Ejeren af Friisvej 28 søger om at opføre et drivhus placeret i vejbyggelinjen. Placeringen af udhuset er i strid med kravet om en afstand på 5 meter fra vejskel i lokalplanen. 

Ishøj Kommune har tidligere i forbindelse med geokodning modtaget en ansøgning om lovliggørelse af et eksisterende udhus.  Udhuset er placeret op ad vejskel og overskrider byggelinjen med 3 meter på den sydlige side og 4 meter på den nordlige side. Ansøgningen har været forelagt Teknik- og Bygningsudvalget den 17. juni 2015 og fået afslag.

Ejeren ønsker at nedrive eksisterende udhus og i stedet opføre et drivhus af samme størrelse og på samme placering som eksisterende udhus.

Området er omfattet af lokalplan 1.32 – Strandområdet
Af § 5.2 fremgår en byggelinje på 5 meter i afstand fra vejskel.

Byggelinjen på 5 meter skal forhindre, at der placeres bebyggelse ud til vejen for at fastholde en åbenhed i området. Der er i lokalplanområdet ikke tidligere givet tilladelse til overskridelse af byggelinjen. En dispensation til en overskridelse vil kunne danne præcedens. 

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, ikke at give dispensation, da der ønskes fastholdt den åbenhed, som afstandskravet skal sikre.

Tiltrådt.

Planlovens § 19

Center for Kommunale Ejendomme har søgt dispensation fra bygningsreglementets krav om lofthøjde i 3 nye faglokaler på Ishøj Skole.

Center for kommunale ejendomme har, i forbindelse med ombygningen af Ishøj Skole, Ishøj Bygade 74, søgt dispensation fra BR10's kap. 3.4.2, stk. 2 vedr. krav om en lofthøjde på mindst 2,5 meter i 3 nye faglokaler (se bilag C). Der søges om en lofthøjde på 2,4 meter.

For at overholde minimumskravet til lodret lydisolation mellem undervisningslokaler, skal der etableres nye lofter der medfører, at reglementets krav til lofthøjder ikke kan overholdes. For at opnå tilfredsstillende indeklima og kompensere for en lavere lofthøjde, installeres der et behovstyret ventilationsanlæg med varmegenvinding samt automatiske vinduesåbnere. Lokalerne er dimensioneret til 26 personer og vil med det nye ventilationssystem overholde reglementets krav til luftkvalitet og luftskifte.

Bygningsreglementets krav til indretning af normalklasserum kan opnås med en lofthøjde på 2,5 meter og et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person når der etableres effektiv ventilation jf. reglemetets kap. 3.4.2, stk. 2.

En lofthøjde lavere end 2,5 meter vil medføre et ringere indeklima i rum, hvor der indrettes arbejdspladser, herunder normalklasserum, hvis der ikke kompenseres for det lavere rumindhold.

I dette tilfælde vil en reducering af lofthøjden på 10 cm ikke have væsentlig betydning da de øvrige krav til indeklima overholdes. Desuden er der tale om faglokaler, hvor elever og lærere ikke opholder sig længere end 2-3 lektioner ad gangen.

I forbindelse med røgudvikling og røgspredning har sagen været i høring hos Ishøj Brandvæsen (se bilag D), der ikke har nogen indsigelser, da skolen er forsynet med ABA-anlæg.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der dispenseres fra reglementets krav til en lofthøjde på 2,4 meter i de tre nye faglokaler på betingelse af, at reglementets øvrige krav til indeklima overholdes. En sænkning af loftet på 10 cm vil således ikke have væsentlig betydning.

Tiltrådt.

Byggelovens § 22

Torslundevej 79G søger om dispensation fra lokalplan 1.56 til at opføre et enfamiliehus med en taghældning på 25 grader.

Plan-, Bygge- og Miljøcenteret har modtaget en ansøgning fra Torslundevej 79G, der ønsker at opføre et enfamiliehus med en taghældning på 25 grader.

En tilladelse kræver en dispensation fra lokalplan 1.56 §7.7 : ”Tage skal udformes som symmetriske saddeltage og taghældningen skal være mellem 40 og 45 grader”.

Området er et  lokalplanområde med 9 nyudstykkede grunde.

Der har været lignende dispensationsansøgning i Ellekilde, hvor der blev søgt om at opføre enfamiliehus med mindre taghældning end 40 grader. Teknik- og Bygningsudvalget gav afslag på ansøgningen, for at fastholde landsbyens karakter. Enfamiliehusene i landsbyen er overvejende med tage hvor taghældningen er mellem 40 – 45 grader.

