Kløverengen

Kløverengen er et socialpsykiatrisk botilbud til voksne borgere fra 18 år og opefter efter servicelovens § 107 og § 108

Kløverengen er et takstfinansieret tilbud, hvilket i praksis betyder, at tilbuddet modtager henvendelser og borgere fra alle landets kommuner.

Kløverengen er et specialiseret tilbud til personer med bl.a. svære sindslidelse, som fx skizofreni.

Mange af beboerne har indlæggelser i behandlingspsykiatrien bag sig og et fortsat behov for både pædagogisk og medicinsk behandling, der på Kløverengen samles i en psykosocial og helhedsorienteret indsats.

På Kløverengen arbejdes der ressource-orienteret og rehabiliterende ud fra tilgangen ”hjælp til selvhjælp”, og der tages derfor altid udgangspunkt i de ressourcer, som beboerne besidder, samtidig med at man – i fællesskab med beboerne – arbejder på at øge beboernes ressourcer og evner samt fjerne eventuelle begrænsninger.

På Kløverengen arbejdes der altid inden for gældende retningslinjer vedr. brug af magt.

Information om reglerne for magtanvendelse kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside.

Boliger og beliggenhed

Kløverengen består af mindre selvstændige lejligheder (32-38 m2) med eget toilet og bad.

Dertil kommer fællesarealer med køkkenfaciliteter, samt stort grønt udeområde med multibane og frugttræer.

Tilbuddet er beliggende i Vallensbæk Kommune, kun 5 minutters gang fra Albertslund Station.

Ledelse

Forstander: Anette Harbers van Bijlevelt Rix

Den daglige ledelse forestås af Gitte Tornbøl Ottesen og Thomas Bauer Negendahl

Du kan læse mere om tilbuddet på Kløverengens hjemmeside

 

Kløverengen

Gymnasievej 19, 2625 Vallensbæk

4357 7850

kloeverengen@ishoj.dk