Platan
Platan og Klima: Verdensmål 13
Et af de ældste platantræer i verden står i Tyrkiet og er mere end 2000 år gammelt. Platantræer er kendt for at køle og give skygge. Mange byer i Sydeuropa har masser af platantræer langs gader og på torve. Det er rigtig rart at kunne sidde i skyggen under et stort platantræ, når det er varmt. Platantræer er også gode til at tåle forurening, de renser luften og fanger CO2 når de vokser.
Det varmere klima gør, at vi får behov for kølighed og mere skygge, og så er det godt at platantræerne kan hjælpe os. Platantræerne kan skygge, køle, fange CO2 og gøre os glade helt uden af forurene. Derfor passer platantræer og verdensmålet om klima godt sammen.
Platantræer stammer oprindeligt fra Balkanområdet. De er lette at kende, fordi der altid hænger et par stikkende kuglerunde frugter i en lang stilk på grenene. Barken på de store træer er flot, med sit plettede mønster i grønne nuancer. Platantræernes blade har store spidser. Træet kan blive over 35 meter høje og får en flot bred krone.
Hvordan kan du med din krop lave mest skygge på jorden? Og mindst?
Lav en stor skygge: Stil dig med ryggen mod solen. Prøv at holde armene ud til siden for at lave så stor skygge som muligt.
Lav en lille skygge: Stil dig med side til solen og krum dig sammen så godt du kan, nu laver du ikke meget skygge.
Verdensmål nr. 13 handler om at stoppe med at bruge ting, der gør vores planet varmere og mere forurenet. Det betyder at bruge mindre energi fra brændstoffer som olie og gas, og mere energi fra sol og vind, som aldrig slipper op.