Referat
Teknik- og Bygningsudvalget onsdag den 21. januar 2015 kl. 18.30
Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj
Resume
Eksisterende kvarterhus ønskes udvidet, og der søges om dispensation fra byggefelt.
Sagsfremstilling
Ishøj Boligselskab søger dispensation fra lokalplan 1.65, til udvidelse af eksisterende kvarterhus, da der ønskes at bygge udenfor det viste byggefelt.
Det eksisterende kvarterhus er opført i 2007-08, og bliver ofte benyttet som samlingspunkt i bebyggelsen, herunder fælles aktiviteter, cafefunktioner, møder og interessegrupper samt mulighed for private fester. Kvarterhuset har været fuldt udnyttet, og man er mange gange blevet nødt til at afvise beboerangementer pga. pladsmangel. Der er derfor et ønske om, at få lov til at udvide og tilbygge til eksisterende kvarterhus, så der er mulighed for at holde flere arrangementer på samme tid.
Tilbygningen, der er på 202 m2, udføres i samme arkitektoniske stil som eksisterende og udvides bagudtil mod parkeringspladsen. Eksisterende transformerstationen integreres i tilbygningen, så der opnås en god helhedsløsning.
Udvidelsen af byggefeltet fremgår af bilag B, og byggeriet vil kunne indpasses på arealet uden trafikale gener.
Sagen har været i nabohøring, og der er ikke modtaget indsigelser.
Indstilling
Teknik-og Bygningsudvalget vedtager, at der gives dispensation til udvidelse af Kvarterhuset.
Beslutning
Tilføjelse til indstilling:
.... og henstiller at der er opmærksomhed på adgangsforholdene fra parkeringsarealerne.
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Lokalplan 1.65 §7.1 foreskriver at" Omfang og placering af eksisterende bebyggelse skal bibeholdes, som vist på kortbilag 3".
Bilag
Resume
Dispensation fra kravet om grønne tage i forbindelse med opførelsen af 18 boliger på ejendommen Fasanvangen 1.
Sagsfremstilling
På trods af tidligere afslag fra udvalget søger Boligselskabet Lejerbo igen dispensation til at opføre bebyggelse, der ikke har grønne tage, da tagkonstruktionen opføres i træ.
Som argumentation anføres, at Lejerbo ønsker med energi 0 konceptet, der er udviklet med Orbicon og Vilhelm Lauritzen arkitekter, at udvikle almene lavenergi boliger, der kan opføres indenfor gældende rammesummer.
Den almene sektor har behov for at vise, at der kan bygges energikorrekt og til attraktive lejeniveauer.
Dette nødvendiggør præfabrikerede trækonstruktioner som ”kassemoduler” eller ”flademoduler” dvs. sektioner, der er mest muligt færdiggjort på fabrik. Konceptet med træmoduler er valgt for at kunne overholde de skrappe energikrav og opnå en kort byggetid på byggepladsen, en høj kvalitet i fabrikshal, effektiv produktion, alt med det formål, at kunne bygge til optimal pris.
Herudover bliver der, ved at vælge bæredygtige materialer som trækonstruktioner og ikke tunge konstruktioner som beton, der kræver megen energi at fremstille, optimeret på transporten af materialer, et forhold som indgår i den samlede certificering.
Denne bebyggelse er Danmarks første DGNB certificerede almene boligprojekt.
DGNB står for Deusche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og er en tysk certiciferingsordning der sætter fokus på alle facetter af bæredygtighed og totaløkonomien.
Boligerne lever med certificeringen op til et optimalt indeklima med et bæredygtigt byggekoncept, der belaster miljøet mindst muligt.
Byggeskadefonden betragter kombinationen af trækonstruktion og grønne tage som risikobehæftet af følgende årsager:
- at der ikke er mulighed for at besigtige undersiden af tagunderlaget og holde øje med evt. utætheder,
- at solceller placeres på samme konstruktion, hvor inspektion ikke er muligt.
Den 16. august 2012 har Teknik- og Bygningsudvalget meddelt dispensation til naboejendommen fra kravet om grønne tage på betingelse af, at et areal på 2.130 m2, der skulle have været asfalteret, omlægges til have med naturlig nedsivning.
Den samme betingelse kan ikke stilles til dette byggeri, da areal hertil ikke er til stede på ejendommen.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at imødekomme dispensation fra kravet om grønne tage og muliggøre byggeri med trækassetter og solceller for at opnå bæredygtigt byggeri, der kan certificeres.
