Referat
Udsatterådet onsdag den 13. december 2023 kl. 15.00

Mødelokale Tårnbjerget

Beslutning

Godkendes.

Beslutning

Der besluttet, at det nye Udsatteudvalg bliver indkaldt til et konstituerende møde i janaur 2024.


Der er opbakning til temamøder for borgere, f.eks. hvert halve år.


Der orienteres om, at kvalitetsstandarderne for servicelovens § 13, § 101, § 103, § 104 er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget.

Beslutningstema

  • Nyt fra formand og næstformand:


Gennemgang af valgresultatet og afsked med repræsentanter, som gik af som medlem og ikke blev genvalgt.


Orientering om erhvervs- og beskæftigelseschef Jørgen Dan Pedersen kommer på besøg og fortæller om kontanthjælpsreformen i april 2024.


Opfølgning af fællesmødet for borgere i Brohuset den 15. november 2023.


Forslag om temamøde for borgere i Ishøj Kommune hvert halve år.



  • Opfølgning på sidste:


Tilbagemelding vedr. høringgsvar til revideret udgave af kvalitetsstandarder for hhv. servicelovens § 13, § 101, § 103, § 104 samt sundhedslovens § 141 og § 142.

Sagsfremstilling

Kommunerne mister udligning, hvis førtidspensionister og handicappede kommer i arbejde. Det drejer sig om ca. 200.000 kr. i mistet udligning, hvis en handicappet kommer i arbejde, og ca. 72.000 kr. hvis en førtidspensionist kommer i arbejde. I den kommunale udligningsordning opgøres kommunernes udgiftsniveau på baggrund af socioøkonomiske forhold. Heri opgøres 18 forskellige kriterier på baggrund af indirekte forhold, fx almene boliger og gennemsnitlig afstand til 500 nærmeste arbejdspladser. Det er således ikke antallet af førtidspensionister eller antallet af handicappede, der indgår i beregningen af kommunernes udgiftsniveau på beskæftigelsesområdet men indirekte variable.


De 18 forskellige kriterier opgøres på baggrund af registerbaseret arbejdsmarkedsstatistik fra Danmarks Statistik, som oprindelig var skabt til et andet formål end udligning, når førtidspensionister og handicappede kommer i arbejde. I udligningsordningen er der et særligt socialt tilskud til personer uden for arbejdsmarkedet og handicappede. Tilskuddet bortfalder, hvis personer i de to grupper har blot en enkelt times arbejde om ugen.


Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har tidligere besluttet at indgå samarbejdsaftale med KLAP-job, der bl.a. har til formål at sikre førtidspensionister en tilknytning til arbejdsmarkedet få timer om ugen. Dette skaber stor værdi for førtidspensionisten, og der skeles i den sammehæng ikke til, om det kan have konsekvenser for bortfald af tilskud.

Lovgrundlag

Lov om kommunal udligning.

Økonomi

Det kommunale udligningssystem udligner for disse 2 kriterier:

  • 72.312 kr. pr. 20-59 årige borgere uden for arbejdsmarkedet
  • 124.420 kr. pr. borger med et handicap som ikke er udviklingshæmmet og uden beskæftigelse

Hvis begge kriterier er opfyldt samtidig, bliver det samlede beløb 196.733 kr. i mistet udligning.

Indstilling



Administrationen indstiller, 20. september 2023, pkt. 79:

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 20. september 2023, pkt. 79:

Tiltrådt. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opfordrer Udsatterådet og Handicaprådet til at behandle sagen.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

NB Økonomi skrev d. 23. august 2023 en artikel om, at kommunerne mister udligning, hvis førtidspensionister og handicappede har blot en times arbejde. Se artikel i bilag 1. P1 dækkede også historien d. 29. august 2023: P1 Morgen | Tirsdag 29. aug. 2023 | DR LYD

Bilag

Sagsfremstilling

Undersøgelsen viser en stor tilfredshed med jobcentrene på trods af, at det er et svært myndighedsområde med krav og pligter, og på trods af at det er vanskeligt at tage højde for den enkeltes livssituation. Det er især sagsbehandlerne og den menneskelige kontakt, som roses i undersøgelsen. Utilfredsheden er i høj grad bundet op på systemet som helhed, og borgerne efterspørger mere individuelle forløb.


Marselisborg Consulting har foretaget undersøgelsen for KL i 13 kommuner - heriblandt også Ishøj Kommune. Godt 23.000 borgere er udvalgt til undersøgelsen og ca. 10.000 borgere, der har været i forløb ved jobcentrene, har besvaret. Pilotkommunerne er repræsentative og kan generaliseres til den fulde population på landsplan. De enkelte kommuner har hver især fået mulighed for at tilgå de overordnede data for egen kommune.


