Referat
Udsatterådet onsdag den 21. august 2024 kl. 15.00
Mødelokale Vandværkett
Sagsfremstilling
Nyt fra formand og næstformand
- Deltagere til Stafet for Livet lørdag den 7. september
- Indkøb af nye trøjer/T-shirts til Udsatterådet
Opfølgning fra sidste møde
- Administrationen undersøger rammen for forpligtigelse af fremmøde for udpegede medlemmer af rådet og følger op på næste møde i Udsatterådet.
Beslutning
Der tilmeldels 7 deltagere til Stafet for Livet.
Der er en opfordring til at finde private sponsore.
I forhold til indkøb af t-shirts er der ønske om, at der bliver fremlagt tilbud fra 3 firmaer for prissammenligning inden det besluttes, hvem der købes fra. Der indkøbes T-shirts og jakker til alle siddende rådsmedlemmer, samt ekstra T-shirts i forskellige størrelser (15 i det hele)
Beslutningstema
Formand og næstformand afgiver meddelelser
Sagsfremstilling
Lænken oplyste forud for sidste møde den 12. juni, at de ikke ønskede at beholde deres plads i Udsatterådet. Der blev peget på Hus Forbi som kandidat til at overtage pladsen i rådet, så pladsen og den dertilhørende stemme ikke går tabt. Hus Forbi er inviteret til at fortælle, hvad de kan byde ind med i forhold til rådets arbejde.
Indstilling
at Udsatterådet på baggrund af oplægget godkender Hus Forbi til den ledige plads.
Beslutning
Tiltrådt
Beslutningstema
Udsatterådet beslutter med baggrund i Hus Forbi´s oplæg om den ledige organisationsplads i rådet, skal besættes af Hus Forbi.
Sagsfremstilling
Formål og metode
Socialtilsyn Hovedstaden fører hvert år tilsyn med flere tilbud i Ishøj Kommune. De driftsorienterede socialtilsyn skal sikre, at kvaliteten i tilbuddene i praksis er tilstrækkelige, og at betingelser for godkendelse fortsætter med at være opfyldt. I forbindelse med tilsynsbesøget har socialtilsynet foretaget en konkret vurdering af tilbuddets samlede kvalitet med udgangspunkt i alle temaer i kvalitetsmodellen, ligesom der er foretaget en aktuel risikovurdering af tilbuddets drift. (Bilag 1)
Socialtilsynet udvælger hvert år temaer, som de har ekstra fokus på. Tilbuddets økonomi behandles som et selvstændigt tema.
Særlige fokusområder ved tilsynet:
- Tema 3: Målgruppe, metoder og resultater
- Tema 5: Om organisation og ledelse
- Tema 6: Om kompetencer
Tilsynets samlede konklusion
Socialtilsynet konkluderer, at Pitstop leverer en relevant faglig indsats til den godkendte målgruppe. I samarbejde med andre aktører, leverer tilbuddet en relevant helhedsorienteret indsats med fokus på kerneopgaven i form af rusmiddelbehandling. Socialtilsynet kan i tilsynsprocessen konstatere, at der ikke foreligger dokumentation, der kan belyse tilbuddets resultater.
Den daglige praksisnære ledelse varetages af den socialfaglige koordinator i tæt dialog med tilbudsleder. Socialtilsynet vurderer, at tilbudsleder har de fornødne uddannelses- og erfaringsmæssige kompetencer til at lede tilbuddet. Socialtilsynet konkluderer, at personalegennemstrømning og sygefravær i 2023 er højt i forhold til sammenlignelige tilbud, og anvendelsen af ikke fastansatte medarbejdere sikrer kun i nogen grad, at den borgerettede indsats har karakter af en egentlig rusmiddelbehandlingsindsats. I forhold til at være et ambulant behandlingstilbud vurderes tilbuddet at have en høj normering.