Udvalget finder det uheldigt, at der søges om dispensation fra krav, som bygherren selv har medvirket til at få indarbejdet i lokalplanen.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Ejendommen er omfattet af lokalplan 1.62 for Boliger og Bydelscenter ved Ishøj Strandvej.
Af § 16 stk. 2 fremgår det, at tage skal være grønne med beplantning til at opsuge og forsinke regnvand.
Bilag
Resume
ARKEN søger dispensation fra Lokalplan 1.67 til at opføre en toiletbygning som tilbygges til eksisterende museum.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune har den 5. december 2014 modtaget et projekt fra ARKEN Museum for moderne kunst vedrørende opførelse af en tilbygning til toiletfaciliteter.
Tilbygningen er på ca. 50 m2, og ønskes placeret udenfor det viste byggefelt i gældende lokalplan.
Bebyggelsesprocenten på 20 overskrides ikke, og projektet er ikke i strid med andre bestemmelser i lokalplanen.
Tilbygningen opføres i henholdsvis 4 og 5 meters højde.
Facaderne på tilbygningen pudses og hvidmales, som de øvrige facader på ARKEN.
Projektet harmoner med det eksisterende byggeri.
Sagen er sendt i nabohøring, og der er ikke modtaget indsigelser.
Naturstyrelsen har ikke svaret indefor høringsfristen, men har efterfølgende gjort opmærksom på, at bygherren skal søge dispensation fra strandbyggelinien.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der dispenseres fra §7.2 til det ansøgte, under forudsætning af, at der kan opnås dispensation fra strandbyggelinien.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Området er omfattet af Lokalplan 1.67 - ARKEN - Kunstens Ø
Af § 7.2 fremgår det: ”at bebyggelse må kun opføres inden for det på kortbilag 2 viste byggefelt (den eksisterende bebyggelse)”.
Bilag
Resume
Forslag om at de eksisterende navne på interne stier og tilkørselsveje til parkeringspladser i Haveforeningen Ishøj Søndergård godkendes som vejnavne. Herudover forslag til ændring af navn på den adgangsgivende vej til haveforeningen.
Sagsfremstilling
Idag anvender kolonihaveforeningen adressen Pilemøllevej 20 og havelodderne anvender Haveforeningens navn samt havelodsnummer som adresse.
For at opnå entydige adresser foreslås følgende ændringer:
- alle navne på interne stier og tilkørselsveje til parkeringspladser bibeholdes, herunder Rosen, Cypressen, Alleen, Georginen, Hyacinten, Anemonen, Violen, Syrenen, Tjørnen, Lupinen, Liljen og Tulipanen med undtagelse af et stinavn, der ændres fra Valmuen til Kornvalmuen, da Valmuen ikke kunne godkendes i Hovedstadens Vejnavnenævn.
- at den adgangsgivende sidevej ind til haveforeningen, Pilemøllevej, ændres til Rosen som en forlængelse af eksisterende stinavn Rosen.
Vejnavnene er reserveret i Hovedstadens Vejnavnenævn.
Sagen har været i naboorientering hos lejere, ejer, Bestyrelsen i haveforeningen, Kolonihaveforbundets Kreds 3 og Park- og Vejcentret. Der er ikke kommet indsigelser.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at godkende vejnavnene Rosen, Cypressen, Alleen, Georginen, Hyacinten, Anemonen, Violen, Syrenen, Tjørnen, Lupinen, Liljen, Tulipanen og Kornvalmuen samt vedtager at godkende ændringen af vejnavn på den adgangsgivende vej til Rosen.
Beslutning
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Ifølge Lov om Bygnings- og Boligregitrering §§ 3a-3f er kommunerne adresseansvarlige, og står for tildeling af nye vejnavne og adresser.
Kravet i lovgivningen er, at det skal være logisk for borgeren, myndighederne og beredskab mv. at finde frem til en given adresse. Bekendtgørelse om vejnavne og adresser BEK nr. 436 af 2. maj 2014 § 23 indeholder de udvidede adressebestemmelser for den særlige områdetype kolonihaveområder.
Resume
Der skal træffes beslutning om endeligt at vedtage Lokalplanforslag 1.71 Boligbebyggelse på Kirkebjerggård.
Sagsfremstilling
Plan-, Byg- og Miljøcentret har i samarbejde med Lind & Risør udarbejdet et lokalplanforslag for en tæt-lav boligbebyggelse på Kirkebjerggård i Ishøj Landsby.
