Referat
Udsatterådet onsdag den 14. oktober 2020 kl. 12.30
Pitstop, Ishøj Søvej 1A, 2635 Ishøj
Sagsfremstilling
Anette Rix viser rundt på Ishøj Søvej, og fortæller lidt om stedet.
Beslutning
Rundvisning ved Rix og Lærke., som også fortalte om boligernes funktion og målgruppe. Boligerne afventer socialtilsynet, førend de kan tages i brug. Stor ros fra Udsatterådet til de flotte boliger.
Resume
Godkendelsessag
Denne sagsfremstilling udgør en beskrivelse af de fleksible afklaringspladser for socialt udsatte borgere, herunder baggrunden for omlægningen samt den overordnede ramme og målgruppen for tilbuddet (se vedhæftede notat).
Sagsfremstilling
Omlægning af afklaringspladser
På baggrund af juridiske problematikker i forhold til almenboliglovens bestemmelser vedrørende opgangsfællesskab i Ågården 29 for udsatte borgere, besluttede Social- og Sundhedsudvalget den 11. marts 2019, at der skulle udarbejdes en plan for omlægning af akutværelser til fleksible afklaringspladser.
De fleksible afklaringspladser placeres på Ishøj Søvej, hvilket kan imødekomme ønsket om i højere grad at styrke kommunens sociale indsatser, ved at udnytte synergien med de allerede etablerede tilbud på Ishøj Søvej (Hjemløseboligerne, Pitstop, Ungegruppen).
Tilbuddet etableres i henhold til servicelovens § 110.
Tegning over afklaringspladserne fremgår af vedhæftede bilag.
Beskrivelse af tilbuddet
De fleksible afklaringspladser på Ishøj Søvej indebærer tilbud om midlertidigt ophold for borgere med særlige sociale problemer som ikke har, eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og aktiverende støtte.
Tilbuddet om fleksible afklaringspladser bliver en del af "Ishøjs Boligsociale Indsats", der desuden består af 6 permanente hjemløseboliger og et fælleshus, beliggende på samme matrikel på Ishøj Søvej.
Målgruppe og faglig tilgang
Målgruppen for de fleksible afklaringspladser er socialt udsatte borgere over 18 år, der har et ønske om at skabe en forandring i livet. Borgerne skal kunne tage ansvar for sig selv og være selvhjulpne i forhold til hygiejne, mobilitet og rengøring, idet tilbuddet ikke er døgnbemandet.
Den faglige tilgang til arbejdet i de fleksible afklaringspladser er centreret omkring metoder, der fokuserer på, at borgerne skal støttes i at opnå størst mulig selvstændighed, med mindst indgribende foranstaltning. Der tages således afsæt i henholdsvis i rehabiliterende og socialiserende tilgang.
I forlængelse af borgeres ophold på boformen, kan der tilbydes efterværn efter servicelovens § 110, hvis det vurderes relevant af tilbuddets ledelse.
Proces omkring ibrugtagningsdato
Den endelige dato for ibrugtagning af de fleksible afklaringspladser for socialt udsatte borgere beror på Socialtilsynets godkendelse. Endelig ibrugtagningsdato forventes at blive efter 1. november 2020. Der samarbejdes med Socialstyrelsen omkring etablering og metodeudvikling i tilbuddet.
Status i forhold til nuværende akutboliger
Der er et godt ledelsesmæssigt samarbejde i forhold til at sikre gode løsninger for de fem beboere, som bebor de nuværende akutboliger.
Beslutning
Stor ros fra Udsatterådet til de fleksible akutpladser
Lovgrundlag
Servicelovens § 110
Bilag
Resume
Godkendelsessag
Administrationen forelægger udkast til revideret kvalitetsstandard for alkohol- og rusmiddelbehandling i Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2020-2022 samt udkast til en pixiudgave af kvalitetsstandarden (se bilag 1 og 2) til orientering.
Sagsfremstilling
Kvalitetsstandarden er revideret i samarbejde med Vallensbæk Kommune.
Sagen forelægges i Social- og Sundhedsudvalget for begge kommuner.
Revidering af kvalitetsstandard
Kvalitetsstandarden beskriver Ishøj og Vallensbæk Kommuners serviceniveau på alkohol- og rusmiddelområdet.
I revideringen af kvalitetsstandarden er beskrivelserne af behandling for alkohol- og rusmiddelbrug blevet sammenskrevet. Således skal borgerne kun orientere sig ét sted, når de ønsker at søge information om hjælp til rusmiddelbehandling.