Det er socialtilsynets konklusion, at andelen af medarbejdere med en social- eller pædagogisk basisfaglighed er lav. Alle medarbejdere har relevant korterevarende uddannelse, kurser og efteruddannelser samt målgruppeerfaring, men hovedparten af medarbejderne har deres målgruppeerfaring fra tilbud med en væsentlig højere behandlingsintensitet, som ikke ligger indenfor en politisk ledet organisation.
Socialtilsynet vurderer, at tilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. lov om socialtilsyn. Der henvises til temaet økonomi for uddybning heraf.
Socialtilsynet har hverken givet påbud eller anbefalet opmærksomhedspunkter- og udviklingspunkter ved dette tilsyn.
Tilsynets vurdering i forhold til temaer
- Uddannelse og beskæftigelse scorer 4,5 ud af 5 point.
- Selvstændighed og relationer scorer 4,5 ud af 5 point.
- Målgruppe, metoder og resultater scorer 3,7 ud af 5 point.
- Sundhed og trivsel scorer 5 ud af 5 point.
- Organisation og ledelse scorer 2,9 ud af 5 point.
- Kompetencer scorer 2,5 ud af 5 point.
- Fysiske rammer scorer 5 ud af 5 point.
Bemærkninger fra administrationen til rapportens resultat og fremadrettet fokus
Pitstop fik i oktober 2023 ny leder efter en periode med en konstitueret leder. Der har været relativ stor udskiftning i personalet, som hænger sammen med et højt sygefravær. Disse forhold er blevet påpeget af Socialtilsynet samtidig med, at lederen vurderes at være kompetent og med en god strategi for udviklingen af kvaliteten af tilbuddet. Socialstyrelsen giver en lav score af medarbejdernes manglende grundfaglighed på bachelor-niveau, men tilkendegiver, at alle medarbejdere har de rette kompetencegivende kurser samt målgruppeerfaring. Alle syv borgere, som Socialtilsynet har interviewet, har en oplevelse af at møde kompetente medarbejdere, og at de modtager behandling, der hjælper dem og i overensstemmelse med deres egne ønsker, behov og drømme, jf. en recoveryorienteret -og rehabiliterende tilgang.
På baggrund af tilsynets resultater, har administrationen udarbejdet en handleplan, som også viser, at det tidligere høje sygefravær i 2023 er nedbragt betydeligt i perioden januar-april 2024. (Bilag 2)
Lovgrundlag
Lov om Social Service § 101
Lov om socialtilsyn §§ 6 og 12-18.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
Administrationen indstiller, 10. juni 2024, pkt. 74:
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 10. juni 2024, pkt. 74:
Taget til efterretning.
Beslutning
Orienteringen er taget til efterretning
Beslutningskompetence
Social- og Sundhedsudvalget.
Beslutningstema
Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultatet af Socialtilsyn Hovedstadens anmeldte tilsynsbesøg den 18. marts 2024 på Pitstop. Det er socialtilsynets samlede konklusion, at tilbuddet har den fornødne kvalitet, og opfylder betingelserne for godkendelse.
Bilag
Sagsfremstilling
Hvert år udarbejder administrationen i Ishøj Kommune et rådighedskatalog for det kommende års budget. Rådighedskataloget kan indeholde både besparelses- og investeringsforslag. Materialet sendes ud den 16. august.
Administrationen laver en oversigt med forslag med særlig relevans for udsatteområdet, som Udsatterådet kan prioriterer på mødet. Høringssvarene bliver udarbejdet på storskærm under mødet.
Høringsperioden for budgettet løber fra den 16. august - 6. september kl. 9.00
Den videre proces:
19. august: 1. behandling af budgettet i Økonomi- og Planudvalget
5. september: Der afholdes budgetseminar for Byråd
- Politiske forhandlinger
24. september: 2. behandling af budgettet i Økonomi- og Planudvalget
1. oktober: 2. behandling af budgettet af Byrådet
Beslutning
Der blev på mødet afgivet høringssvar på prioriterede punkter af særlig interesse for Udsatterådet. Svarene er vedhæftede i bilag til referat. Rådssekretæren sender svarene videre inden for tidsfristen.
