Legepladser

Du kan finde syv offentlige legepladser spredt ud over kommunen

Leg er værdifuldt, for gennem legen øver børnene sig på livet og opnår derved en meningsfuld lære af deres erfaringer.

Et afgørende aspekt er læren om og glæden ved at turde tage ricisi.

Det er i den forbindelse vigtigt, at man finder en balance mellem legepladssikkerhed, risiko og børns mulighed for leg, der er udviklende.

Legepladserne indrettes og vedligeholdes, så risikoen for ulykker mindskes mest muligt samtidig med, at de er inspirerende, udfordrende og fantasifulde.

De syv legepladser er forskellige i udtryk og henvender sig til forskellige primære aldersgrupper.

Se placeringen af de forskellige legepladser her

Her finder du vores legepladser

Du kan finde de syv offentlige legepladser i Ishøj her:

  • Dyreparken
  • Gule rækkehuse
  • Kirkebjerg Vænge
  • Søhesten
  • Tranebakken
  • Ved Søvangen
  • Bredekærgård

Klik på de røde prikker på kortet for at læse mere om legepladserne.

Det skal være trygt, sikkert og lærerigt at lege på legepladserne i Ishøj Kommune.

Kommunen har som ejer af legepladserne altid ansvaret for deres tilstand. Både i forbindelse med legepladsens etablering og godkendelse og i høj grad også i form af løbende kontrol af, at legepladsens udformning og forskellige indretninger holdes i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

Hvert andet år udfører en uddannet legepladsinspektør sikkerhedstjek af legepladserne. Inspektion og vedligeholdelse er en forudsætning for, at funktion og sikkerhed på legepladsen kan bibeholdes.
Derfor føres der løbende kontrol og tilsyn med legepladsen.

Ansvar og vedligeholdelse

Det er grundejerforeningens ansvar at vedligeholde deres egne legepladser.

Det er ligeledes grundejerforeningen selv, der er ansvarlig for at sikkerheden er i orden på legepladsen samt at føre de nødvendige inspektioner. 

Gennemgang af legepladserne

Det er grundejerforeningens ansvar, at legepladsen er sikker ved enhver brug af legepladsen. Dette gælder også for personer, der ikke er medlemmer af foreningen.

Nogle firmaer tilbyder en gratis gennemgang af legepladsen, hvor redskaberne bliver gennemgået, og man efterfølgende har mulighed for at bestille de reparationer, der er nødvendige for at holde legepladsen sikker.