Egern
Egern (Sciurus vulgaris) er en gnaver med en størrelse på 21 cm og en vægt på op til 400 gram.
Den har en hvid underside, store øjne og dens lange øre er forsynet med nogle hårduske i spidsen. Ud over det har den en stor hale, som bruges til at holde balancen med. Den mest almindelig farve hos egernet er rødt (som er den dominerende farve), men den findes også i sort og brun. I fagsprog kalder man det for en haplotype (flere mulige udgaver af et gen). På Bornholm kan man møde egern, der er mere rødbrune/brune end dem, vi ser på f.eks. Sjælland. De sorte egern bliver færre og færre, fordi den røde farve dominere genetisk. De sorte egern kan bl.a. findes på Langeland, hvor de stortrives. Øen har været deres bastion siden 2011, hvor man satte den sorte variant af egernet ud, for at sikre farvens overlevelse. Det sorte egern har været i Danmark i 11.000 år, og det er menneskers skyld, at den røde variant af egernet er i Danmark. Vi har indført den til landet.
Egernets føde består overvejende af plantekost. Bl.a. bær, frugter, frø, olden m.fl. Dyrisk føde kan også indgå i føden. Især insekter, men i mindre grad også fugleunger og -æg.
Egernet samler forråd af nødder og olden, som graves ned i jorden eller gemmes bag noget løst bark. Egernet har mange forråd og det er ikke sikkert den finder alle igen, men så forrådene vil ikke gå til spilde - enten kommer de andre dyr til gode eller også kan nogle af frøene begynde at spire.
Egernet laver en kugleformet rede højt oppe i træet, tæt på stammen. Den kan også lave reder i hule træer og i fuglekasser. Reden laves af grene og kviste og fores med bl.a. mos.
Kan findes i haver, kirkegårde, krat, parker, skove osv. Er udbredt i Ishøj.
Rødliste: LC (Livskraftig)