Ansøger ønsker at indrette og drive en virksomhed dels med salg af maritim kunst, souvenirs og antikviteter og dels en kunstcafé i samarbejde med Arken for lokale kunstnere og evt. interesserede.

Ansøger, Anders Kjempff, ønsker Ishøj Kommunes vurdering i hans plan om at indrette Søhesten 6 A til følgende:

- Drive kunstforretning med speciel fokus på maritim kunst og værker.
- Kunstcafé dage for interesserede i samarbejde med Arken og kunstnere fra området.
- Drive antikforretning hvor der også sælges maritime effekter/brugtgenstande (antikke) og andet.
- Souvenirforretning hvor man kan købe lidt rav, lokal flint, fiskekutter i træ, flaskeskib.
- Galleri og fremvisninger i gårdhaven af de forskellige produkter.

Ansøger tilføjer, at forretningen bør have mulighed for at udvide, inden for det maritime, til andre områder end de ovenstående, hvis der ikke er økonomisk grundlag for at opretholde en bæredygtig indtægt.

Ansøger fremhæver, at havnen er meget centreret omkring bådproduktion, vedligehold af både og restaurationer. Han forventer, at forretningen, med kunstcafé og galleri, vil bygge interessen op omkring havnen og skabe mere liv.

Lokalplanens anvendelsesbestemmelser fastlægger, at havneområdet kun må benyttes til havnerelateret drift og virksomheder. Desuden åbner lokalplanen op for, at der kan drives klubhuse, gallerier samt restauranter, der naturligt kan tilpasses områdets funktion, da det er ønsket at skabe liv på havnen.

Der kan ikke tages stilling til, om det skal være muligt at udvide virksomhedens temaområder, før der ligger en redegørelse for præcist hvilke områder, der ønskes at udvide til. 

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager,
at en forretning som ansøgt med maritim kunst og galleri som tema ikke er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser.
at der ikke kan tages stilling til ønsket om at udvide virksomhedens temaområder, før der ligger en redegørelse for udvidelsen.  

Tiltrådt 

Lokalplan 1.54 § 3.2:
"I delområde I kan der etableres havnerelaterede virksomheder beskæftiget med reparation, service, aptering og salg af både og maritimt udstyr, klubhuse, kiosk, galleri, samt restaurationsvirksomhed o.l., som har en naturlig tilknytning til områdets funktion som lystbådehavn".

Ansøger ønsker at indrette Søhesten 6 A til kursuslokale for sejlerskole i stueetagen og rygspecialist på 1. salen og beder om kommunens vurdering i forhold til lokalplanens anvendelsesbestemmelser.

Ansøger, ejeren af "Gør Det Selv Værftet" på Søhesten 17, ønsker at købe ejendommen Søhesten 6 A med det formål på længere sigt at kunne drive et salgskontor/bureau for udlejningsbåde.

I første omgang skal ejendommen udlejes som kursuslokale for sejlerskole og lignende i stueetagen samt rygspecialist på 1. salen. Kurserne forventes kun at foregå i nogle weekender henover året, så for at få investeringen til at hænge sammen vil ansøger, som bi-lejemål, udleje 1. salen til en rygspecialist, der kan holde åbent 4-5 timer i hverdagene. Arealmæssigt forventes det at fordelingen af havnerelateret aktivitet kontra udlejning til rygspecialist, vil være i størrelsesordnen 70/30. Det vil sige kurser/sejlerskole/maritime aktiviteter vil udgøre 70% og de 30 % vil være udlejning til rygspecialisten.

Ansøger påpeger at bygningen udadtil stadig vil fremstå maritim, men det må forventes at der vil blive opsat et skilt for rygspecialistens aktivitet. Dimensionerne for skiltet vil være 50 x 90 cm.

Al skiltning skal godkendes af kommunen i henhold til lokalplanens bestemmelser. Der skal derfor fremsendes et skilteprojekt til godkendelse før der tages stilling til eventuel skiltning.