Jævnfør gældende lovgivning skal kvalitetsstandarden som minimum omfatte beskrivelser af de i § 4 oplistede indsatsområder, og som følge heraf er kvalitetsstandarden forholdsvis detaljeret i sine beskrivelser.
For at gøre indgangen til behandling tydelig og overskuelig for borgerne, er der desuden udarbejdet et udkast til pixiudgave af kvalitetsstandarden, der er borgernes hurtig-guide til information om rettigheder og behandling. Det er hensigten, at pixiudgaven lægges på kommunernes hjemmesider sammen med den fulde udgave af kvalitetsstandarden.
Nøgletal for Pitstop pr. 31. juli 2020 fremgår af vedhæftede notat (se bilag 3).
Beslutning
Stor ros til sproget i pixiudgaven, som opleves som værende meget respektfuld. Forslag om at lade nogle af borgerne, som er i Pitstop læse pixien igennem ift. Feedback. Dette er allerede gjort.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om afdækning, gavekort og kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter § 101 i lov om social service (se bilag 4).
Bilag
Resume
Ifølge Lov om Social Service skal Social- og Sundhedsudvalget årligt forelægges en beretning vedr. anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed. Derfor fremlægges opgørelse på magtanvendelsessager i 2019.
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget skal årligt forelægges en beretning vedr. anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed. Af bilag 1 fremgår det, at der har været 7 indberetninger om fysisk magtanvendelse i 2019. Der har således været få magtanvendelsessager, hvor der er sket indberetning. Sagerne vedrører fortrinsvis, at personalet har forsøgt at afværge borgeren i at krænke/genere andre beboere, eller i at udsætte sig selv for fare.
1. januar 2020 trådte nye regler vedr. magtanvendelse i kraft. De nye regler og dertilhørende nye arbejdsgange blev Social- og Sundhedsudvalget informeret om på mødet i april 2020.
Ændringerne angår regler om husordener, magtanvendelsesreglernes formål, fysisk guidning, afværge-hjælp, fastholdelse, låsning og sikring af yderdøre og vinduer, tryghedsskabende velfærdsteknologi, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, registrering og indberetning samt klageadgang.
I forbindelse med indførelse af de nye regler, der tillader udvidet brug af magt, er der iværksat et undervisningsforløb på tværs af driftssteder under Center for Voksne og Velfærd. Det er derfor forventningen, at der fremadrettet vil være flere indberetninger, så der gives et mere retvisende billede af den magt, der anvendes over for kommunens borgere.
Næste årsberetning for 2020 fremlægges primo 2021.
Beslutning
Taget til efterretning.
Lovgrundlag
Lov om Social Service (nr. 123 af 22/11/2019)
Bilag
Resume
Godkendelsespunkt
Administrationen har udført en analyse på pleje- og omsorgsområdet i Ishøj Kommune, og ønsker at gennemføre et lignende eftersyn af det voksenspecialiserede socialområde og af vejlederteamet samt myndighed (se bilag for kommissorium samt tidsplan).
Sagsfremstilling
Administrationen oplever et stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Udgiftspresset er blandt andet opstået ved, at stadig flere mennesker visiteres til sociale ydelser som følge af et stigende antal borgere med psykiske udfordringer og/eller diagnoser.
Derfor ønsker administrationen at skabe transparens og omsættelig ledelsesinformation til styring af ressourcer/udgifter på det voksenspecialiserede socialområde, ved at analysere tilbud i udbudsviften under § 85, § 82a og § 82b og at efterse vejlederteamets brug af metoder til at sikre borgerens progression, samt at undersøge kvaliteten af visitationen.
Administrationen ønsker tillige at styrke en fælles faglighed i myndigheden, der sikrer, at sagsbehandlerne har et ensartet og stærkt metodisk grundlag for tildeling og opfølgning af kommunens tilbud til borgeren.
På denne baggrund ønsker administrationen at påbegynde en transformation til at ruste Ishøj Kommune mod et voksende udgiftspres og kommende udfordringer på det voksenspecialiserede socialområde.
Analysens formål er følgende:
- At sikre borgerens progression
- At sikre brug af systematiske metoder i tilgange til borgeren
- At skabe transparens på området
- At analysere fremadrettede behov på det voksenspecialiserede område
- At sikre specialisering og kvalitet
- At sikre økonomisk bæredygtighed og ressourceoptimering
Følgende parametre skal indgå i analysen:
- Et eftersyn af udbuds/tilbudsviften under § 85
- Oversigt over ydelser
- Oversigt over tilbud
- Målgruppebeskrivelse
- En kapacitetsanalyse af det voksenspecialiserede socialområde herunder forholdet mellem antal af borgere og vejledere, ATA-tid, samt vejledernes forbrug af tid på kørsel.
