God Løsladelse
Har du afsonet en fængselsstraf og ønsker du hjælp til at komme godt videre efter din løsladelse, kan du få hjælp af Ishøj Kommune
God Løsladelse er et tilbud om støtte i forbindelse med din tilbagevenden til samfundet efter en fængselsstraf.
Borgere som afsoner en kortere eller længere fængselsstraf, og som ønsker støtte til at få en god løsladelse.
Når du som borger afsoner en straf og ønsker at komme i God Løsladelse, tager Kriminalforsorgen kontakt til Ishøj Kommune, og det aftales at koordinere din løsladelse med udgangspunkt i din personlige handleplan.
Det betyder, at Ishøj kommune og Kriminalforsorgen laver en plan sammen med dig om, hvad der skal ske, når du løslades. Det kan fx være aftaler om, hvornår du skal møde op i Jobcentret og Borgerservice, og hvem du skal tale med.
Planen for din løsladelse kan fx vedrøre uddannelse/beskæftigelse, misbrugsbehandling, ansøgning om bolig, oprettelse af lønkonto og Nemid, brug af e-Boks m.m.
I Ishøj kommune er der en koordinator, som skal sikre én indgang til kommunen, og som står for den koordinerede indsats i God Løsladelse.
Kontakt koordinator i God Løsladelse er Anne-Mette Palm, som kan kontaktes på tlf. 6114 6005 og apalm@ishoj.dk