Tilskud til leder- og instruktørkurser

Formålet med puljen for tilskud til leder- og instruktørkurser er at understøtte foreninger i at kvalificere foreningens ledere og instruktører til deres foreningsarbejde

Puljen kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger, der er godkendt som tilskudsberettiget.

Puljen kan søges løbende indenfor kalenderåret.

Hvad kan der søges til?

Der ydes tilskud til kurser, hvor ledere og instruktører kvalificerer sig til deres foreningsarbejde.

Som hovedregel ydes der kun tilskud til kurser arrangeret af hovedorganisationerne.

Hvordan kan der søges?

Udfyld formular og vedhæft bilag nederst på denne side.

Hvor meget kan der søges?

Der kan ydes et tilskud på 75 % af kursusafgiften, dog max. 2.400 kr. pr. person samt transporttilskud på max 1.000 kr. kursus.

Der kan ydes tilskud til overnatning, når overnatning er inkluderet i tilbuddet.

Transportudgifter, som kan medregnes, er udgifter til billigste offentlige transport eller kørsel i egen bil. Ved kørsel i egen bil ydes der kilometergodtgørelse efter statens laveste takst. (Det forudsættes, at privatbiler så vidt muligt fyldes op, hvis flere deltager i det samme kursus).

Krav til ansøgning

Ansøgningen skal vedhæftes en kursusplan/indbydelse, der viser formål, indhold og varighed. Der skal også fremsendes dokumentation for den afholdte udgift til kursus og transport.

Der kan anmodes om en udbetaling forud for kurset, dog skal dokumentationen af de reelle udgifter fremsendes senest en måned efter kurset er afholdt.

Behandling af ansøgning og udbetalingsprocedure

Ansøgningen behandles i Center for Kultur og Fritid.

Når ansøgningen er behandlet, vil foreningen modtage svar på mail, hvorefter tilskuddet kan udbetales til foreningens NemKonto.

Ansøgning om tilskud til leder- og instruktørkurser

Der ydes tilskud til 75 % af kursusudgifterne. Der ydes max. 2.400 kr. pr. deltager pr. kursus. Der gives kun tilskud til overnatning, hvis det er inkluderet i kursusprisen.
Noter tydeligt om det drejer sig om offentlig transport eller kørsel i egen bil. Ved kørsel i egen bil noteres kilometerantal. Der ydes tilskud til billigste offentlige transportmiddel eller kilometergodtgørelse for kørsel i egen bil.
Bilaget skal vise formål, indhold og varighed.