Beslutningstemaet er stillingtagen til, om det ansøgte ligger indenfor anvendelsesbestemmelserne fordi fordelingen af kursusbygning og rygspecialist arealmæssigt er i størrelsesordnen 70/30. Det er således kun en lille del af bygningen, der ikke har direkte tilknytning til havnens drift. Hele stueetagen indrettes som kursuslokale.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at det ansøgte ligger indenfor anvendelsesbestemmelserne da hele stueetagen indrettes som kursuslokale og bygningen vil som helhed fremstå som en bygning til havnerelaterede formål.

Tiltrådt 

Lokalplan 1.54 § 3.2:
"I delområde I kan der etableres havnerelaterede virksomheder beskæftiget med reparation, service, aptering og salg af både og maritimt udstyr, klubhuse, kiosk, galleri, samt restaurationsvirksomhed o.l., som har en naturlig tilknytning til områdets funktion som lystbådehavn".

Lokalplan 1.54 § 7.1:
"Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets særlige godkendelse". 

Park- og Vejcenter i Ishøj Kommune ønsker at udskifte 2 stk. eksisterende lamper af typen Grande Ville til Københavnerarmaturer på Brentedalen (ny parkeringsareal) og opsætte 2 stk. belysningsmaster med Københavnerarmatur på den ny vejadgang ved Ishøj Bygade 80 A.

Park- og Vej søger dispensation fra kravet om pullert belysning til opsætning af Københavnerarmaturer på Brentedalen (ny parkeringsareal), se vedlagte bilag.

Park og Vejcenter mener, at pullertbelysning som udgangspunkt ikke bør være primær belysning, men skal være supplerende belysning. Belysning skal skabe sikkerhed, tryghed og tilgængelighed og pullertbelysning er ikke tryghedsskabende.

Derudover ønsker Park- og Vejcenter dispensation til opsætning af 2 Københavnerarmaturer på en ny vejadgang ved Ishøj Bygade 80 A i stedet 2 parklamper med 360 grader rundstrålende lys som fastsat i lokalplanen, se vedlagte bilag.

Et rundstrålende lys kaster meget unødvendigt lys ind til de omkringliggende matrikler, hvorimod et Københavnerarmatur kaster lyset ned på kørebanen, hvor det er tiltænkt.

Mastehøjden bliver 3,5-4 meter og lyskilden bliver LED.

Sagen har været i nabohøring og ingen indsigelse er modtaget.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der dispenseres til det ansøgte.

Tiltrådt 

Brentedalen er omfattet af lokalplan 1.63- Fire boliger ved Brentedalen, Tranegilde Landsby.
Det ansøgte kræver dispensation fra §5.7 der foreskriver, at som belysning på parkeringsarealet skal anvendes pullert belysning med 360 grader ligelig lysfordeling. Pullert belysning må være max 1 meter høj.

Ishøj Bygade 80 A er omfattet af lokalplan 1.68- Fem parceller til boliger i Ishøj Landsby.

Det ansøgte kræver dispensation fra §5.6 der foreskriver, at der skal opsættes 2 parklamper med 360 grader rundstrålende lys. Masten skal have en højde på mellem 3,5 og 4 meter.

Dispensation fra kravet om grønne tage i forbindelse med opførelsen af 18 boliger på ejendommen Fasanvangen 1.

Boligselskabet Lejerbo søger dispensation til at opføre bebyggelse, der ikke har grønne tage.

Begrundelsen for ikke at anlægge grønne tage er, at Byggeskadefonden betragter kombinationen som risikobehæftet af følgende årsager:

1.      at grønne tage placeres på en trækonstruktion

2.      at der ikke er mulighed for at besigtige undersiden af tagunderlaget og holde øje med evt. utætheder

3.      at solceller placeres på samme konstruktion, hvor inspektion ikke er muligt

Lejerbo har tidligere søgt dispensation til ovenstående og sagen har været forelagt Teknik- og Bygningsudvalget den 14. august 2014. Udvalget besluttede,  ikke at meddele dispensation til at fravige kravet om grønne tage, da beplantningen giver en visuel kvalitet, da bebyggelsen er lav, og tagene på rækkehusene derfor vil kunne ses fra naboejendommene.