Tiltrådt.

Planloven § 19

Produktionsskolen Møllen beliggende på Pilemøllevej 90 søger om tilladelse til at anvende eksisterende bygning til multirum.  Bygningen har tidligere været anvendt som svinestald. En ændring i anvendelsen kræver en landzonetilladelse.

Ishøj Kommune har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til at anvende eksisterende bygning til multihal med tilbyggede toilet- og badefaciliteter beliggende Pilemøllevej 90. Bygningen har tidligere været anvendt som svinestald.

Svinestalden på 118 m2 totalrenoveres. Bygningens bærende konstruktion bibeholdes, i det omfang det er muligt. Udvendige facader renoveres i stil med eksisterende bebyggelse på ejendommen. Der tilbygges ca. 65 m2, som indeholder adgang til den nye multihal, toilet- og badefaciliteter. Tilbygningen følger bebyggelsens taghældning, så det ikke virker for dominerende.

Omdannelsen af eksisterende svinestald til multihal vil styrke produktionsskolens øvrige aktiviteter og passe fint ind med de øvrige bygninger, der er på ejendommen. 

Det følger af Natur- og Miljøklagenævnets praksis i disse sagstyper, at etablering og omdannelse af sådanne samfundsmæssig interesse bør som udgangspunkt meddeles landzonetilladelse, medmindre der er andre hensyn, der taler imod en tilladelse.

Sagen er i høring fra den 25.09.2015 til den 09.10.2015. Hvis der kommer indsigelser til høringen, vil disse blive forelagt udvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte.

Tilføjelse til indstilling:
.... da der ikke er kommet indsigelser.

Tiltrådt.

Planlovens § 35 stk. 1.

Der søges om tilladelse til at ændre anvendelsen for ejendommen til bolig og snedkervirksomhed. En ændring i anvendelsen kræver en landzonetilladelse.

I forbindelse med salg af ejendommen, søger Nybolig om ændret anvendelse af ejendommen på vegne af bygningssnedker John Poulsen.

Ejendommen er registreret med en anvendelse som bolig og erhverv og består af en bolig, to uopvarmede lagerbygninger og et værksted samt garage med toilet. Der ansøges om at kunne drive tømrer/snedkervirksomhed fra adressen.

Ændringen forudsætter en landzonetilladelse da ejendommen tidligere har været anvendt som gartneri uden landbrugspligt, og derfor ikke umiddelbart kan anvendes til snedkervirksomhed. Havde ejendommen været et nedlagt landbrug, kunne ansøger frit etablere sin virksomhed i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Virksomheden etablerer sig i nuværende bygninger, og vil udover John Poulsen beskæftige 1-2 ansatte.

Sagen er i nabohøring fra d. 6. oktober til d. 20. oktober 2015, og eventuelle indkomne indsigelser/bemærkninger vil blive fremlagt på mødet.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at med mindre der indkommer væsentlige indsigelser, besluttes at godkende ansøgningen.

Tilføjelse til indstilling:
Der er ikke indkommet indsigelser ved nabohøringen.

Tiltrådt.

Planlovens § 35, stk. 1.

For hurtigere at kunne behandle ansøgninger og yde en bedre service foreslår Plan-, Bygge- og Miljøcenteret en delegationbemyndigelse til administrationen til at kunne dispensere administrativt for småbygningers længde i skelbræmmen op til 18 m i hele Ishøj Kommune.

Plan-, Bygge- og Miljøcenteret foreslår en delegation til at behandle sager, hvor der søges om dispensation for småbyginger i skelbræmmen, som har en længere samlet facadelængde end 12 m i hele Ishøj Kommune.

Der er for Strandområdet samt Ørnekærs- Pilegårds- og Vibeholms Vænge henholdsvis 20. april 2006 og 18. maj 2006 givet delegation til, at der kan dispenseres for småbygningers længde i skel op til 18 m, såfremt der ikke modtages væsentlige indsigelser ved en nabohøring.

BR10 samt det kommende reglement BR15 lægger op til en helhedsvurdering når byggeretten på ejendommen ikke overholdes, byggeretten giver mulighed for op til 12 m i skelbræmmen.

Ansøgningerne behandles individuelt og baseres på en helhedsvurdering af forholdene. Der vil blive foretaget nabohøringer, og såfremt der ikke modtages væsentlige indsigelser, meddeles der tilladelse til det ansøgte.  