- Benchmark for sammenligning med andre vestegnskommuner
- Analyse af kvaliteten i visitationen
- Udvikling af brugbar og omsættelig ledelsesinformation/styringsredskaber
- Udvikling af metoder
- Afrapporteringer til Social- og Sundhedsudvalget
Projektet forløber i perioden august 2020 - september 2021 og fordeles over fem faser.
Social- og Sundhedsudvalget fremlægges en midtvejsevaluering i maj 2021 i forbindelse med budgetplanlægning 2022.
Beslutning
Handicaprådet henstiller til, at man er opmærksom på, at det ikke betyder, at borgerne ikke får det, de har brug for.
Bilag
Resume
Efterretningspunkt
Socialtilsyn Hovedstaden har i april 2020 udarbejdet en tilsynsrapport for det socialpsykiatriske botilbud Kløverengen. Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af et anmeldt driftsorienteret tilsyn på Kløverengen den 21. januar 2020, et opfølgende møde hos Socialtilsynet den 19. februar 2020 samt et høringssvar fra Kløverengen fra april 2020.
Ved tilsynet den 21. januar 2020 foretog Socialtilsyn Hovedstaden interviews med beboere, medarbejdere og ledelse.
Socialtilsynet har desuden foretaget en kvalitetssikring af godkendelsesbrevet for Kløverengen.
Sagsfremstilling
Socialtilsyn Hovedstaden konkluderer i tilsynsrapporten, at Kløverengen er godkendt i henhold til Lov om Socialtilsyn § 5.
Af tilsynsrapporten fremgår det desuden, at:
- Kløverengen leverer en faglig, kompetent indsats, med et relevant og målrettet fokus på at inkludere borgerne i samfundslivet.
- Borgerne støttes i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til arbejde og uddannelse, med udgangspunkt i den enkeltes situation og ønsker.
- Borgerne giver generelt udtryk for, at de modtager en relevant indsats fra deres kontaktpersoner.
- Kløverengen har et fokus på at styrke borgernes sociale kompetencer gennem deltagelse i beskæftigelse, sociale aktiviteter og fællesskaber.
- Medarbejderne fremstår fagligt velfunderede og med de fornødne kompetencer og erfaringer til at varetage indsatsen overfor målgruppen.
- Kløverengen har en fagligt kompetent ledelse, der er opmærksom på de udfordringer, tilbuddet har.
Opmærksomhedspunkter
- Med udgangspunkt i de udførte interviews, opstiller Socialtilsynet et opmærksomhedspunkt for, at der på Kløverengen sættes et øget fokus på værdighed, etik og omgangsform i tilbuddet.
- Socialtilsynet opstiller et opmærksomhedspunkt i forhold til nedbringelse af personalegennemstrømningen på Kløverengen, som vil blive fulgt op på ved kommende tilsyn.
Kløverengens bemærkninger til opmærksomhedspunkter
Kløverengens ledelse tager borgernes udtalelser til Socialtilsynet meget alvorligt, og vil følge op på dem med borgere og medarbejdere. Det skal således sikres, at alle medarbejdere arbejder efter Kløverengens faglige tilgang og værdigrundlag, der er baseret på værdighed, etik og en ligeværdig omgangsform. Ledelsen har desuden et løbende fokus på at understøtte en kultur baseret på få regler og mange faglige refleksioner og overvejelser.
Kløverengens ledelse er opmærksom på, at personalegennemstrømningen kan være en udfordring. Personalegennemstrømningen vurderes bl.a. at kunne forklares i manglende kompetencer hos medarbejderne. I den forbindelse er der blevet indført brug af cases i ansættelsessamtaler, for på denne måde at finde de medarbejdere, der matcher jobbet bedst.
Kvalitetssikring af godkendelsesbrev
Socialtilsyn Hovedstaden har i februar 2020 foretaget en kvalitetssikring af godkendelsesbrevet for Kløverengen.
Kløverengen er godkendt til 41 pladser, jf. lov om social service § 107 og § 108.
Beslutning
Kløverengen er i gang med at implementere tiltag, som Tilsynet har påpeget manglede/var mangelfuld.
Værdighed/omgangstone: Fokus på omgangstonen, fx ikke at råbe. Hvad betyder det, når jeg råber ad et andet menneske?
