Referat
Udsatterådet onsdag den 15. februar 2023 kl. 15.00
Mødelokale Tårnbjerget
Sagsfremstilling
- Nyt fra formand og næstformand:
- Opfølgning på sidste møde.
Beslutning
Det aftales, at rammen for Udsatterådet tages op på næstkommende møde.
Beslutningskompetence
Det blev aftalt, at punkterne godkendelse af referat og nyt fra formand og næstformand fremgår af dagsordenen.
Sagsfremstilling
Siden mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 26. april har forslaget til retningslinjen været i høring i Handicapråd, Udsatteråd og Seniorråd, hvor den er blevet godkendt.
Som seneste led har forslaget været til udtalelse i MED-udvalg under Center for Voksne og Velfærd, hvorefter der er tilføjet tekstmæssige ændringer med henblik på følgende:
- at tydeliggøre målgruppen for retningslinjen, som primært er de pårørende
- at tydeliggøre, hvor man som pårørende kan søge målrettet hjælp
- at tydeliggøre personalets tavshedspligt samt krav om samtykke fra borger ved pårørendes ønske om inddragelse.
Lovgrundlag
Lov om social service.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Administrationen indstiller, 19. januar 2023, pkt. 2:
at retningslinjen for pårørendesamarbejde godkendes og sendes til orientering i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 19. januar 2023, pkt. 2:
Tiltrådt.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
På mødet i Social- og Sundhedsudvalget den 26. april blev det besluttet, at forslag til retningslinje for samarbejde med pårørende på ældre- og socialområdet skulle sendes i høring i Handicapråd, Udsatteråd og Seniorråd samt til udtalelse i MED-udvalg under Center for Voksne og Velfærd.
Retningslinjen har nu været igennem de ovenstående instanser og er klar til endelig godkendelse i Social- og Sundhedsudvalget.
Bilag
Sagsfremstilling
Orientering om helbredstillæg
Administrationen har på visse områder ikke skelnet mellem tilskud ydet som almindeligt helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg, derfor tilrettes arbejdsgangen, så kommunen fremover lever op til lovgivningen på området. Arbejdsgangen tilrettes fra den 1. marts 2023, så borgere og behandlere kan orienteres i tide via kommunens hjemmeside og via brev til fodplejere, fodterapeuter og tandplejere. Afregning med borgerne sker fra gang til gang, og der er ikke løbende udbetalinger. Borgerne vil derfor i kontakten med deres behandlere naturligt få information om reglerne.
Kommunen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, omfattet af sygesikringen (tilskud som Regionsrådet yder efter sundhedsloven). Der kan ydes almindeligt helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling. Størrelsen på tilskuddet beregnes ud fra borgers tillægsprocent.
På ydelser uden sygesikring, kan borgere, inden behandlingen påbegyndes, ansøge om hjælp til udgiften efter reglerne om udvidet helbredstillæg eller personligt tillæg. Kommunen vurderer, om udgiften er nødvendig.
At der hidtil er ydet alm. helbredstillæg til ydelser uden sygesikring, kan have haft betydning for kommunens udgifter på området, da der kan være udbetalt uberettiget tilskud til behandlinger, der måske ikke har været nødvendige eller kunne have været dækket af servicelovens § 83 om personlig pleje.
Det skal bemærkes, at de berørte pensionister formentlig vil opleve denne ændring som en serviceforringelse, da de nu skal søge om udvidet helbredstillæg/personligt tillæg og muligvis modtage afslag på tilskuddet.
Procedure for overgang fra ung til voksen
Når man som ung har udfordringer og særlige behov er overgangen fra ung til voksen ofte forbundet med utryghed i forhold til det, som kommer til at ske, når man fylder 18 år. Derfor har der løbende være fokus på, at vi som kommune har gode rammer for den trygge overgang fra ung til voksen. I 2021 blev der besluttet og implementeret en ny bestemmelse (§ 19a) i Serviceloven, hvor det tydeliggøres, at der skal påbegyndes forberedelsen af overgangen for unge med særlige behov til voksenlivet, når den unge fylder 16 år. Det fordres i bestemmelsen, at der skal pågå et tværfagligt samarbejde, og forberedelsen skal være helhedsorienteret med fokus på eventuelle behov for hjælp og støtte, uddannelse, beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, boligforhold, sociale forhold og øvrige forhold.
Ishøj Kommune har i mange år haft en fast procedure for den gode overgang, hvor der både er fokus på den gode overgang for de unge (og deres forældre), sikre administrativ viden om unge på vej, og at arbejdsgangen for overgang følger gældende lovgivning. I forbindelse med implementering af § 19a i Serviceloven er blevet proceduren blevet genbesøgt, opdateret og administrativt godkendt i oktober 2022 i Center for Børn og Forebyggelse, Center for Voksne og Velfærd og Center for Erhverv og Beskæftigelse. Godkendelsen er bl.a. sket ud fra konstateringen af, at den gældende procedure generelt fungerer både for de unge, deres forældre og for sagsansvarlige i sagerne.
Det er administrationens klare opfattelse, at der kun i meget få sager er en oplevelse af, at samarbejdet med Ishøj Kommune omkring overgangen har været svær.
Overblik over initiativer for voksne på det sociale område i Ishøj Kommune
Siden 2019 har administrationen udarbejdet et overblik over initiativer på det sociale område. Overblikket er vedhæftet som bilag. Overblikket blev i første omgang lavet på baggrund af en efterspørgsel fra de social pædagogiske hjemmevejlederne, der havde behov for at tilegne sig viden om initiativer på det sociale område så nemt som muligt. Overblikket fungerer derfor som et opslagsværk for medarbejderne, således at de kan udvælge initiativer der kan præsenteres for borgerne. Overblikket formidles bredt ud til forskellige medarbejdergrupper i Ishøj Kommune.
Sidenhen har det vist sig, at overblikket også er til gavn for borgerne. Derfor ligger det tilgængeligt på Ishøj Kommunes hjemmeside og medarbejderne har mulighed for at udlevere eller henvise til overblikket. Overblikket indeholder informationer om initiativer indenfor netværk og fællesskaber, støtte, mad- og spisefællesskaber samt sprog og kultur. Overblikket opdateres én gang årligt.
Opsporing, tilbud og indsatser til børn og unge af psykisk syge forældre
I midten af januar 2023 udkom en rapport, der er udarbejdet af Syddansk Universitet, som viser, at børn af forældre med psykiske sygdomme får dårligere karakterer i skolen, har en større risiko for at blive anbragt og risiko for selv at få psykiske problemer. I den forbindelse er administrationen blevet spurgt til, hvilke tilbud og indsatser, Ishøj Kommune har til denne gruppe af børn, unge og deres familier. Dette er beskrevet i vedhæftede notat.
Beslutning
Taget til efterretning.
I forhold til orienteringen om helbredstillæg har Udsatterådet udtrykt et ønske om en længere indkøringsperiode for den nye praksis, samt at udbydere og borgere informeres herom.
I forhold til overblik over initiativer for voksne på det sociale område i Ishøj Kommune har Udsatterådet forslået, at overblikket kommer på hjemmesiden. Udsatterådet har desuden ønsket at udvide yderligere tilbud på tværs af Vestegnens kommuner.
Det blev også aftalt, at administrationen præsenterer en oversigt over forebyggelsesinitiativer på tværs af CVV på det næstkommende møde.
Bilag
Beslutning
Udsatterådet blev orienteret om ansættelse af ny centerchef i Center for Voksne og Velfærd pr. 1. marts 2023.