Ishøjs vilde haver 2025
Sammen med Ishøjs borgere vil Ishøjs Vilde Haver styrke engagementet for grønne projekter i folks nærområde. Vi inviterer kommunens borgere til at deltage for at få inspiration, uddannelse og være sammen om at anlægge nye, vilde levesteder i Ishøjs vilde haver.
Med midler fra Naturmillionen vil vi støtte arbejdet med at fremme biodiversitet lokalt i kommunen, hvis der kan samles en gruppe af borgere omkring projektet. Et lokalt inddragende projekt er eksempelvis udført i et boligområde, på fælles arealer, på en skole, eller i forbindelse med en fritidsaktivitet.
Ishøjs Vilde haver kan hjælpe med planlægning og etablering, hvis I har en god idé og et godt netværk. Jeres projekt kan således være med til at skabe samvær, relationer og fællesskab.
Se hvilke projekter Ishøjs vilde haver støttede i 2024: Projekt Ishøjs vilde haver
Der er afsat 150.000 kr. i 2025 som dækker ansøgte projekter, kurser, formidling og offentlige arrangementer.
Der er ikke fastsat et maksimalt støttebeløb pr. ansøgning, men der er tale om mindre tiltag, som dem nævnt ovenfor. Det kan også være en god idé til et mindre tiltag, som ikke er nævnt her. Der er ikke krav om egen finansiering, men projektet skal gavne dit lokalområde eller kommunen som helhed.
Projekter udvælges og igangsættes løbende i 2025.
Hvordan kommer vi med i Ishøjs vilde haver?
Meld ind med jeres forslag allerede nu!
Udfyld nedenstående formular og Ishøjs vilde haver vil kontakte jer umiddelbart efter.
Alle der ser værdien af høj biodiversitet og gerne vil gøre en forskel for naturen i nærområdet. Det er ikke så vigtigt, hvor meget man kender til natur og biodiversitet, men man skal være nysgerrig på mere viden.
For at jeres projekt kan komme i betragtning, skal projektet være give merværdi i lokalområdet. Et lokalt inddragende projekt er eksempelvis udført i et boligområde, på fælles arealer, på en skole, eller i forbindelse med en fritidsaktivitet. Jeres projekt kan således være med til at skabe samvær, relationer og fællesskab.
Beskriv i jeres ansøgning, hvordan projektet inddrager jeres lokalområde.
- Projekter, der har et kommercielt sigte
- Drift af projekter
- Projekter på kommunale arealer
Dit projekt bliver vurderet ud fra følgende parametre:
- Potentiale for mere biodiversitet på det foreslåede areal
I vurderingen indgår muligheden for, at projektet kan fungere som en ”trædesten” for biodiversiteten i området.
Fx skal der for projekter med etablering af vandhul og vildeng være levesteder tæt på for at sikre, at indsatsen vil få betydning for biodiversiteten i området. Hvorimod etablering af kvashegn og vedmur næsten altid vil få en effekt uanset område.
Projekter med plantning af hjemmehørende træer, buske og stauder skal tage udgangspunkt i de eksisterende forhold på lokaliteten og skal understøtte eksisterende levesteder. -
Er der en aktiv gruppe af folk der støtter op om projektet
Der lægges vægt på engagement. Det ansøgte projekt skal være støttet af borgere i nærområdet, som deltager ved selve etableringen af tiltaget. Er der fx tale om et fællesareal i en grundejerforening, kan deltagerne være medlemmer af den grundejerforening. - Diversitet i projekterne, så der er en vis bredde i typen af biodiversitets-projekter, og der ikke kun etableres fx kvashegn
- Geografisk placering
Der ønskes en vis geografisk spredning af projekter i kommunen, som sikrer, at tiltag og borgergrupper etableres forskellige steder i kommunen.
Når du har sendt din ansøgning vil du blive kontaktet af en medarbejder fra kommunen umiddelbart efter.
Godkendelse eller afslag meddeles løbende ud fra en prioritering, hvori indgår de øvrige indkomne forslag om projekter i en samlet vurdering på disse tre parametre:
Potentiale for mere biodiversitet på det foreslåede areal
Opbakning til projektet i nærområdet
Diversitet i projekterne
Geografisk placering