Lejerbo beklager, at der i den tidligere ansøgning ikke er klart redegjort for problemet omkring tagkonstruktion og grønne tage. 

Den 16. august 2012 har Teknik- og Bygningsudvalget meddelt dispensation til naboejendommen fra kravet om grønne tage på betingelse af, at et areal på 2.130 m2 der skulle have været asfalteret, omlægges til have med naturlig nedsivning.

Den samme betingelse kan ikke stilles til dette byggeri, da areal hertil ikke er til stede på ejendommen.

I henhold til Byggeskadefondens betragtninger vurderes det, at der bør gives dispensation til det ansøgte.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der dispenseres til det ansøgte.

Ny indstilling:

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der ikke dispenseres til det ansøgte.
Tiltrådt

Ejendommen er omfattet af lokalplan 1.62 for Boliger og Bydelscenter ved Ishøj Strandvej.

Af § 16 stk. 2 fremgår det, at tage skal være grønne med beplantning til at opsuge og forsinke regnvand.

Dispensation til fritagelse for at lukke/overdække altanerne i 62 lejligheder på ejendommen Fasanskellet 12.

Boligselskabet Lejerbo søger dispensation til ikke at lave en glasoverdækning på de eksisterende altaner.

Lejerbo har tidligere søgt dispensation til det ovenstående og sagen blev forelagt Teknik- og Bygningsudvalget december 2012. Udvalget besluttede, at altanerne skulle glasoverdækkes efter 1 år fra modtagelse af ibrugtagningstilladelse. Dispensationsfristen udløber til marts 2015.

Begrundelsen for ikke at lukke altanerne inden fristens udløb er, at der er store omkostninger forbundet med at udføre glasoverdækningen. Dette vil også betyde en højere husleje for beboerne. Det er oplyst, at lejerne ikke ønsker at altanerne skal være lukkede pga. huslejestigningen.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at dispensere fra kravet i §8.1.4, stk. 2 om glasinddækning.

Sagen tages af dagsordenen, da udvalget finder, at det ikke er dokumenteret, at der er foretaget en kvalificeret beslutning i afdelingen, om at der ikke ønskes åbne altaner.

Tiltrådt 

Ejendommen er omfattet af lokalplan 1.62 for Boliger og Bydelscenter ved Ishøj Strandvej.
Af § 8.1.4 stk. 2 fremgår det, at altaner til etageboligerne skal være glasinddækkede.

Landzonetilladelse til udstykning af 1 grund på ejendommen Ishøj Bygade 39, matr. nr. 3b, Ishøj

Kommunen modtog den 22. september 2014 en ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af 1 grund på ejendommen Ishøj Bygade 39.

Ejendommen ønskes opdelt i to lige store grunde på hver 1530 m² med hver sin indkørsel. Den eksisterende stald (bygning 3) og lade (bygning 4) vil i forbindelse med udstykningen blive nedrevet, jf. Bilag A. Den eksisterende bolig (bygning 1) bibeholdes på grund B. Grund A tænkes udnyttet til helårsbeboelse til opførelse af et enfamiliehus, med et bruttoetageareal der ikke overstiger 250 m², jf. Bilag B. 

Ejendommen ligger indenfor landsbyafgrænsningen på strækningen mellem Vestervang og Ishøj Landsby. Der er således boligbebyggelse på begge sider af ejendommen. En eventuel landzonetilladelse til udstykning vil blive givet ud fra princippet om huludfyldning. Bebyggelsen vil ikke bryde afgrænsningen mod det åbne land, og der vil ikke ske nogen ændring i ejendommens anvendelse.

Ansøgningen har været i naboorientering i perioden 12.-27. november 2014. I den forbindelse er der fremsendt 2 bemærkninger.

Den ene indsiger er positiv overfor, at de to huse bliver revet ned, og at der bliver bygget et enfamiliehus. De ser gerne at det bliver i ét plan, og at huset bliver trukket tilbage på grunden, så der fortsat kan være et godt overblik lige ud til vejen.

