Judasøre

Denne svamp er let genkendelig, da den som navnet antyder ligner et øre. Judasøre (Auricularia auricula-judae) vokser typisk på gamle hyldetræer. 

Svampen er ikke så glad for frost, men kan findes det meste af året, i fugtige og frostfrie perioder. 

Den har fået sit navn fra sagnet om Judas, der hang sig i et hyldetræ efter at have forrådt Jesus. Det siges, at hvor Judas' øre hvilede mod træet, voksede svampen ud.

Arten er meget almindelig og vidt udbredt i Danmark. I Ishøj er den fundet i Ishøj Dyrepark og skovområderne ved Torslunde.



Periode: sep.-maj.
Frugtlegeme: 1-3 cm.
Spiselig: Nej
Rødliste: LC (Ikke truet)