Tiltrådt.

For hurtigere at kunne behandle ansøgninger og yde en bedre service foreslår Plan-, Bygge- og Miljøcenteret en delegation til Administrationen til at kunne give afslag på dispensationsansøgninger om småbygninger placeret i byggelinjer i hele Ishøj Kommune.

Plan-, Bygge- og Miljøcenteret foreslår med en delegation til administrativt at kunne give afslag på dispensationsansøgninger om småbygninger placeret i byggelinjer i hele Ishøj Kommune. Omtalte byggelinjer er i fastlagt i til lokalplaner og byplanvedtægter i henhold til Planloven.

Ansøgningerne behandles individuelt med udgangspunkt i gældende lokalplan eller byplanvedtægt for området.

Hvis Plan-, Bygge- og Miljøcenteret er positive overfor en dispensationsansøgning om småbygninger placeret i byggelinjen, vil sagen blive forelagt Teknik- og Bygningsudvalget.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager,
at Administrationen bemyndiges til at kunne give afslag på dispensationsansøgninger om småbygninger placeret i byggelinjer i hele Ishøj Kommune,
at udvalget får forelagt de sager, hvor Plan-, Bygge- og Miljøcenteret er positive overfor en dispensation for placering af småbygninger i byggelinjen.

Tiltrådt.

Planloven § 19

Grundejerforeningen Strandgårdsparken har anmodet om at få udarbejdet en ny lokalplan for området. 

Natur- og Miljøklagenævnet har i februar 2015 ophævet Ishøj Kommunes afgørelse om dispensation til et allerede etableret tag i Strandgårdsparken. Administrationen har på den baggrund gennemgået lokalplan nr. 1.17 for Strandgårdsparken for at vurdere mulighederne for at håndhæve dele af planens bestemmelser.

De supplerende projekter (standardprojekter), som er udarbejdet i tillæg til lokalplanen kan på baggrund af klagenævnets afgørelse ikke anses som gældende længere.

Lokalplan nr. 1.17 er udarbejdet i 1983. Enkelte bestemmelser i lokalplanen vedrørende bebyggelsens omfang og ydre fremtræden (§§ 7 og 8) er anført med ordlyden, at bebyggelsen kun kan udføres/vedligeholdes m.m. efter et af byrådet godkendt samlet projekt.

Disse bestemmelser gør det ikke muligt for ejeren at vide, hvad ejeren umiddelbart må og ikke må. Og Klagenævnet mener at bestemmelserne derfor ikke har den klarhed og entydighed som kræves efter planloven.

Kommunen kan bl.a. håndhæve lokalplanens bestemmelser om skure, skralderum, terrasseoverdækning, taghældning, skorstene, parabolantenner, mur, hegn og udestuer. Derimod har kommunen ikke hjemmel til at modsætte sig farve- og materialevalg på tage, valg af vinduestyper, -størrelser -farver eller valg af farver/materialer til facader, såledessom dette er beskrevet i standardprojekter.

Ønsker kommunen at regulere projekter vedr. tage, vinduer og farver/materialer af facader fremadrettet, forudsætter det udarbejdelsen og vedtagelsen af en ny lokalplan, hvor standardprojekterne er indarbejdet som bestemmelser i lokalplanen. Et nyt plangrundlag vil ikke kunne ændre på allerede etablerede bygningsmæssige ændringer. Da der i vidt omfang er foretaget ændringer, som afviger fra standardprojektene, vil virkningen af en ny lokalplan være begrænset, og medføre, at der på nogle huse lovligt er gennemført projekter, som på andre fremover må afslås med baggrund i en ny lokalplan.

Administrationen har yderligere gennemgået plangrundlaget for kommunens øvrige rækkehusbebyggelser, hvor bestemmelserne er formuleret entydigt og derfor kan håndhæves.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager,

Ny indtilling:
Teknik- og Bygningsudvalget anerkender behovet for en ny lokalplan for Strandgårdsparken, og vil lade dette indgå i den igangværende prioritering af udarbejdelse af nye lokalplaner i kommuneplanen.

Tiltrådt.

Planlovens § 13

Park- og Vejcenter søger midler frigivet til renovering af trapper og flisebelægninger ved tunneler på 6 lokaliteter.

Af budgetforlig 2015 fremgår det under punkt 13, at tilgangen til tunneler skal gennemgås, det skal være mere brugervenligt at benytte tunnelerne, og der ønskes mere lys i tunneler og på stier.