For at fastholde afgrænsning til det åbne land, og en ensartet placering ud til Ishøj Bygade foreslås en placering sompå grund A.

Den anden indsiger er ligeledes positiv overfor ansøgningen. De ønsker at ejer i forbindelse med udstykningen pålægges at etablere en ny hæk ind til Ishøj Bygade 35, da den ikke har været vedligeholdt de sidste 9 år. De bemærker, at det er vigtigt at kloaken renoveres og dimensioneres til endnu et hus.

Kommunen har været i kontakt med ansøger der er positiv overfor at etablere en ny hæk. Det er ejers ansvar, at kloakken dimensioneres til endnu et hus.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at landzonetilladelse meddeles på vilkår af, at det nye enfamiliehus skal opføres med en placering og afstand til Ishøj Bygade på grund A, der svarer til den nuværende bolig på grund B, jfr. bilag B.

Tiltrådt 

Ejendommen ligger i landzone. Ifølge planlovens § 35 kræver udstykning i landzone en landzonetilladelse.

Administrationen ønsker bemyndigelse til at kunne dispensere fra Byplanvedtægt 20 til småbygninger, såsom udhuse, drivhuse, legehuse mv. på Strandvangen, indenfor søbeskyttelseslinjen. 

Plan- Bygge- og Miljøcentret har i forbindelse med geokodning på Strandvangens østlige vejside konstateret småbygninger såsom udhuse, drivhuse, legehuse mv., der ligger indenfor søbeskyttelseslinjen.

Bilaget viser småbebyggelse, der ligger indenfor zone C i Byplanvedtægt 20 og er omfattet af søbeskyttelseslinjen.

Ny indstilling:

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at sagen genoptages på bagrund af en nærmere redegørelse af bygningens omfang og anvendelse.
Tiltrådt. 

For den del af haverne, som er omfattet af søbeskyttelseslinjen, gælder Byplanvedtægt 20.

I byplanvedtægten § 2 stk. 2, defineres områdets anvendelse som: "friområder i overensstemmelse med arealernes hidtidige karakter af friarealer (haver) til den tilgrænsende boligbebyggelse."

Iht. bebyggelsens omfang og placering fremgår det af § 4 stk. 3: "Indenfor zonerne C må der ikke opføres bygninger eller andre faste anlæg".

Park- og Vejcenteret har undersøgt mulighederne for etablering af et nyt fodgængerfelt på Vejlebrovej ved Aldi.

På baggrund af en borgerhenvendelse vedrørende etablering af et nyt fodgængerfelt på Vejlebrovej ved Aldi, har Park- og Vejcenteret undersøgt mulighederne.

Der er undersøgt 2 muligheder, et fritliggende fodgængerfelt og en fodgængerfelt placeret ved det signalregulerede kryds Vejlebrovej / Stenbjerggårds Alle. Placering af de undersøgte steder fremgår af Bilag 1.

Fritliggende fodgængerfelt (Forslag A på Bilag 1).
Siden omkring 2009 har flere kommuner nedlagt deres fritliggende fodgængerfelter. Undersøgelser har vist, at fritliggende fodgængerfelter nedsætter trafiksikerheden, idet bilisterne ikke holder tilbage for fodgængerne, hvilket ofte medfører uheld med personskade.

På grund af de ofte alvorlige uheld i fritliggende fodgængerfelter, er det i dag kun lovligt at etablere fritliggende fodgængerfelter på strækninger, hvor både den gående og kørende færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for afviklingen af trafikken. Det er Park- og Vejcenterets vurdering, at forslaget om en fritliggende fodgængerfelt på Vejlebrovej ved Aldi ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen, og det derfor ikke kan etableres efter samtykke med Politiet.

