Grundlovsceremoni

For at få dansk statsborgerskab skal du deltage i en grundlovsceremoni

To gange om året vedtager Folketinget en ny lov ("Lov om indfødsrets meddelelse"), som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere.

Når dit navn fremgår af loven, skal du deltage i en grundlovsceremoni, før du kan få dansk statsborgerskab. Her skal du blandt andet skrive under på, at du vil overholde Grundloven samt udveksle et håndtryk med en repræsentant fra kommunen.

Du kan deltage i en ceremoni, hvis:

  • Du er optaget på "Lov om indfødsrets meddelelse".
  • Du har modtaget et brev i e-Boks om optagelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM).
  • Du bor i Ishøj Kommune.

Tilmelding til grundlovsceremonien:

  • For at kunne deltage i ceremonien skal du indsende "Erklæringen til brug for afgivelse af oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold" til Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM).
  • Ansøgere fra Ishøj Kommune vil, et par uger efter vedtagelsen af loven, modtage et brev i e-Boks fra kommunen med information om den kommende ceremoni.
  • Dette brev skal du bekræfte samt oplyse, hvor mange gæster du inviterer til ceremonien (maks. fire gæster).

Til ceremonien skal du medbringe gyldig legitimation:

  • Opholdskort, fremmedpas eller konventionspas.
  • Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
  • Pas udstedt af en offentlig myndighed i andre lande end de nævnte er gyldig legitimation, hvis der er sat en opholdssticker i fra et EU/EØS-land eller Schweiz.
  • Kørekort udstedt af en offentlig dansk myndighed.

Det er vigtigt, at du husker at medbringe gyldig legitimation.


Hvornår finder næste ceremoni sted:

  • Torsdag den 24. april 2025 kl. 15-16 i Byrådssalen på Ishøj Rådhus, Store Torv 20, 2635 Ishøj. Tilmeldingsfrist: Mandag den 17. marts 2025.
  • Torsdag den 23. oktober 2025 kl. 15-16 i Byrådssalen på Ishøj Rådhus, Store Torv 20, 2635 Ishøj. Tilmeldingsfrist: Mandag den 15. september 2025.

Grundlovsceremoni 2026:

På grund af det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025 har Udlændinge- og Integrationsministeriet besluttet, at der kun fremsættes ét lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2026. Det forventes, at lovforslaget fremsættes i januar og træder i kraft den 1. april 2026.

Grundlovsceremonien afholdes torsdag den 4. juni 2026.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Angelica B. Lund tlf. 4357 7220 eller e-mail: angblu@ishoj.dk