Referat
Udsatterådet onsdag den 19. april 2023 kl. 15.00
Mødelokale Vandværket
Beslutning
Ingen bemærkninger til referat.
Beslutning
Taget til efterretning.
Beslutningstema
- Nyt fra formand og næstformand:
Formandskabet vil fremover mødes hver anden måned med koordinatoren fra Det Gule Hus.
Formandskabet orienterer om afholdt møde med jobcentret.
Fællesarrangement med handicapråd for borgere i Brohuset.
Invitation til Landsplanmøde i Odense den 23. maj 2023.
- Opfølgning på sidste møde:
Orientering om status på helbredtillæg
Administrationen er i gang med at udarbejde et udkast til retningslinjer for reglerne om fodbehandling. Administrationen er i kontakt med andre kommuner, herunder blandt andet Københavns Kommune omkring reglerne for henholdsvis almindelig og udvidet helbredstillæg til fodbehandling samt praksis herfor. Ligeledes skal administrationen i denne forbindelse orientere om inddragelse af visitationen i forhold til klipning af negle efter § 83 i Serviceloven, da denne paragraf skal i spil, når kommunen skal behandle ansøgninger om fodbehandling.
Administrationen kan desværre ikke oplyse en nærmere dato for dette på nuværende tidspunkt.
Overblik over initiativer for voksne på det sociale område i Ishøj Kommune
Publikationen findes på Ishøj Kommunes hjemmeside.
Overblik over forebyggelsesinitiativer på tværs af CVV
Se sundhedsprofilen i bilaget.
Bilag
Sagsfremstilling
Som følge af den administrative budgetopfølgning pr. 31. januar 2023 blev Social- og Sundhedsudvalget på mødet den 16. februar orienteret om særlige økonomiske udfordringer i CVV i 2023 og Børne- og Undervisningsudvalget blev orienteret om økonomiske udfordringer i CBF. På møderne blev udvalgene ligeledes orienteret om, at administrationen på møderne i april vil fremlægge forslag til håndtering af merforbrugene.
Administrationen har udarbejdet kompenserende besparelsesforslag i 2023, svarende til ca. 9,1 mio. kr på området under Center for Voksne og Velfærd og ca. 6,2 mio. kr. for området under Center for Børn og Forebyggelse. Besparelsesforslagene har været i høring i de berørte MED-udvalg i CVV og CBF og bliver behandlet på møderne i Udsatterådet og Handicaprådet den 19. april. Besparelsesforslagene for CVV bliver behandlet på Seniorrådets møde den 25. april.
Økonomi
De aktuelle beregninger og prognoser i forbindelse med budgetopfølgningen den 31. januar 2023 viste et merforbrug for CVV på 12,0 mio. kr. indenfor serviceudgiftsrammen og 3,7 mio. kr. udenfor serviceudgiftsrammen samt et merforbrug for CBF på 6,9 mio. kr.
Indstilling
Udsatterådet bedes indgive høringssvar på administrationens forslag til kompenserende besparelser i 2023 med henblik på at nedbringe merforbruget.
Beslutning
Udsatteråd har indgivet en opsamling til de kompenserende besparelser 2023. Det aftales, at det endelige høringssvar kommer inden behandlingen i Byrådet.
Beslutningstema
Administrationen fremlagde den administrative budgetopfølgning på byrådsmødet den 7. marts 2023. Administrationen har med baggrund i budgetopfølgningen udarbejdet forslag til kompenserende besparelser med henblik på at nedbringe merforbruget. Udsatterådet bedes indgive høringssvar på administrationenes forslag. Sagen vedrørende kompenserende besparelser i 2023 bliver behandlet i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget den 20. april og i Byrådet den 2. maj.
Bilag
Sagsfremstilling
Formandskabet samarbejder med administrationen om udformningen af evalueringen, og Udsatterådet har mulighed for at komme med input – se rammen for evalueringen i bilaget.
Lovgrundlag
Serviceloven
Økonomi
Ingen
Beslutning
Taget til efterretning.
Det aftales, at udsatteråd sender deres spørgsmål til administrationen. Udsatterådet forslår at spørgeskemaet skal omfatte borgervenlige spørgsmål.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
Efter beslutning på SSU skal brugen af Det Gule Hus evalueres.
Bilag
Sagsfremstilling
På Udsatterådets møde drøftes det hvordan brugerrepræsentanterne i rådet kan komme med budgetforslag til udvalget.
Lovgrundlag
Serviceloven
Økonomi
Ingen
Beslutning
Det aftales, at Udsatterådet indgiver et budgetforslag til 2024 inden budgetforhandlingerne i september 2023.
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget
Beslutningstema
På Social- og Sundhedsudvalgets møder i april og maj drøftes budgetforslag til budget 2024.
Sagsfremstilling
Proces og tidsplan for revidering af kvalitetsstandarder på ældreområdet
I kvalitetsstandarderne afspejles det kommunale serviceniveau, og kvalitetsstandarderne skal derfor give borgerne information om, hvilket serviceniveau de kan forvente ved levering af konkrete ydelser. Samtidig skal kvalitetsstandarderne bruges som et redskab i visitationen ved ansøgning om konkrete ydelser. Administrationen vil i den kommende periode gennemgå kommunens serviceniveau med det formål at harmonisere serviceniveauet i Ishøj Kommune med de lovmæssige ændringer og svar på sagsbehandlingsfrister på samtlige ydelser. Proces- og tidsplan for revidering af kvalitetsstandarder på ældreområdet er vedlagt som bilag.
Orienteringen videresendes til Handicaprådet, Seniorrådet og Udsatterådet.
Klubtilbud for psykisk sårbare unge
Sind Ungdom starter et klubtilbud for psykisk sårbare unge og yngre voksne i Brohuset i 2023. Forberedelser, kvalificering og planlægningen sker i tæt samarbejde mellem frivilligkonsulent på det sociale område, brobyggeren, Ishøj Ungdom og Det Sociale Udførerområde. Der er søgt fondsmidler til projektet. Der arbejdes på opfølgende fondsansøgning i forhold til brobygning til det frivillige foreningsliv som deltager og/eller frivillig.
Orienteringen videresendes til Udsatterådet og Handicaprådet.
Tilsynsudtalelse om reducering af personlig og praktisk hjælp efter serviceloven
Ankestyrelsen gennemfører en undersøgelse af 12 kommuners praksis i forhold til midlertidig reducering af bevilliget personlig og praktisk hjælp efter serviceloven på grund af personalemangel. Første fase af undersøgelsen er den vedhæftede generelle udtalelse af 17. januar 2023, der indeholder en redegørelse for reglerne om kommuners forsyningsforpligtigelse og afgrænsningen mellem faktisk forvaltningsvirksomhed og myndighedsudøvelse. I den anden fase af undersøgelsen foretager Ankestyrelsen en vurdering af lovligheden af de udvalgte kommuners tiltag i forhold til reduceringen af den bevilligede hjælp. Ishøj Kommune er ikke en af de kommuner, som vil blive undersøgt.
Orienteringen videresendes til Handicaprådet, Seniorrådet og Udsatterådet.
Årshjul for Udsatterådet i 2023
Der er udarbejdet en oversigt, som viser temadrøftelser i udsatteråd i 2023.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Beslutning
Ingenting.