Fodgængerfelt i signalreguleret kryds (Forslag B på Bilag 1)
Hvis fodgængerfeltet etableres ved signalanlægget som vist på Bilag 1, så krydser fodgængerne vejen sikkert, til gengæld skal de efterfølgende gå bag om de parkerede biler på parkeringspladsen ved Aldi. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at flytte fodgængerne ind på en parkeringsplads, i forhold til i dag, hvor de færdes på sti og fortov. Det eksisterende fortov langs Vejlebrovej kan forlænges cirka 50 meter, derved kan fodgængerne færdes sikkert. Det nye fortov og signalanlæg vil ikke give flertallet af fodgængerne en mærkbar reduktion i tid eller afstand.

Park- og Vejcenteret foreslår derfor, at den nuværende trafikafvikling opretholdes.

Teknik- og Bygningsudvalget tager punktet til efterretning. Der etableres ikke et ekstra fodgængerfelt på Vejlebrovej ved Aldi.

Tiltrådt 

Lov om offentlige veje
Færdselsloven
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 184

Den 1. marts 2015 kan offentlige myndigheder og offentligt ejede trafikselskaber søge om tilskud til projekter, der effektiviserer busdriften og tiltrækker flere passagerer.

Park- og Vejcenter foreslår, at der søges om tilskud til "fremkommelighed der batter" for linje 400S, da styreskabene i flere signalregulerede kryds står foran en udskiftning. 

Movia igangsatte i 2011 projektet ”Fremkommelighed der batter”, hvis hovedformål var at sætte fremkommelighed på kommunernes dagsorden. ”Fremkommelighed der batter” skal bidrage til, at større og gerne tværkommunale busfremkommelighedsprojekter bliver iværksat på buslinjer eller længere strækninger, hvor der kan opnås en mærkbar rejsetidsbesparelse, og hvor der er potentiale for flere passagerer.

I 2013 blev der udarbejdet en rapport for buslinje 400S. Bilag A

Det specielle ved denne linje er, at den er finansieret af Region Hovedstaden, hvilket medfører at en forbedring af rejsetiden på linjen, vil tilgå regionens driftsbudget for busserne. Vejdirektoratet og de kommuner som linjen betjener, er derimod vejmyndighed, hvilket betyder, at de har ansvaret for de fysiske og signaltekniske ændringer og forbedringer. Linje 400S indgår også i en incitamentsaftale med Movia, Region Hovedstaden og Nobina.

Den 21. februar 2013 deltog Ishøj Kommune i en besigtigelsestur, hvor rapportens punkter blev synliggjort.

Som led i ’Aftalen af 12. juni 2014 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og cykler’, er der nu afsat en pulje på i alt 50 mio. kr. i 2015 til at forbedre busfremkommeligheden.

Den 1. marts 2015 kan offentlige myndigheder og offentligt ejede trafikselskaber søge om tilskud til projekter, der effektiviserer busdriften og tiltrækker flere passagerer.

Park- og Vejcenter foreslår, at der søges om tilskud til linje 400S, da styreskabene i flere af de omtalte signalregulerede kryds i rapporten står foran en udskiftning

Kravet til medfinansiering er min. 50 %.

Teknik- og bygningsudvalget vedtager, at Park- og Vejcenter søger om tilskud til projektet. Såfremt der opnås tilsagn om tilskud, skal der efterfølgende tages stilling til midler til medfinansiering.

Tiltrådt 

Cowi har skønnet at anlægsøkonomien for Ishøjdelen udgør ca. kr. 620.000 inkl. projektering og uforudsete udgifter (25 %) og tilskuddet udgør maksimalt 50 % af anlægsøkonomien.

Siden 2013 har det været muligt at søge støtte til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Støtten kan højest ydes i en periode på op til to år og kan søges frem til 2017.

Park- og Vejcenter foreslår, at puljen søges til etablering af en busforbindelse til det lille erhvervsområde ved Fasanparken via Ishøj Strandvej på baggrund af oplæg og budget fra Movia.

Siden 2013 har det været muligt at søge støtte til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Støtten kan højest ydes i en periode på op til to år og kan søges frem til 2017. Bilag A. 

