Mentorordning

Styrker personer med udfordringer, der gør det svært at klare sig på en arbejdsplads uden den rette støtte

Ishøj Kommune tilbyder mentorordning som en effektiv løsning til virksomheder, der ønsker at ansætte en ved virksomhedspraktik, løntilskud, småjob eller fleksjob, som har behov for støtte for at trives og udvikle sig på arbejdspladsen.​

Hvad er en mentorordning?

Mentorordningen indebærer, at en mentor yder individuel støtte til den kommende medarbejder, der har behov for hjælp til at klare hverdagen på arbejdspladsen. Mentoren kan hjælpe med alt fra oplæring og introduktion, til støtte i sociale eller personlige udfordringer, der påvirker arbejdsevnen.

Støtten går ud over, hvad man normalt forventer af en arbejdsgiver og kan være afgørende for den kommende medarbejders succes.​

Hvem kan være mentor?

Mentoren kan være:​

  • En medarbejder i jeres virksomhed
  • En person som kommunen har anbefalet​.

Jobcentret vurderer, hvem der er bedst egnet som mentor, baseret på den enkelte medarbejders behov.

Hvem kan få mentorstøtte?

Mentorordningen er målrettet personer, der har et afgørende behov for støtte for at opnå eller fastholde et job eller uddannelse. Det kan være:​

  • Personer i virksomhedspraktik eller løntilskud
  • Ansatte i fleksjob
  • Delvis raskmeldte medarbejdere
  • Personer der ønsker et ordinært arbejde, men har behov for støtte
  • Unge under 30 år, der påbegynder en ordinær uddannelse​.

Jobcentret foretager en individuel vurdering for at afgøre, om mentorstøtte er relevant.​

Mentorstøtten tilpasses den enkelte medarbejders behov og kan omfatte:​

  • Støtte i op til seks måneder ad gangen
  • Tilskud til lønomkostninger, hvis mentoren er en medarbejder i virksomheden
  • Tilskud til uddannelse af mentoren, hvis det er nødvendigt​.

Støtten skal være afgørende for at den kommende medarbejder har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse.

  1. Kontakt Ishøj Kommunes virksomhedskonsulenter for at drøfte behovet for mentorstøtte
  2. Indgå en mentoraftale med jobcentret, der indeholder en plan og målsætning for mentorforløbet
  3. Ansøg om tilskud til mentorfunktionen via vitas.dk

Har I spørgsmål eller ønsker at høre mere om mentorordningen, er I velkomne til at kontakte vores virksomhedskonsulenter på:​

Tlf: 43 57 70 90 eller Mail: job@ishoj.dk