Det er ønsket med en ny lokalplan, at kunne opføre 22 nye boliger i 1,5 plan med en størrelse på ca. 145 m2.
Der er i lokalplanforslaget lagt vægt på, at den kommende bebyggelse i størrelse, udformning og materialer passer ind i landsbymiljøet.
I lokalplanforslaget er der også indarbejdet en løsning på afledning af regnvand i form af åbne vandrender og et fælles grønt opholdsareal med et forsinkelsesbassin. Der er også stillet krav om, at vand kan afledes til et tilstødende område ved Gadekæret, hvor der er planer om at etablere et nyt regnvandsbassin.
Forslag til Lokalplan 1.71 har været i høring i perioden fra den 10. oktober 2014 til den 5. december 2014, dog med forlænget høring til d. 17. december 2014 for to borgere, som ikke havde modtaget orienteringsbrevet.
Der er kommet ialt 6 indsigelser til lokalplanforslaget, heraf 2 fra Lind& Risør, der kommenterer på flere forhold i lokalplanen blandt andet parkeringsforhold. Indsigelserne samt administrationens bemærkninger og forslag til ændringer til lokalplanen fremgår af bilag.
Afgørelse om ikke at foretage en egentlig miljøvurdering blev offentliggjort den 10. oktober 2014. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslag til lokalplan 1.71 boligbebyggelse på Kirkebjerggård, bliver endeligt vedtaget med ændringsforslag, der er beskrevet i bilag.
Beslutning
Tilføjelse til indstilling:
Såfremt der skulle vise sig problemer med at tilgodese parkeringsbehovet, vil der blive undersøgt mulighed for supplerende parkering i nærområdet.
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Planlovens §13 og 15.
Bilag
Resume
Der søges frigivelse af 6.8 mio.kr. til finansiering af anden fase i 2. etape af ombygning på Ishøj Skole.
Sagsfremstilling
På Byrådsmødet den 4. november 2014 blev der omtalt, at bevillige 6.8 mio.kr, som er afsat i investeringsoversigten for 2015, til renovering af Ishøj Skoles eksisterende bygninger.
Følgende arbejder planlægges udført i denne fase:
· nyt ventilationsanlæg i sydfløjen
· renovering af 4 klasselokaler med nye vinduer, gulve og lofter
· nyt naturfagslokale
· 10 nye toiletter, som placeres centralt i skolen, gårdtoiletterne nedlægges
· renovering af lokaler for Håndværk & Design samt musik
Udbudsmaterialet udarbejdes internt, dog med rådgivere på terræn- og ventilationsarbejder.
Arbejdet udbydes i fagentreprise.
Bygningsarbejderne starter ultimo juni 2015.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der frigives 6.8 mio.kr. til anden fase i 2. etape af Ishøj Skoles renovering.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Der er i alt afsat 12.8 mio.kr. i investeringsoversigten, som fordeler sig med kr. 6.8 mio. i 2015 og 6.0 i 2016. Herudover er det besluttet, at der optages energilån på 1.6 mio.kr. til finansiering af ventilationsanlæg.
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.
Bilag
Resume
Der søges frigivelse af 5 mio.kr. til finansiering af projektmateriale samt udførelse af byggeri af lethal og renovering af Strandgårdskolens bygning O samt udenomsarealer.
Sagsfremstilling
Projektet udvikles og opføres i samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden, RealDania, AAB og Ishøj Kommune.
Ishøj Kommune varetager byggeriet.
Byggeriet opføres på en lejet grund som AAB stiller til rådighed. Lejen er 0 kr., idet kommunen "betaler leje" ved at stå for driften og vedligeholdelsen af lethallen. Der er behov for frigivelse af midler nu til brug for projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale.
Når udbudsmaterialet er udarbejdet, vil sagen blive fremlagt med præcisering af budget og udbudsform.
Indstilling
Teknik og Bygningsudvalget indstiller,
at det i investeringsoversigten for 2014 afsatte rådighedsbeløb på 5,0 mio.kr. videreføres til 2015 og bevilges til projektering og opførelse af lethal samt renovering af eksisterende hal,
at når udbudsmaterialet er udarbejdet vil sagen blive fremlagt med præcisering af budget og udbudsform.
Forslag til beslutning:
Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Projektets samlede budget:
- Lokale og Anlægsfonden bidrager med 2.5 mio.kr. ekskl. moms
- RealDania bidrager med 7.0 mio.kr. inkl. moms
- Ishøj Kommune bidrager med 5.0 mio.kr. ekskl. moms
Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket
Tiltrådt.