I forhold til den kollektive trafik har Ishøj Kommune et trafikknudepunkt ved Stationsforpladsen (markeret med grøn på bilag B) med S-togsstation, busterminal og en kommende endestation for letbanen og yderområderne kan defineres som Tranegilde, Ishøj Landsby og Torslunde. I takt med at der etableres boliger i det lille erhvervsområde er der opstået et nyt yderområde, hvor flere og flere efterspørger en busforbindelse til Fasanparken. Yderområderne er markeret med blå på bilag B. 

Yderområder
Ishøj Landsby busbetjenes i dag af buslinje 120 via Køgevej, 127 via Ishøj Bygade og 400S via Ishøj Stationsvej, og her vurderes behovet for yderligere busbetjening ikke at være til stede.

Torslunde har i dag ingen busbetjening. Tidligere har buslinje 127 kørt til Solhøj via Torslundevej. Passagertallet på denne strækning var så lille, at det ikke kunne betale sig at opretholde den i linje 127´s køreplan. Enkelte efterspørger stadig at få en busrute til Torslunde.

Tranegilde har i dag ingen busbetjening, og behovet vurderes ikke at være til stede.

I det ny yderområde ved fasanparken er der opstået et behov for busbetjening. Umiddelbart vil det være nærliggende at få buslinje 128 til at betjene området via Ishøj Strandvej, som samtidig kan betjene den sydlige del af Strandområdet. På Ishøj Strandvej er der allerede stoppesteder fra dengang buslinje 121 og 300S kørte på strækningen.

Det videre forløb
Park- og Vejcenter foreslår, at puljen søges til etablering af en busforbindelse til det lille erhvervsområde ved Fasanparken via Ishøj Strandvej og vil bede Movia komme med et oplæg og budget på, hvordan området bedst kan blive busbetjent. I forhold til busbestillingen hos Movia betyder det, at der kan køre busser til Fasanparken fra 1. januar 2016.

For at tilgodese yderområderne Tranegilde og Torslunde kan Ishøj Kommune tilmelde sig Flextur. Flextur supplerer den kollektive trafik og er et tilbud til alle borgere om at blive kørt fra adresse til adresse mod en egenbetaling. Ordningen benyttes især i områder og på tidspunkter, hvor de normale busruter ikke dækker. Bilag C.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at Movia udarbejder et oplæg og budget på etablering af en busforbindelse til det lille erhvervsområde ved Fasanparken
at puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder søges på baggrund af Movias oplæg og budget.

Ny indstilling:

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller;

at Movia udarbejder et oplæg og budget på etablering af en busforbindelse til Torslunde med forbindelse til Høje-Tåstrup
at puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder søges til etablering af bus til Fasanparken på baggrund af Movias oplæg og budget, svarende til 0,5 mio. kr/år.

Tiltrådt.

Bilag D uddelt på mødet.

Puljemidler

Tilskuddet udgør maksimalt 50 % i en periode på op til 2 år.
Medfinansiering afholdes over kontoen for den kollektive trafik, og der gøres opmærksom på, at såfremt der ydes tilskud, kan kommunens medfinansering ikke afholdes indenfor det nuværende budget. 

Flextur

Det vil koste Ishøj Kommune ca. kr. 400.000 årligt at tilmelde sig Flextur (beskrevet i Bilag c), hvis vi sammenligner os med omkringliggende kommuner, der er har tilmeldt ordningen, hvilket betyder en forhøjelse af budgettet for den kollektive trafik. 

Enkelte beboerne på Tranebakken har gennem en årrække henvendt sig til Park- og Vejcenter for at gøre opmærksom på, at de er generet af den forældrekørsel, der finder sted til parkeringspladsen bag ved Gildbroskolens Idrætshal.

Da parkeringspladsen blev etableret, efter at arealet havde været brugt som byggeplads, var det meningen at den primært skulle benyttes af skolens ansatte.

I dag benytter rigtig mange forældre parkeringspladsen bag ved Gildbroskolens Idrætshal via Tranebakken, når de skal hente og bringe deres børn til skole og SFO, selvom skolens primære adgang er fra Gildbrovej.