Beslutningstema
Administrationen har udarbejdet budgetforslag for 2025-2028 på baggrund af den procedure Økonomi- og Planudvalget har besluttet. Udsatterådet bedes indgive høringssvar til besparelsesforslagene i budgetforslaget. Materialet sendes i høring fra den 16. august - 6. september.
Bilag
Sagsfremstilling
Afdelingslederne fra myndighed og det sociale udførerområde laver et oplæg på ca. 15 min. om det opsøgende arbejde de laver, hvilke indsater der er og hvilke udfordringer de møder.
Efter oplægget er der sat ca. 15 minutter af til drøftelse.
Konstitueret afdelingsleder for Social- og Sundhedsfaglig Enhed Signe-Marie Stampe Angelsø og afdelingsleder for Social Udfører Enhed Vicky Lund Hansen deltager under dette punkt.
Beslutning
Christina Beringskjold, der er faglig koordinator på det sociale udførerområde deltager sammen med konstituret myndighedsleder Signe-Marie Angelsø under punktet. Hun fortæller om de forskellige netværk og samarbejder de indgår i både eksternt og internt, samt de forskel-lige tilbud og indsatser der er i kommunen i forhold til at komme i kontakt med udsatte borgere, der ikke selv opsøger hjælp i kommunen. De har fx et godt samarbejde med boligselskaberne og deres viceværter.
En stor del af arbejdet er fremskudt, og samtidig har borgere mulighed for at komme til åben vejledning, hvor de ikke bliver en del af systemet, tre gange om ugen på henholdsvis Kærbo, Søstedet og Brohuset. I Brohuset er der om torsdagen fremskudte myndighedsarbejdere tilstede, en socialrådgiver samt en medarbejder fra det forebyggende team. De kan på stedet træffe beslutninger om der skal iværksættes en ydelse og være på forkant med at udfordringer vokser sig for store.
Rådet får undervejs opklaring på deres spørgsmål og udtrykker stor tilfredshed med initiativer til de fremskudte indsatser.
Beslutningstema
Temadrøftelse med baggrund i årsjulet om borgere der falder udenfor og ikke formår at søge hjælp - hvad har Ishøj af tilbud til dem og hvordan får vi fat i dem?
Sagsfremstilling
Orientering om prisuddeling i Ishøj Kommune
Der er udsendt pressemeddelelse om og invitation til Ishøj Kommunes uddeling af ældreprisen, handicapprisen og den sociale frivilligpris til frivilligfesten den 27. september. Husk at indstille kandidater til priserne inden tidsfristen den 6. september.
Meddelelse
Afdelingsleder for Det Sociale udførerområde Vicky Lund Hansen inviterer Udsatterådet til at komme på besøg og fortælle om sit arbejde til et Brohusmøde eller et personalemøde. På kommende udsatterådsmøde skal drøftes, om og på hvilken måde Udsatterådet ønsker at tage imod invitationen og hvad de ønsker at have fokus på at fortælle om og hvem der ønsker at stille op.
Orientering
Borgerrådgiveren i Ishøj kommune har opsagt sin stilling.
Meddelelse
Husk jf. Udsatterådets vedtægter at afbud sker til sekretæren på mail sberge@ishoj.dk eller tlf. 30581696. Afbud gives i god tid i forhold til forplejning til mødet.
Beslutning
Næstformænd Helle Nees fortæller at DH har valgt at indstille Rema1000 til handicaprådsprisen, fordi de gør en stor indsats for at få borgere med særlige behov i job, samt at de har et stort fokus på at dele overskydende madvarer ud til trængende og har et godt samarbejde med næstehjælperne.
Beslutning
Ingen beslutning krævet
Beslutningskompetence
Udsatterådet