Storplettet perlemorsommerfugl
Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia) er en almindelig sommerfugl i Danmark. I Ishøj er den blevet set ved Ishøj Landsby, Ishøj Strand, Ishøj Tange og Torslunde.
Den og de andre arter af perlemorsommerfugle har fået deres fælles danske navn på grund af de mange store perlemorpletter den har på vingerne.
Storplettet perlemorsommerfugl suger nektar fra et ret bredt udvalg af forskellige blomster og solbader gerne med vidt udslåede vinger. Hannerne hos storplettet perlemorsommerfugl er territoriale og forsvarer de bedste solbadningssteder mod andre sommerfugle. Kommer der dog en uparret hun forbi, bliver hun dog ikke jaget væk.
Larverne lever på forskellige arter af violer og stedmoderblomster.
Periode: april-oktober
Rødliste: LC (Livskraftig)