Parkeringspladsens udformning og størrelse tilgodeser ikke behovet, hvorfor mange parkerer på Tranebakken, på trods af parkeringsforbuddet.

I samarbejde med beboerne på Tranebakken udførte Park- og Vejcenter i april 2014 et trafikforsøg, der havde til formål at reducere trafikmængden på Tranebakken.
Evaluering af trafikforsøget er vedlagt som bilag A.

Resultatet af forsøget, hvor man sammenholdt trafiktællingen under forsøget med en trafiktælling fra 2011 uden chikaner, viste at en trafiksanering af Tranebakken ikke vil afholde forældre fra at benytte Tranebakken, når de skal hente og bringe børn til skole og SFO.

I evalueringen er der oplistet mulige tiltag man kan arbejde videre med og de fleste af punkterne kan relateres til brugernes adfærd.

Ishøj Kommune har igangsat arbejdet med at få udarbejdet en trafiksikkerhedspolitik for kommunen og for kommunens ansatte. I trafiksikkerhedspolitikken vil skolernes trafikpolitik blive indarbejdet og indtil den forelægger foretager Park- og Vejcenter sig ikke mere i denne sag.

Teknik- og Bygningsudvalget tager punktet til efterretning

Til efterretning 

Tilsynet på legepladser i kommunens skoler, sfo’er og dagtilbud har været foretaget ca. hvert andet/tredje år. Administrationen i Center for Børn og Undervisning og Park- og Vejcenter foreslår en ny organisering af legepladstilsynet.

Det er driftsstedslederne som har det daglige ansvar for legepladssikkerheden. Tilsynet på legepladser i kommunens skoler, sfo’er og dagtilbud har været foretaget ca. hvert andet/tredje år. Tilsynet bliver foranlediget af Center for Børn og Undervisning (CBU), bestilt af Park- og Vejcenter og finansieret af CBU, som har 54.000 kr. (2015 niveau) afsat i budgettet til legepladstilsyn. Alle tilsyn på legepladser i kommunen foretages af en ekstern uvildig legepladsinspektør. Et tilsyn af alle legepladser i kommunens skoler, sfo’er og dagtilbud koster ca. 50.000 kr.

Desuden er der i kommunen to medarbejdere som har legepladsinspektøruddannelsen, én i Park og Vejcenter og én i byggesagsafdelingen. Kompetencer som bliver brugt i det daglige arbejde med legepladsvedligeholdelse og byggetilladelser.

Administrationen i CBU og Park og Vejcenter foreslår en ny organisering af legepladstilsynet således at Park og Vejcenter overtager ansvaret for udførelse af det årlige tilsyn af legepladser på skoler, sfo’er og dagtilbud. Som konsekvens heraf foreslås det endvidere, at budgettet til legepladstilsyn flyttes fra CBU til Park- og Vejcenter, som herefter finansierer tilsynet. Det daglige overordnende ansvar for legepladssikkerheden påhviler fortsat driftsstedslederne.

Det foreslås, at der udføres tilsyn på alle legepladser en gang årligt, sådan som det anbefales i legepladsstandarderne DS/EN 1176 og DS/EN 1177. Park- og Vejcentret udfører legepladstilsynet i årets sidste kvartal. I 2014 udføres tilsynet i november/december.

Reparationer og udskiftninger foranlediget af tilsynene finansieres i dag over driftsstedernes budgetter. Det skal dog bemærkes, at der ikke er afsat særskilte midler til legepladsreparationer og -udskiftninger. Det anbefales derfor, at der i budget 2016 søges indarbejdet en pulje til finansiering af legepladsreparationer og -udskiftninger.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager under forudsætning af, at Børne- og Undervisningsudvalget tilslutter sig,
at Park- og Vejcenter overtager ansvaret for udførelse af det årlige tilsyn på legepladser på skoler, sfo´er og dagtilbud
at der udføres tilsyn på alle legepladser en gang årligt i årets sidste kvartal.

