfor skal udbydes i 2021, sammen med flere buslinjer i andre kommuner.

Kommunen skal beslutte, hvorvidt busserne skal udbydes som emissionsfrie busser (typisk elbusser). Movia har på baggrund af de sidste tilbud estimeret en forventet merudgift på 0-7% ved at udbyde linjerne som emissionsfrie set i forhold til at udbyde busserne med diesel på ny. Udviklingen går dog hurtigt, og de kommende kontraktpriser afhænger af en række forhold, herunder størrelsen og kombinationen af udbudsenheder, samt den seneste udvikling. Movia beregner et nyt estimat i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsgrundlaget.

Movia indkalder de berørte kommuner og regioner til et opstartsmøde vedr. udbud for linjerne primo april. Her vil Ishøj Kommune få flere informationer om udbuddet og blive bedt om inden 30. oktober at tage stilling til, hvorvidt det ønskes at udbyde busserne som emissionsfrie.

Orienteringen bliver givet i både Teknik- og Bygningsudvalget og Klima- og Miljøudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

Til efterretning orienteres om administrationens tiltag for øget samarbejde med tilgængelighedspanelet.

Ishøj Kommune har siden 2017 haft et tilgængelighedspanel, der har til formål at sikre fokus på tilgængeligheden for ældre medborgere og personer med handicap i forbindelse med kommunens bygninger og anlæg såsom institutioner, veje og stier. Panelets rolle er at rådgive kommunen. Panelet består af to repræsentanter fra kommunens Seniorråd, to repræsentanter fra kommunens Handicapråd samt to repræsentanter fra administrationen.

For at give ekstra opmærksomhed på tilgængelighed og lytte til tilbagemeldinger fra tilgængelighedspanelet, der oplever, at det kan være svært at blive hørt, implementerer administrationen nogle ekstra tiltag for bl.a. at sikre, at panelet har faste kanaler, hvor spørgsmål og input om tilgængelighed er på dagsordenen:

• Der indføres flere faste møder i tilgængelighedspanelet, så mødekadencen bliver fire årlige møder. Møderne lægges fast i kalenderen (næste møde er indkaldt til d. 31. marts 2021).
• Centerchefen for Center for Ejendomme deltager fast i møderne.
• En eller to gange årligt informeres Handicaprådet og Seniorrådet om tilgængelighedspanelets arbejde. Tilgængelighedspanelet samt repræsentanter fra administrationen deltager, og der gives en status for tilgængelighedspanelets aktiviteter og forventede kommende opgaver i panelet. Afholdes første gang før sommerferien 2021 - forhåbentlig på et fysisk møde.
• Der oprettes en mailadresse (tilgaengelighed@ishoj.dk) som tilgængelighedspanelet kan sende konkrete spørgsmål eller forslag til. Emnerne besvares eller sættes på dagsordenen til det efterfølgende møde. Ønsket er en fast koordinering via den faste mailadresse uafhængig af opgave og kontaktpersoner.

Ligesom det hidtil har været tilfældet, kan panelet komme med emner til dagsordenen, og både medlemmer af panelet og administrationen kan bede om, at der indkaldes til yderligere møder, hvis der opstår emner mellem møderne. På møderne vil der fortsat blive fremlagt konkrete projekter, og deltagere kommer til orde med input til mulige løsninger og opmærksomhedspunkter om tilgængelighed. På møderne vil der fast indledes med en opfølgning og status på drøftelser fra det sidste møde.

Tilgængelighedspanelet har fået tilsendt administrationens oplæg til øget samarbejde og drøfter det på det kommende møde i tilgængelighedspanelet.

De foreslåede tiltag igangsættes snarest, og evalueres efter 1/2 år.

Punktet behandles også af Social- og Sundhedsudvalget.

Teknik og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

KL's servicemålsstatistik for sagsbehandlingstiden for byggesager i 2020 er ankommet og udvalget orienteres herom. Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

2020 har været et anderledes år ift. byggesagsbehandlingen grundet Covid-19. Da Danmark blev lukket ned i marts 2020 og alle blev hjemsendt, var det en gevinst, at Ishøj Kommunes Byg team havde haft fuld digitale arbejdsgange siden 2014. Det betød, at byggesagsbehandlingen - modsat mange andre af landet kommuner - kunne fortsætte uændret hjemmefra. Dog faldt antallet af nye byggesager drastisk til næsten 0 i perioden fra nedlukningen og de efterfølgende 2 måneder.

Da antallet af sager var lav, valgte Byg i den periode at skrue op for geokodningsagerne og Byg fik derved i denne periode behandlet flere byggesager sammenlignet med samme periode fra 2019. Vedhæftet artikel om byggesagsbehandling i corona tiden.

