Sundhedsplejens tilbud på skolerne
Her kan du læse om, hvad den kommunale sundhedspleje på skolerne i Ishøj tilbyder til elever, forældre og lærere
Det er en vigtig forudsætning for at befinde sig godt i skolen, at man trives både fysisk, socialt og emotionelt.
Det giver energi og lyst til at lære, lege og være sammen med andre elever og voksne.
Sundhedsplejens opgave er at medvirke til, at elevens trivsel og sundhedstilstand er så god som mulig.
Sundhedsplejens tilbud på skolerne i Ishøj:
- 0. klasse: Indskolingsundersøgelse med sundhedssamtale, motorisk screening samt undersøgelse af syn, farvesyn, hørelse, højde og vægt.
- 1. klasse: Sundhedssamtale med undersøgelse af syn, højde og vægt.
- 2. klasse: Efter behov.
- 3. klasse: Sundhedssamtale.
- 4. klasse: Efter behov
- 5. klasse: Sundhedssamtale med undersøgelse af syn, højde og vægt. Sundhedspædagogisk aktivitet om kroppens forandringer og pubertet.
- 6. klasse: Efter behov.
- 7. klasse: Sundhedssamtale med undersøgelse af syn, hørelse, højde og vægt. Besvarelse af elektronisk spørgeskema i BørnUngeLiv. Sundhedspædagogisk aktivitet.
- 8. klasse: Udskolingsundersøgelse med udgangspunkt i elevens individuelle sundhedsprofil. Sundhedsprofilen udarbejdes på baggrund af elektronisk spørgeskema på BørnUngeLiv. Undersøgelse af syn, højde og vægt.
- 9. klasse: Sundhedspædagogisk aktivitet om seksuel sundhed
Der afholdes konference med klasselærerne i 0.klasse med samtykke fra forældre. På de øvrige klassetrin har sundhedsplejersken samtaler med klasselærer ved behov efter samtykke og aftale med elev/forældre.
I 0. klasse og i 1. klasse er vi optagede af at understøtte, at eleven får en god skolestart.
Derfor tilbyder vi en sundhedssamtale, hvor vi forventer, at I som forældre deltager.
Sundhedssamtalen indeholder også en syns-, farvesyns- og høreprøve, en motorisk screening samt en måling af højde og vægt.
Inden samtalen får eleven et skema med hjem, som I forældre skal udfylde sammen med jeres barn.
Sundhedssamtalen tager udgangspunkt i skemaet og i, hvad der er vigtigt for jer at drøfte.
Hensigten med sundhedssamtalerne er at gøre eleven bevidst om egen sundhed, så eleven igennem skoleforløbet kan blive bedre til at tage vare på egen sundhed.
Sundhedssamtalerne er et fortroligt rum mellem elev og sundhedsplejerske.
Hvis eleven deler særlige problemer omkring sundhed eller trivsel, kontakter sundhedsplejersken, efter aftale med eleven, altid jer forældre, så vi kan aftale, hvordan vi i fællesskab kan hjælpe jeres barn.
Sundhedsplejersken kan efter behov tilbyde individuelle samtaler om fx. trivsel, sundhed mm. Hvis en elev eller forældrene har spørgsmål eller bekymringer, kan de rette henvendelse gennem aula eller på telefon. Her kan du se, hvornår sundhedsplejersken er til stede på skolerne:
- Gildbroskolen: Torsdag og fredag (Lena Weihe, tlf. 23713137).
- Ådalens privatskole: Mandag og torsdag (Pt ingen sundhedsplejerske).
- Vibeholmskolen: Torsdag (Liselotte Winsløv, tlf. 24493575) og fredag (Joan Hansen, tlf. 21161965).
- Strandgårdskolen: Onsdag (Jacqueline Bennet, tlf. 29413516) og mandag (Sanne Holm, tlf. 24229199).
- Ishøj skole: Onsdag (Marianne Bidstrup tlf. 51231382).
- Vejlebroskolen: Onsdag (Mie per. 1.10) og torsdage Trine (tlf. 30344907).
- Skolen på Ishøjgård (Jacqueline Bennet).
I løbet af elevens skoleforløb tilbyder sundhedsplejersken sundhedspædagogiske aktiviteter i små grupper eller i klassen.
De sundhedspædagogiske aktiviteter planlægges i samarbejde med lærerteamet/klasselæreren. Følgende temaer kan være omdrejningspunkt for de sundhedspædagogiske aktiviteter.
Tema i 5. klasse: Pubertetsundervisning
Tema i 9. klasse: Seksualsundhed
Hvis eleven har brug for yderligere undersøgelse, kan sundhedsplejersken henvise til for eksempel egen læge, øre-næse-halslæge, øjenlæge eller andre fagpersoner i kommunen.
Der kan også formidles kontakt til andre tilbud i Sundhedsplejen eller i Center for Børn og Forebyggelse.
Her finder du kontaktoplysninger på sundhedsplejersken på dit barns skole:
- Gildbroskolen: Torsdag og fredag (Lena Weihe, tlf. 23713137)
- Ådalens privatskole: Mandag og torsdag (Pt ingen sundhedsplejerske)
- Vibeholmskolen: Torsdag (Liselotte Winsløv, tlf. 24493575) og fredag (Joan Hansen, tlf. 21161965).
- Strandgårdskolen: Onsdag (Jacqueline Bennet, tlf. 29413516) og mandag (Sanne Holm, tlf. 24229199).
- Ishøj skole: Onsdag (Marianne Bidstrup tlf. 51231382).
- Vejlebroskolen: Onsdag (Ny per. 1.10) og torsdage Trine (tlf. 30344907).
- Skolen på Ishøjgård (Jacqueline Bennet, tlf. 29413516).