Jobafklaring
Støtte til langtidssygemeldte
Et jobafklaringsforløb er for personer, der efter 22 ugers sygdom ikke længere har ret til sygedagpenge, men som stadig ikke er i stand til at arbejde på grund af sygdom.
Forløbet kan tilbydes både til:
- Sygemeldte, der vender tilbage til deres arbejdsplads
- Sygemeldte uden tilknytning til en arbejdsplads.
Formål med forløbet
Jobafklaringsforløbet skal hjælpe den sygemeldte med at vende tilbage til job eller uddannelse, eller afklare, hvilken arbejdsevne personen har. Det sker gennem:
- Arbejdsprøvning
- Virksomhedspraktik
- Opkvalificering.
Alle aktiviteter tilpasses den enkeltes helbred og skånebehov.
Støtte fra Jobcenteret
Jobcenteret kan supplere forløbet med fx:
- Beskæftigelsesmentor
- Misbrugsbehandling
- Metakognitive samtaler
- Stresshåndtering
- Genoptræning.
Varighed
Et jobafklaringsforløb bevilges som udgangspunkt for op til to år ad gangen, men skal vare så kort tid som muligt.
Hvad koster det for virksomheden?
Hvis du har en medarbejder, der modtager løn under sygdom og overgår til jobafklaring, skal du være opmærksom på, at refusionen nedsættes, da ressourceforløbsydelsen er lavere end sygedagpengesatsen.
Hvis din virksomhed derimod deltager med en virksomhedspraktik, har du ingen udgifter, da det er gratis for virksomheden.
Sådan kommer du i gang
Har du en langtidssyg medarbejder, som du gerne vil støtte i at vende tilbage til arbejdet?
Kontakt Ishøj Jobcenter:
Tlf: 43 57 70 80