Magiske momenter

Kunstneren Frederik Næblerød har udsmykket centertunnellen

I 2025 besluttede byrådet, at tunnellen ved Ishøj Station skulle renoveres. I forlængelse heraf blev mulighederne for en kunstnerisk udsmykning af tunnellens vægge undersøgt.

Kunstneren Frederik Næblerød har derfor i september måned udsmykket centertunnellen ved Ishøj Station.
På den ene side af tunnellen møder man et himmelhvælv af fugle i alle regnbuens farver, som følger dig på vej igennem tunnellen.

På den anden side af tunnellen møder du på din vej alt fra en mand med en tekande, til mænd med deres kufferter på vej til eller fra arbejde, til en fugl, der ligger på æg og meget mere.

Gå på opdagelse i værkets mange magiske momenter, der sætter gang i fantasien, når din vej alligevel krydser Ishøj station.

 

Se flere billeder af udsmykningen i galleriet: