Referat
Udsatterådet onsdag den 5. februar 2025 kl. 15.00
Specialenheden Tomsgårdsvej
Sagsfremstilling
Udsatterådet besluttede på mødet i oktober 2024 at arbejde med temaet væresteder og frivillighed.
Specialenheden Tomsgårdsvej- Stæren er et integreret behandlingstilbud og samværstilbud med udgangspunkt i SEL § 142 (substitutionsbehandling). De har fokus på hjemlig hygge, samvær og aktiviteter. Målgruppen er borgere, hvis somatiske tilstand generelt er præget af mangeårigt brug af opioider. Borgerne bliver tilknyttet en rusmiddelbehandler, som også kan give råd og vejledning ved akutte behov. Specialenheden Tomsgårdsvej stiller forskellige faciliteter til rådighed, fx. vaskemaskine, bademuligheder, et motionsrum, café med gratis te og kaffe og mulighed for at købe morgenmad. I cafeen har de dagens avis, forskellige spil og PC'er til rådighed. Dertil har de indgået et partnerskab med WeShelter, som er en frivillig organisation, og på den måde har de mulighed for at tilbyde en bredere palette af aktiviteter uden for matriklen. Læs eventuelt mere om tilbuddet i deres velkomstpjece (bilag 1).
Med inspiration fra oplæg har Udsatterådet mulighed for at drøfte, hvilke muligheder der kunne være for at indgå samarbejde med frivillig organisationer, som f.eks. WeShelter i forhold til at skabe aktiviteter og andre typer af samlingssteder for udsatte borgere ud over de allerede eksisterende i Ishøj.
Alfa Botvel, som er afdelingsleder for Specialenheden Tomsgårdsvej - Stæren fortæller om deres rejse til at etablere et samarbejde med WeShelter og svarer på spørgsmål.
Indstilling
at Udsatterådet drøfter hvordan andre typer af samlingssteder til udsatte kunne se ud i Ishøj Kommune.
Beslutning
Udsatterådet er blevet inspireret og drøfter deres ideer videre på kommende møder.
Beslutningskompetence
Udsatterådet
Beslutningstema
Udsatterådet besøger Specialenheden Tomsgårdsvej for inspiration til samarbejde mellem frivillige organisationer og væresteder. Alfa Botvel deltager under punktet.
Bilag
Sagsfremstilling
Nyt fra formand og næstformand
- T-shirts og jakker printet med 'Ishøj Udsatteråd' er bestilt og bliver leveret i uge 5
- Landspanelmødet 2025 bliver holdt i Odense den 4. juni. Der er 4 pladser.
Opfølgning fra sidste møde
- intet til dette punkt
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Udsatterådet
Sagsfremstilling
Da udsatterådet udarbejdede årshjul for 2025 var der enighed om at invitere Social- og Sundhedsudvalget til et kaffemøde af ca. 45 minutters varighed, hvor der er mulighed for at drøfte området og muligheder med politikerne.
Udsatterådet skal drøfte, hvad de ønsker at spørge Social- og Sundhedsudvalget om.
- Er der særlige temaer, der skal fylde?
- Er der noget til budgetprocessen Udsatterådet tænker er vigtigt?
Indstilling
at Udsatterådet beslutter temaer og formulerer spørgsmål til 'kaffemødet' med Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning
Udsatterrådet beslutter, at tale ind i overskrifter som 'mental og fysisk sundhed', væresteder og aktiviteter til kaffemødet. Administrationen udarbejder en invitation til Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningskompetence
Udsatterådet
Beslutningstema
Udsatterådet skal beslutte hvilke emner de vil drøfte med Social- og Sundhedsudvalget til deres kaffemøde den 2. april 2025
Sagsfremstilling
Omgørelsesprocenten tager udgangspunkt i de klager, som Ankestyrelsen har behandlet i det år, Danmarkskortet vedrører. Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen. Omgørelsesprocenten viser således andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Socialområdet dækker alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.
Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen, men ikke om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Den viser dermed, om dem der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage eller har ret til at få genbehandlet deres sag.
Omgørelsesprocenten omfatter derimod ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen. Den viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne, som indeholder fejl, eller som påklages til Ankestyrelsen. Omgørelsesprocenten kan derfor ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet af kommunernes sagsbehandling.
Danmarkskortet 2024 viser, at Ankestyrelsen i 2023 har behandlet 38 sager i Ishøj Kommune indenfor servicelovens områder - 15 sager fra Center for Børn og Forebyggelse og 23 sager fra Center for Voksne og Velfærd. På området under Center for Børn og Forebyggelse er 4 sager ændret, og 3 sager er hjemvist. På området under Center for Voksne og Velfærd er 1 sag ændret, og 6 sager er hjemvist. Administrationen har vedlagt en gennemgang af omgørelsesprocenterne for hele socialområdet. (Bilag 2, tabel 3).
I 2023 var den samlede omgørelsesprocent på socialområdet i Ishøj Kommune 36,8 %, hvilket er 1,8 % lavere end landsgennemsnittet og 2,7 % lavere end sidste år i Ishøj Kommune. Omgørelsesprocenter for 2019 - 2023 kan ses i bilag 2. Der skal tages højde for, at der pga. det lave sagsantal i Ishøj let sker større procentvise udsving i opgørelsen.
Omgørelsesprocenten i Ishøj Kommune er højere end i de øvrige Vestegnskommuner med undtagelse af Vallensbæk Kommune. (Bilag 2, tabel 2).
Danmarkskortet viser desuden, at der er sket et fald i antallet af klagesager i Ishøj Kommune i forhold til forrige år. Ankestyrelsen har modtaget 66 sager i 2019, 74 sager i 2020, 52 sager i 2021, 43 sager i 2022 og 38 sager i 2023. (Bilag 2, tabel 1).
Til brug for den kommende behandling af og opfølgning på Danmarkskortet 2024 skal byrådet have drøftelse og behandle Danmarkskortet for omgørelsesprocenter på socialområdet, herunder børne- og voksenhandicapområdet.
Stillingsstagen til en handleplan vedrørende Danmarkskortet 2024
Byrådet skal tage stilling til behovet for at udarbejde en handleplan til Ankestyrelsen med udgangspunkt i drøftelsen af Danmarkskortet for 2024. Beslutter byrådet, at der ikke skal udarbejdes en handleplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom.
Ishøj Byråd vedtog i 2023 en handleplan for udvikling af sagsarbejdet. Indholdet i handleplanen var at nedbringe antallet af hjemviste eller omgjorte sager fra Ankestyrelsen. Ishøj Kommune har haft øget fokus på klagesager samt på Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at følge dem tæt, eftersom dette indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til at styrke kvaliteten i kommunens afgørelser på servicelovens områder. Derudover har administrationen løbede arbejdet med indsatser, der kan understøtte, at kvaliteten øges i samtlige afgørelser, der træffes, hvilket ligeledes skal medvirke til at nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning vedrørende de juridiske rammer for sagsbehandling og afgørelsespraksis samt gennem en styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne.
Dette ser ud til at have haft en god virkning, idet der ses en nedgang i antallet af afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen. Administrationen vil derfor foreslå, at den nuværende handleplan forlænges med henblik på, at den gode læring og udviklingen af sagsbehandlingen i kommunen fortsætter.
Lovgrundlag
Serviceloven og retssikkerhedslovens § 79 b.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Administrationen indstiller, 17. december 2024, pkt. 177:
at der ikke udarbejdes en handleplan vedr. Danmarkskortet 2024, og at Ankestyrelsen orienteres herom.
Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 5. december 2024, pkt. 107:
Tiltrådt.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 5. december 2024, pkt. 124:
Tiltrådt.
Beslutning fra Ishøj Byråd, 17. december 2024, pkt. 177:
Tiltrådt.
Beslutning
Tiltrådt
Beslutningskompetence
Byrådet.
Beslutningstema
Af orienteringen fra Ankestyrelsen fremgår det, at byrådet skal behandle Danmarkskortet 2024 over omgørelsesprocenter på socialområdet i 2023 på et møde inden udgangen af januar 2025 samt anbefale, hvorvidt der skal udarbejdes en handleplan på baggrund af Danmarkskortet over omgørelsesprocenter. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Orienteringen fra Ankestyrelsen er vedhæftet (bilag 1).
Sagen sendes til orientering i Udsatterådet og Handicaprådet.
Bilag
Sagsfremstilling
Information om den nye kontanthjælpsreform
Center for beskæftigelse og erhverv har udarbejdet en kommunikationsplan vedrørende den nye kontanthjælpsreform som træder i kraft 1. juli 2025. Kommunikationen er målrettet borgere, der bliver berørt af reformen. se Ishøj.dk for den detaljerede plan. Centerchef for beskæftigelse og erhverv, Jørgen Dan Pedersen, er inviteret til Udsatterådsmødet i oktober.
Borgerrådgiveren
På Byrådsmødet den 17. december 2024 blev det besluttet at ansætte Sanne Møller i en midlertidig stilling som vikarierende borgerrådgiver, imens kommunen afklare om
a) Ishøj Kommune ansætter sin egen borgerrådgiver på deltid eller
b) om der er mulighed for Ishøj Kommune at indgå i et samarbejde med flere kommuner om "deling" af to eller flere borgerådgivere.
På foranledning af administrationen har Ishøj Kommune sideløbende med dialogen omkring løsning b, igangsat en proces med stillingsopslag, der skal afprøve jobmarkedet og finde ud af om der er kvalificerede kandidater til stillingen som borgerrådgiver på deltid. Der er nedsat et ansættelsesudvalg, der består af Borgmesteren, en repræsentant fra byrådet samt to repræsentanter fra den administrative ledelse.
Udsatterådets årshjul 2025
Årshjul med temaer og sager til Udsatterådets møder i 2025 er vedhæftet dagsordenen (Bilag 1)
Handicaprådets årsberetning 2024
Handicaprådet ønsker at synliggøre det arbejde rådet laver og derfor har de udarbejdet en årsberetning som giver et indblik i de væsentligste aktiviteter, initiativer og de resultater, som de har opnået i 2024. Årsberetningen er at finde på Handicaprådets hjemmeside.
"Vejen til hverdagslivet" - Peer-projekt mellem Sind Ungdom og Ishøj Kommune
Sammen med Sind Vestegnen indgår Ishøj Kommune i et samarbejde, hvor der opstartes en ny indsats for psykisk sårbare. Projektet er støttet af Velux Fonden og Peer Partnerskabet. Indsatsen er bygget op om et særligt gruppeforløb for voksne over 18 år, hvor frivillige med egne erfaringer med psykisk sårbarhed leder grupperne. På nuværende tidspunkt er projektet i gang med at rekruttere frivillige peers, som har mod på at bruge deres erfaringer og til at køre gruppeforløb over 11 uger, hvor de også vil fungere som mentorer for deltagerne.
Indstilling
at orienteringer tages til efterretning
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutningskompetence
Udsatterådet
Bilag
Beslutning
.
Beslutningskompetence
Udsatterådet