I undersøgelsen er der spurgt til flg. 6 temaer:


  • Overordnet tilfredshed
  • Mødet med jobcenteret
  • Mål og aktiviteter
  • Samarbejde på tværs af forvaltninger
  • Samtalen
  • Progression mod beskæftigelse eller uddannelse


Resultaterne for Ishøj er meget positive. Generelt er der i Ishøj en større procentdel der er tilfredse/meget tilfredse med jobcenteret end på landsbasis, og en mindre procentdel er utilfreds/meget utilfreds end på landsbasis. Se bilag 1.


I Ishøj Kommune er 67% af borgerne meget tilfredse/tilfredse mod 59% på landsbasis. Ishøjborgerne føler, at de bliver mødt med tillid i Jobcenteret, og at der bliver lyttet til deres idéer og forslag samt taget udgangspunkt i deres situation.


65% af borgerne i Ishøj mener, at der er et klart mål med deres forløb i Jobcenteret mod 60% på landsplan. De føler, at aktiviteterne i forløbet giver mening i forhold til målet i Jobcenteret.


De aktivitetsparate borgere, som har været i kontakt med andre afdelinger i kommunen, er spurgt om, hvorvidt de forskellige afdelinger samarbejder godt. Det mener 50% af borgerne i Ishøj er tilfældet, mens det kun er 35% på landsplan.


Ishøjborgerne er mere tilfredse end landsgennemsnittet med samtalerne i Jobcenteret. 80% af Ishøjborgerne mener, at formålet med samtalerne var klart mod 73% på landsplan. I Ishøj mener borgerne, at deres sagsbehandler var velforberedt til samtalen, og at lovgivning blev formidlet på en letforståelig måde. 81% af Ishøjborgerne mener, at der var en konkret plan for den videre jobsøgning, mens 71% mente, at det var tilfældet på landsplan.


48% af borgerne i Ishøj oplever løbende at blive præsenteret for konkrete jobmuligheder i Jobcenteret. På landsplan er det 31%. Borgerne mener, at forløbet i Jobcenteret har øget deres tro på at komme i arbejde eller uddannelse, og at forløbet har bragt dem tættere på job eller uddannelse.

Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Intet.

Indstilling



Administrationen indstiller, 22. november 2023, pkt. 99:

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.



Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 22. november 2023, pkt. 99:


Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Beslutningstema

Den hidtil mest omfattende undersøgelse af borgernes tilfredshed med jobcentrene er netop færdig. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om resultaterne.

Bilag

Beslutning

Mødekalender for 2024 godkendes. Der skal udarbejdes et årshjul i starten af 2024.

Beslutningstema

Godkendelse af mødekalender for Udsatterådet i 2024. Mødekalenderen er vedlagt som bilag.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen fremlægger følgende kvalitesstanderder til høring:

  • Socialpædagogisk individuel støtte efter Servicelovens § 85
  • Behandlingstilbud efter Servicelovens § 102
  • Midlertidigt botilbud efter Servicelovens § 107
  • Længerevarende botilbud efter Servicelovens § 108
  • Midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer efter Servicelovens § 110


Efter planen skulle Servicelovens § 117 om tilskud til individuel befordring have indgået på dette møde, men er udsat, da revideringsprocessen har vist sig at være mere omfattende end først antaget.

Kvalitetsstandarden for Servicelovens § 85 om socialpædagogisk individuel støtte blev udsat på sidste møde og indgår i dag.


§§ 102 og 110 er begge nye kvalitetsstandarder, som Ishøj kommune ikke tidligere har udarbejdet.

For §§ 107 og 108 tilføjes også dokumenter, der angiver, hvor der er foretaget ændringer ved revisionen.

§ 85 er tilpasset den nye skabelon fra den tidligere version, der har ligget så langt fra denne, at det ikke har været muligt at synliggøre ændringerne. Administrationen har samlet informationer og foretaget omformuleringer med henblik på at gøre den nye version mere overskuelig og læsevenlig for borgerne. Der ikke er ændret på serviceniveauet.


Det videre forløb

Det forventes, at kvalitetsstandarderne behandles endeligt i SSU den 18. januar efter behandling af rådenes høringssvar.

Lovgrundlag

Serviceloven

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser

Indstilling

At Udsatterådet indgiver høringssvar til administrationen.

Beslutning

Udsatterådet har indgivet deres høringssvar til administrationen. Høringssvaret bliver indtænkt i kvalitetsstandarderne, der forventes behandlet på Social- og Sundhedsudvalgets møde i den 18. januar 2024.

Beslutningskompetence

Udsatterådet

Beslutningstema

Ifølge tidplanen for revidering af kvalitetsstandarder fremlægger administraitonen en række kvalitetsstandarder i høring.

Bilag

Beslutning

Der orienteres om, at Åben Vejledning vil være fremskudte på Søstedet en gang om ugen sammen med Jobcenteret og en gang om ugen på Kærbo som et forsøg. Flyer er vedlagt som bilag.


Der orienteres om, at Connie Svendson holder et foredrag i Brohuset den 17. januar 2023. Flyer er vedlagt som bilag.


Der orienteres om, at Vejleåparken og Vildtbanestien er kommet på udsat boligområde- og parallelsamfundslisten i 2023.

Bilag

Beslutning

Intet.