I 2007 blev muligheden for at etablere ramper til udvalgte busstoppesteder undersøgt i forbindelse med oprettelse af en servicebus i Ishøj Kommune, Bilag A. Servicebussen er i dag nedlagt og behovet for niveaufrie adgange til busstoppestederne vurderes at være begrænset og spredt over hele kommunen. 

I 2013 udførte Vejdirektoratet hovedeftersyn af asfaltbelægninger på alle kommunale stier. I 2014 blev alle stier med skadespoint over 1 renoveret og på budgetårene 2015 – 2017 er der afsat kr. 250.000 til renovering af asfaltbelægninger på de kommunale stier.

I 2014 udførte Rambøll generaleftersyn på alle kommunens bygværker og i den forbindelse blev flisebelægninger og trapper omkring bygværkerne gennemgået, Bilag B.

Vedrørende mere lys i tunneler og på stier, forventes at der indgås ny belysningsaftale med Dong i indeværende år, hvilket betyder at er der i løbet af 2016 vil blive opsat nye LED-armaturer på de kommunale veje og stier. For tunnelerne vil der fremover også være lys i dagtimerne.

Park- og Vejcenter har ud fra ovenstående, valgt at tage udgangspunkt i rapporten om flisebelægningerne. På baggrund af rapporten og besigtigelse af tunneler, er der indhentet tilbud på reparation af trapper og flisebelægninger.

Der er foretaget en prioritering ud fra den økonomiske ramme.

Valgte tunneler fremgår af bilag C.

Arbejdet udføres inden udgangen af 2015.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der frigives kr. 200.000 som er afsat i budgetforliget

Tiltrådt.

TL 06: Ishøj Søvej / Skyttestien (Trappe og belægning) kr. 25.000
TL 24: Ishøj Parkvej / Centerstien (Trappe) kr. 10.000
TL 27: Ishøj Parkvej / Ishøjstien (Trappe) kr. 60.000
TL 28: Ishøj Boulevard / Ishøjstien (Trapper) kr. 140.000
TL 29: Ishøj Boulevard / Tjørnestien (Trapper) kr. 250.000
TL 31: Ishøj Søvej / Ågården (Belægning) kr. 60.000
I alt: kr. 545.000

kr. 200.000 - budgetforlig - 2015
kr. 345.000 - afholdes over Park- og Vejcenters driftsbudget.

Ishøj Kommune skal have en trafiksikkerhedspolitik. Det foreslås, at visionen for trafiksikkerhed i Ishøj Kommune skal være, at det skal være sikkert at færdes i trafikken i Ishøj Kommune. Trafiksikkerhedspolitikken indeholder en række ambitioner og konkrete mål samt en angivelser af en række områder, hvor politikken særligt tænkes realiseret.

En tværfaglig arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til en trafiksikkerhedspolitik. Arbejdsgruppen har blandt andet hentet inspiration hos Rådet for Sikker Trafik når det gælder formuleringen og realisering af politikken.

I forslaget til trafiksikkerhedspolitik er der formuleret en række ambitioner og mål for trafiksikkerhedsområdet. Disse ambitioner og mål er overordnede og vil blive realiseret indenfor og imellem tre forskellige tilgange nemlig:

• Trafiksikkerhed i forhold til veje og stier.
• Trafiksikkerhed for skoler og i dagtilbud.
• Trafiksikkerhed i relation til Ishøj Kommune som arbejdsplads.

Ambitionerne for de tre tilgange er, at

• det skal være sikkert, at færdes på veje og stier i Ishøj Kommune
• ruste børn og unge til, at kunne færdes sikkert i trafikken
• Ishøj Kommunes medarbejdere agerer ansvarligt i trafikken. 

For hver ambition er der opstillet en række mål, som skal realisere den enkelte ambition. 

Forslaget har været sendt til høring i diverse råd og bestyrelser samt til information og drøftelse i kommunens MED-system.

Trafiksikkerhedspolitikken sætter retningen indenfor trafiksikkerhed i Ishøj Kommune, og det er herefter meningen, at realiseringen af politikken skal ske i samarbejde med myndigheder, interesseorganisationer, brugerbestyrelser, MED-udvalg mv. 

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at forslaget til Ishøj Kommunes Trafiksikkerhedspolitik vedtages. 

Til indstillingen tilføjes:
at realiseringen af politikken skal ske i samarbejde med myndigheder, interesseorganisationer, brugerbestyrelser, MED-udvalg mv. 

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Til efterretning.