Parkering i Ishøj

Der kan være forskel på parkeringsreglerne for forskellige køretøjer. Her kan du blandt andet få mere at vide om, hvilke parkeringsregler der gælder for dit køretøj

 

Det er tilladt at standse eller parkere delvist på fortovet inden for tættere, bebygget område. Parkering må ikke være til fare eller ulempe for færdslen på fortovet, og maksimalt halvdelen af bilen og højst 2 hjul i bilens længderetning må parkeres på fortovet. 

Personbiler defineres som et køretøj med en tilladt totalvægt, som ikke overstiger 3.500 kg.

Parkering må kun ske i tidsrummet fra kl. 19.00 – 07.00 på steder, hvor parkering for disse køretøjer er tilladt ved særlig afmærkning.

Lastbiler, busser og autocampere er et køretøj med en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Påhængskøretøjer som campingvogne og trailer med en tilladt totalvægt på højst 2.000 kg må dog parkeres i indtil 24 timer med mindre andet er markeret ved afmærkning. 

Hvis du pendler til og fra Ishøj Station, skal du være opmærksom på, hvor du parkerer din bil ved stationen.

Nogle af parkeringspladserne ved Ishøj Station er nemlig privatejet og har særlige parkeringsregler - se skiltene på disse parkeringspladser for læse mere om reglerne.

Andre parkeringspladser er offentlige og har derfor som udgangspunkt ikke tidsbegrænsning.

Her kan du se en oversigt over pendlerparkeringen ved stationen.