Rådyr

Rådyr (Capreolus capreolus) er Danmarks mindste hjorteart. Ud over rådyret er der dådyr, krondyr og sikahjorte. I Lille Vildmose i Nordjylland er Europas største hjorteart blevet sat ud – Elgen, nordens giraf.

Rådyret vejer 15-30 kg og har en skulderhøjde på 65-75 cm. Om sommeren er pelsen rødbrunlig og om vinteren gråbrun. Halen er lille og skjult i den hvide pels. Der er tydelig forskel på hannen og hunnen hos rådyret. Hannen kan kendes på sin opsats (gevir)

Det hvide område bag på rådyret kaldes for spejlet, hos dådyret er der tre sorte striber i spejlet (to i hver sin side og halen i midten), som for det til at ligne at der står 111, hos krondyret er spejlet gulbrunt og halen brun og hos sikahjorten ligner det et mørkt T på en hvid baggrund.

Hannen kaldes for en buk, hunnen for en rå og ungerne for lam. Råbukkens opsats kastes i oktober-december. Opsatsen vokser ud på ny igen. Mens den nye opsats vokser, er de dækket af et tyndt lag hud, som kaldes for bast. I foråret er opsatsen færdigudviklet og basten bliver fejet af ved at gnide sig mod grene og træstammer.

Rådyrets brunsttid begynder i slutningen af juli, starten af august. I den periode opsøger bukkene råernes territorier. Uden for yngletiden færdes rådyr oftest i mindre grupper. Det kan opleves ved Ishøj Landsby, Torslunde og Tranegilde.

Lammene fødes i maj-juni hvor der er godt med føde. Man ville oftest se råene gå alene rundt og søge føde uden lam. Lammene er blevet puttet på et sikkert gemmested. Rålammene udgiver ingen lugt, så ræven kan ikke finde dem, når de ligger gemt i det høje græs. Når de er blevet nogle uger gamle begynder de at vandre med deres mor.
 
Rødliste: LC (Livskraftig)