Tiltrådt 

Aftalen mellem Ishøj Kommune og Banedanmark om rejsning af erstatningsskov er udvidet med 5 ha til i alt 26,45 ha. De ekstra 5 ha er komme til i processen med den nye kommuneplan, hvor det blev muligt at udvide det kommunale skovrejsningsareal.

Banedanmark har sendt aftalte om erstatningsskov til underskrift hos Ishøj Kommune (se Bilag A). Aftalen vedrører kommunale arealer beliggende nord og syd for Ishøj Landsby samt mellem landsbyen og Den nye bane København-Ringsted (se Bilag B).

Ishøj Byråd har d. 5. marts 2013 principgodkendt, at Natur- og Miljøadministrationen bemyndiges til at indgå aftale med Banedanmark om tilplantning af erstatningsskov på kommunale arealer.

Den forelagte aftale er udvidet med 5 ha til i alt 26,45 ha siden den politiske fremstilling i marts 2013, hvor det samlede kommunale areal udgjorde 21, 5 ha.

Præmisserne for aftalen er enslydende med fremstillingen i 2013 og det fremgår, at Ishøj Kommune selv tilplanter 26,45 ha skov mod at få udbetalt en kompensation på 40.000 kr. pr. ha, dvs. at Ishøj Kommune i alt modtager 1.058.000 kr.

Det udbetalte beløb forventes overvejende at kunne dække omkostninger i forbindelse med skovens etablering. Ishøj Kommune må selv afholde udgifter i forbindelse med den fremtidige drift. I forbindelse med etablering af friluftsfaciliteter mv. i området må Ishøj Kommune endvidere forvente selv at skulle afholde udgifterne. Der vil dog formentlig være mulighed for at søge om støttemidler (medfinansiering), bl.a. fra Friluftsrådet.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at aftale om erstatningsskov på i alt 26, 45 ha kommunale arealer godkendes af Byrådet og sendes til Banedanmark.

Tiltrådt 

Alle kommuner skal fra den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyr efter medgået tid på basis af timeregistrering. Gebyret opkræves til en timepris, som fastsættes på nærmere vilkår. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Der skal tages stilling til, hvilken takstmodel der skal anvendes for 2015, samt om en del af byggesagsbehandlingen skal undtages fra gebyropkrævning. 

Ifølge byggeloven skal der ske en årlig vurdering af om byggesagsgebyrerne afspejler tidsforbruget.

Til forskel fra tidligere år, hvor gebyrerne blev opkrævet på baggrund af faste beløb eller efter kvadratmeter, så skal gebyrer fremover beregnes efter tid på basis af timeregistrering.

En nærmere redegørelse for ændringerne i gebyrsammensætningen for bygggesagsbehandling fremgår af vedhæftede bilag ”Notat vedr. gebyrfastsættelsen for 2015” samt de øvrige bilag i sagen. 

De nye gebyrer hvor der afregnes efter medgået tid til en timepris på 629,- kr. forventes at medføre flg. ændringer i prisen for en "gennemsnitlig" byggesag:
- Erhvervsbyggerier og etagebyggerier: Reduceres med ca. 40%
- Parcelhuse: Stiger ca. 2½ gange.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller,
at der fra den 1. januar 2015 opkræves gebyr efter medgået tid for byggesagsbehandling af alle bygningstyper, jf. dog nr. 2) og 3),
at 2) indledende samtaler ikke indgår i beregningen
at 3) behandling af klager ikke indgår, bortset fra  behandling af indsigelser i forbindelse med en partshøring ved henholdsvis byggetilladelse/anmeldelse jfr. byggeloven samt ved endelig lovlig ibrugtagning/færdigmelding,
at der opkræves fast pris på 2.000 kr. for byggeri efter anmeldelsesordningen,
at timeprisen fastsættes til 629 kr.
at gebyret opkræves i to rater; ved henholdsvis byggetilladelse/anmeldelse samt ved endelig lovlig ibrugtagning/færdigmelding

Tiltrådt 

Der henvises til ovennævnte bilag ”Notat vedr. gebyrfastsættelsen for 2015” samt øvrige vedhæftede bilag. 

Tiltrådt 

Til efterretning