Udskiftning af medarbejdere: Det er ikke altid det rigtige personale, der ansættes. Nogle gange er der forestillinger om at arbejde på et sted som Kløverengen, der spænder ben. Der afholdes altid en samtale med de medarbejdere, der stopper. Det er et område man til stadighed har emget fokus på.
Bilag
Resume
Efterretningssag
Socialtilsyn Hovedstaden har i maj 2020 udarbejdet en tilsynsrapport for rusmiddelbehandlingen Pitstop. Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af et anmeldt driftsorienteret tilsyn på Pitstop den 12. februar 2020 samt et høringssvar fra Pitstop fra maj 2020.
Ved tilsynet den 12. februar 2020 har Socialtilsyn Hovedstaden observeret en gruppebehandling og deltaget i fællesspisning. Socialtilsynet har haft mindre dialoger med borgere i forbindelse med gruppebehandlingen, ligesom der er foretaget interviews med ledelse og medarbejdere samt foretaget stikprøver i Pitstops dokumentation.
Sagsfremstilling
Socialtilsyn Hovedstaden konkluderer i tilsynsrapporten, at Pitstop fortsat opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 6 og § 12-18 i Lov om socialtilsyn.
Af tilsynsrapporten fremgår det desuden, at:
· Pitstops indsats med individuelle behandlingssamtaler, gruppebehandling og social helhedsorienteret støtte imødekommer borgernes behov.
· Borgerne føler sig anerkendt og godt hjulpet i tilbuddet i forhold til den enkeltes rusmiddelrelaterede problematikker.
· Tilbuddet har en relevant borgerrettet dokumentation, der fremstår med behandlingsmål og løbende opfølgning på disse.
· Pitstop samarbejder med en række relevante eksterne aktører, med henblik på at sikre borgerne en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov.
· Pitstop er udfordret af personalegennemstrømningen i personalegruppen. Socialtilsynet anbefaler, at der tilstræbes en fastholdelse af den nuværende medarbejdergruppe, for at sikre stabilitet og udvikling i tilbuddet.
· Tilbuddets faglige tilgange og metoder fortsat er i en implementeringsproces, hvilket understøttes af uddannelse af medarbejdere og faglig supervision inden for den metakognitive tilgang.
· Medarbejderne er trygge ved deres leder og oplever ejerskab i forhold til tilbuddet.
· Pitstop har en visionær ledelse, som har en kritisk sans for at højne kvaliteten i tilbuddet.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Resume
Orienteringspunkt
Social- og Sundhedsudvalget blev den 8. juni 2020 orienteret om de 3 første faser under COVID-19, som var pågået i vejlederteamet. I vedhæftede notat fremlægges en status for faserne 4, 5 og 6 til orientering (se bilag). Sagen sendes efterfølgende til orientering i Udsatterådet samt Handicaprådet.
Sagsfremstilling
Grundet regeringens udmelding om nedlukning af store dele af det danske samfund, blev alle tilbud og aktiviteter under Handicap og Psykiatri midlertidigt lukket ned d. 13. marts 2020. Da socialområdet henhører under "kritiske funktioner" har det stadig været muligt for borgerne at få individuel vejledning i hele perioden. I takt med at samfundet løbende er åbnet mere op, har borgernes vejledning været omlagt i overensstemmelse med de sundhedsmæssige retningslinjer i faserne 1-6. Administrationen forelægger Social- og Sundhedsudvalget faseplan for faserne 4-6 (se bilag) for genåbning og reetablering af aktiviteter og indsatser under Handicap og Psykiatri.
Beslutning
Covid-19 har vist, at der er potentiale i teknologien som erstatning/suppleament for visse ting, fx møder. Men det kræver, at vi bliver bedre til at bruge teknologien, som ellers bliver mere et irritationsmoment.
Taget til efterretning.
Bilag
Sagsfremstilling
Opsamling på landspanelsmøde for lokale Udsatteråd - se vedhæftning.
Status på ophør af det forpligtende samarbejde.
Uddeling af den årlige frivilligpris.
Beslutning
Det foreslås, at man kan bruge skrivet fra rådet for socialt udsatte til inspiration for Udsatterådet og fokusområder, der kan arbejdes med frema
Bilag
Beslutning
Dejligt, at der er gang i aktiviteter på ældre- og frivillighedsområdet igen. Det har været savnet under nedlukningen.
Afstresningscafeen er igang igen.
Næste møde kl. 13.30 i stedet for 12.30.