På trods af næsten ingen sager i to måneder har Byg alligevel sagbehandlet 342 sager i alt i 2020 sammenlignet med 282 sager i 2019. Af disse 342 sager var 65 sager omfattet af KL's servicemål.

Servicemål på sagsbehandlingstider blev indført i 2015 efter en aftale mellem regeringen og KL. Servicemålene er inddelt i 5 kategoier og udgør for simple konstruktioner og enfamliehuse 40 dage, for industri- og lagerbygninger samt erhvervs etagebyggeri 50 dage og for bolig etagebyggeri 60 dage.

KL har netop offentliggjort servicemålsstatistikken for sagsbehandlingstiden for byggesager for perioden 1. januar til 31. december 2020 for alle landets kommuner. Samlet set tegner der sig et billede af, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle byggesager på tværs af hele landet er steget fra 54 dage i 2019 til 62 dage i 2020.

For Ishøj kommune vedkommende ser billedet således ud:

Indenfor kategorierne "erhvervs etagebyggeri" og "bolig etagebyggeri" ligger kommunens sagsbehandlingstid væsentligt bedre end landsgennemsnittet, mens byggesagsbehandlingstid indenfor kategorien "enfamiliehuse" ligger på landsgennemsnittet. Ishøj kommunes sagsbehandlingstid indenfor kategorierne "simple konstruktioner" og "industri- og lagerbygninger" ligger til gengæld over landsgennemsnittet, hvorfor der her er et potentiale for forbedring. Se vedhæftede statistik fra KL.

Byg vil i den kommende periode forsætte arbejdet med at sikre, at kommunen fastholder den gode indsats på de områder, hvor sagsbehandlingtiderne er gode, herunder også fortsat have fokus på sikre en hurtig og kompetent sagsbehandling i de sager, der ikke er omfattet af servicemåls aftalen. For de to sagsområder, hvor kommunens sagsbehandlingstid i dag ligger over landsgennemsnittet, er der behov for at afdække årsagerne nærmere. KL har i forbindelse med offentliggørelse peget på, at de øgede sagsbehandlngstider i høj grad skal ses i lyset af den kompleksitet som bygningsreglementet fra 2018 har medført. KL har derfor varslet, at de snarest udsender en survey til alle landets kommunerne med henblik på at afdække hvilke forhold, der giver øgede sagsbehandlingstider.

Byggeloven § 21, stk. 3.

Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Til efterretning.

Med udgangspunkt i Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpolitik er der udarbejdet et udkast til en strategi for klimatilpasning. Strategien er blevet drøftet på fet ælles temamøde for Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget. Dagsordenspunktet behandles af både Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget.

På baggrund af Ishøj Kommunes klima- og miljøpolitik skal der udarbejdes i alt fem klimastrategier:

• Strategi for klimatilpasning
• Strategi mobilitet
• Strategi for CO2 reduktion
• Strategi for miljø
• Strategi for natur og friluftsliv

Strategierne skal sætte en politisk ramme og retning for de kommende års arbejde på klimaområdet. Det er tanken, at strategierne også tænkes i en kobling til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Hver strategi vil indeholde en vision for retningen på de kommende års arbejde, en handleplan, hvor igangværende og mulige fremtidige initiativer beskrives, ligesom der i strategierne også er oplistet nogle konkrete handlinger for, hvordan kommunen ønsker at arbejde med strategierne.

I første omgang er udarbejdet strategier for henholdsvis mobilitet og klimatilpasning. De sidste tre strategier udarbejdes i løbet af 2021.

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning beskriver, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde med håndtering af vand i natur og byområder. Strategien giver et samlet overblik over kommunens igangværende indsatser på området og lægger op til, at klimatilpasning i Ishøj fremover bruges aktivt som et værktøj til at skabe flere grønne og rekreative løsninger til gavn for kommunens borgere. Som eksempler på konkrete handlinger i strategien kan nævnes, at der ønskes udarbejdet et katalog med ideer til, hvordan kommunen i fremtiden kan støtte borgere og virksomheder i at tage et øget ansvar for håndtering af vand på private grunde og i lokalområderne. Samt, at det i forbindelse med kommunens generelle planlægning af nybyggeri, større renoveringer og befæstning af større arealer sikres, at vand kan løbe hen og opsamles der, hvor det gør mindst skade.

