Ishøj Svømmehal

Ishøj Svømmehal er en familievenlig svømmehal med gode faciliteter til gæster, svømmeklubber, foreninger og skoler

Vores faciliteter består af et terapiområde med et 34 grader varmtvandsbassin, dampbad og infrarød sauna. Vi har et 50 m. bassin med 6 baner, soppebassin, morskabsbassin med rutsjebane, solterrasse til sommermånederne, herre- og dame omklædning med indbygget sauna og skoleomklædning til folkeskolerne.

Til dig der ønsker at styrketræne, så kan vi tilbyde et kompakt fitnesslokale med de mest nødvendige maskiner til alle kropsdele. Adgang til fitnesslokalet er inkluderet i entrébilletten.

Vi er også faciliteret med en handicapvenlig indgang med egen omklædning.

Har du brug for et sted at vente, mens dit barn er til svømning? Så er der plads i vores foyer, hvor du har mulighed for at købe en varm kop kaffe/te, snacks eller koldt at drikke mens du benytter tiden med din computer på vores højbord. Har du en baby, så kan du benytte dig af vores babylounge, hvor du kan sidde i rolige omgivelser.

Ønsker du at forkæle dig selv eller en nærmeste, så tilbyder vi også massage via online booking eller ved køb af et gavekort.

 

Besøg Ishøj Svømmehals hjemmeside