Tilskud til deltagelse i aftenskole
Tilskud til deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoleundervisning)
En række borgere i Ishøj Kommune kan få tilskud til at gå på aftenskole, såfremt aktiviteten gennemføres i Ishøj.
Følgende grupper er omfattet af ordningen:
- Arbejdsledige, der modtager dagpenge fra en A-kasse
- Pensionister
- Efterlønsmodtagere
- Langvarigt syge (skal bekræftes af sagsbehandler)
- Personer på barsels-, forældre-, eller uddannelsesorlov, der modtager dagpenge fra en A-kasse
- Kontanthjælpsmodtagere
Der kan maksimalt ydes et tilskud på 800 kr. om året. Tilskuddet kan bruges til et eller flere hold, men der er altid en egenbetaling på 150 kr. pr. hold.
Der ydes ikke tilskud til:
- Bøger og andre beslægtede udgifter i forbindelse med undervisningen
- Faget motionsgymnastik, herunder zumba.
Sådan søger du om tilskud
Ansøgningsskemaet udleveres af aftenskolen ved tilmelding til kurset og skal returneres igen til aftenskolen.
Egenbetalingen på minimum 150 kr. indbetales til aftenskolen. Herefter afregner Ishøj Kommune direkte med aftenskolen.