Din indgang – én indgang til social- og ældreområdet

Bor du i Ishøj Kommune og har – eller søger – støtte på social- og ældreområdet? Så skal du fremover bruge Din indgang

Ishøj Kommune har interviewet borgere om deres oplevelser med tilgængelighed. Her blev det tydeligt, at mange oplevede det som svært at få kontakt til myndighederne på social- og ældreområdet. Borgerne fortalte blandt andet om lang ventetid, korte åbningstider og om at blive sendt fra den ene afdeling til den anden.

Det vil vi gøre bedre. Derfor har medarbejdere og ledelse sammen skabt Din indgang.

Fremover skal du bruge én e-mailadresse og ét telefonnummer for henvendelser på hele social- og ældreområdet:

Din indgang er for dig, der har behov for støtte efter Lov om Social Service eller Ældreloven. Du kan ikke bruge Din indgang til almindelige borgerservice-opgaver - fx nyt pas.

Samtidig indfører vi princippet No wrong door. Det betyder, at hvis den medarbejder, du taler med, ikke kan hjælpe dig direkte, sørger vi for, at din sag bliver sendt videre til den rette. Du vil derefter blive kontaktet senest tre arbejdsdage efter din henvendelse.