Afbrænding i Tranegilde Mose

I foråret 2024 blev der forsøgt afbrænding som naturplejetiltag i Tranegilde Mose

Det var med højt humør og gasbrændere på slæb at kommunen, frivillige fra DN og rådgivere fra Care4Nature testede afbrænding som plejetiltag. Desværre gik det ikke helt som håbet, da mosen var meget våd efter en lang våd vinter. Der er gjort den erfaring, at hvis græsserne er vædet igennem, kan ilden ikke på fat og sprede sig. Det var dog sjovt at prøve og du se fotos fra dagen længere nede på siden.

Baggrund

Tranegilde Mose er et ca. 42 ha stort naturområde ved Tranegilde Landsby.

Siden 1800-tallet har mosen været tørlagt til landbrugsformål gennem dræning og pumpning. Mosen består i dag overvejende af ferske enge samt en periodevist vanddækket lavning nordøst for Tranegilde og har i de senere år været udnyttet til græsning.

Tranegilde Mose er dog fortsat præget af tidligere intensiv drift og en stor mængde ophobet førne, som dyrene ikke kommer i bund med gennem afgræsning. Denne svage afgræsning bevirker, sammen med dræning og tilførsel af næringsstoffer fra luft og vand, at der gennem årene er forsvundet arter fra området, og at vegetationen nu er domineret af få, højtvoksende arter som rørgræs og kær-star.

Afbrænding har i Danmark primært været benyttet på heder. Der er dog efterhånden kommet mere viden om den gavnlige effekt afbrænding kan have som tiltag i naturplejen på vådere naturtyper som moser og rigkær.

Princippet er, at ilden fortærer den ”dyne” af vissent græs, der skygger for nye blomster. Derved skabes bedre vilkår for mange flere blomster – og dermed fremmes biodiversiteten.

Afbrænding fungerer godt som indledende pleje før græsning igangsættes, idet det fremmer de græssende dyrs interesse for vegetationen og herved styrker dyrenes indsats i naturplejen. Metoden er skånsom overfor strukturer som muldvarpeskud, myretuer, små lavninger mm, som er rigtigt gavnlige for biodiversiteten, men som høslætmaskiner desværre udjævner og ødelægger. 

Afbrændingen forventes at have følgende gavnlige effekt:

 

  • Modvirker ophobning af førne og højner den botaniske gevinst af køernes afgræsning.
  • Markant tilbagegang af højtvoksende og dominerende græsser.
  • Fremme bredbladede urter og frøspredning på bekostning af græsser.
  • Øge mængden af blomster og sommerfugle.
  • Fremme redemuligheder for varmeelskende arter, som vilde bier mv. pga. blotlægning af jord.
  • Modvirker på sigt bl.a. forsuring og kan medvirke til at udpine det tidligere gødskede areal.

Derudover er afbrændingen også klimamæssigt forsvarlig. Det afbrændte græs frigiver en mindre mængde kuldioxid, men den samme mængde ville være frigivet, hvis plantematerialet var nedbrudt ved kompostering. Samtidigt spares fossile brændstoffer, og dermed udledning af CO2, fordi der ikke anvendes store dieselforbrugende maskiner. 

Der planlægges afbrænding af 20 hektar i den nordligste del af Tranegilde Mose. Afbrændingen foregår i marts, hvor solen er begyndt at tørre det visne græs, men inden det nye græs begynder at spire frem. Afbrændingen er vejr-afhængigt, dvs. at under optimale forhold, kan det hele afbrændes, men er vejret ugunstigt, kan det være en del mindre. Optimale forhold er klart vejr med frisk vind og dårlige forhold er regn/snedække eller helt vindstille, hvor ilden bevæger sig langsomt.

En typisk afbrænding starter kl. 12-13, når duggen er helt væk og fortsætter til duggen, falder igen ved solnedgang. Inden brandene igangsættes laves der brandbælter, så ilden kan styres. Dette gøres maskinelt og kan ske i dagene op til afbrændingen, men også under.

Der foretages hovedsageligt modvindsbrand, hvor ilden stille og roligt brænder sig igennem vegetationen. Når ilden har brændt en større del af arealet, kan en medvindsbrand startes, hvis det skønnes nødvendigt.

Der sker ikke en 100% afbrænding. Nogle arealer vil fx være med nedtrådt våd vegetation og andre steder vil ilden få godt fat. Derudover kan vi skåne arealer i mosaik, så der er et refugium hist og pist til fx insekter, padder og fugle. Behovet for disse vurderes undervejs ved observation af de forskellige arter. Som udgangspunkt er der ikke mange arter at tage hensyn til, da det hovedsageligt er ensartet rørgræs-skov.

Lige efter afbrændingen henligger arealet sort og afsvedent. Men efter blot få dage begynder planterne at spire frem igen. 2-4 uger efter afbrændingen er det svært at se, at arealet har været afbrændt.