Klimatilpasningsopgaven indeholder en række dilemmaer. Herunder, at udgifterne til klimatilpasningsprojekter skal håndteres på den korte bane, mens fordelene først vil vise sig på lang sigt. Projekter for klimatilpasning skal sættes i gang, før problemerne opstår, og som oftest vil gevinsten vise sig ved, at man undgår en situation, som derfor bliver ved med ”blot” at være en teoretisk mulighed. Problem og gevinst ved projekterne vil ikke nødvendigvis blive tydelig for kommunens borgere, hverken på kort sigt eller lang sigt. Derfor er det vigtigt, at der skabes synergi og anden værdi i klimatilpasningsprojekter såsom etablering af nye rekreative områder. Desuden er der et dilemma omkring afvejning af ønsket om at aflede vand ved hjælp af grønne og rekreative områder versus ønsket om at udgå forringelser af eksisterende naturområder.

Det er vurderingen, at strategien er tilvejebragt på myndighedernes eget initiativ og ikke er reguleret ved lov, bekendtgørelse, cirkulære eller lign., og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Strategi for Klimatilpasning blev drøftet på fælles temamøde den 17. februar for Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsuvalget. Der var ingen ønsker til ændringer i strategien.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Strategi for Klimatilpasning sendes i høring i de andre fagudvalg, og derefter bliver vedtaget.

Tiltrådt.

Med udgangspunkt i Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpolitik er der udarbejdet et udkast til en strategi for mobilitet. Strategien er blevet drøftet på et fælles temamøde for Klima- og Miljøudvalget og Teknik og Bygningsudvalget. Dagsordenspunktet behandles af både Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget.

På baggrund af Ishøj Kommunes klima- og miljøpolitik skal der udarbejdes i alt fem strategier.

• Strategi for klimatilpasning
• Strategi for mobilitet
• Strategi for CO² reduktion
• Strategi for miljø
• Strategi for natur- og friluftsliv

Strategien skal sætte en politisk ramme og retning for de kommende års arbejde på klimaområdet. Det er tanken, at strategierne også tænkes i kobling til FN´s 17 verdensmål for bæredygtighed. Hver strategi indeholder en vision for retningen på de kommende års arbejde, en handleplan, hvor igangværende og mulige fremtidige initiativer beskrives, ligesom der i strategierne også oplistes nogle konkrete handlinger for, hvordan kommunen ønsker at arbejde med strategierne.

I første omgang er der udarbejdet strategier for henholdsvis mobilitet og klimatilpasning. De sidste tre strategier udarbejdes i løbet af 2021.

Strategi for Mobilitet

Strategien for mobilitet beskriver, hvordan Ishøj Kommune i de kommende år vil arbejde for at fremme den bæredygtige omstilling i transportsektoren. Strategien beskriver bl.a. konkrete tiltag, der skal få flere til at cykle, en byplanlægning der skal fremme den kollektive trafik og skabe gode overgange mellem miljøvenlige transportformer samt en plan for udrulningen af ladestandere i kommunen. Strategien indeholder en handleplan, hvor de kommende handlinger på området er opridset. Det er bl.a. handlinger som styrkelse af grønne forbindelser i byplanlægningen, intensivering af indsatsen for at få borgere til at cykle, fokus på gode skift og rigtige forbindelser i den kollektive trafik samt en plan for at styrke ladestanderinfrastrukturen til el-biler i kommunen.

Der ligger et iboende dilemma i at lægge en strategi for mobilitet. På den ene side arbejder vi for en fleksibel og fri bevægelighed for alle. På den anden side lægger vi i strategien op til, at vi som kommune ønsker at være med til at påvirke, hvordan borgere bevæger sig og med hvilke transportmidler. Vi har i byplanlægningen et styringsværktøj, og de valg, vi tager i udformningen af vores by, er afgørende for, hvordan vi som borgere og brugere bevæger os. Det vil dermed altid være et valg, om vi vil fremme den bæredygtige transport og i nogle tilfælde favorisere denne omstilling på bekostning af de traditionelle diesel- og benzinudledende køretøjers vilkår.

I nogle tilfælde vil et tilvalg af bæredygtige transportformer uvægerligt betyde en indskrænkning, eller et fravalg, af den traditionelle CO2- tunge trafik. Fx er parkeringsnormen i bykernen et værktøj, vi som kommune kan rykke ved for at styrke incitamentet til at benytte den offentlige transpport.

Det er vurderingen, at strategien er tilvejebragt på myndighedernes eget initiativ og ikke er reguleret ved lov, bekendtgørelse, cikulære eller lign., og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Strategi for mobiltet blev drøftet på et fælles temamøde den 17. februar for Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget. Strategien er efter drøftelserne blevet tilrettet og foreligger nu som jvf. bilag.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Strategi for Mobilitet sendes i høring i de andre fagudvalg, og derefter bliver vedtaget.

Tiltrådt.

Liste over administrativt meddelte afgørelser.

Teknik- og Bygningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, vil vi ved virtuelle møder oprette et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Teknik- og Bygningsudvalget beslutter, at referatet godkendes.

Tiltrådt.