Sygedagpenge
Hvad er sygedagpenge?
Sygedagpenge er en økonomisk ydelse, der udbetales til personer, som er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom. Formålet med sygedagpenge er at sikre en indkomst under sygdomsperioden for personer med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.
Følgende grupper kan være berettigede til sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i sygedagpengeloven:
-
Lønmodtagere
-
Selvstændige erhvervsdrivende
-
Ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.
For at være berettiget til sygedagpenge skal den sygemeldte opfylde et beskæftigelseskrav over for kommunen eller arbejdsgiveren.
For at være berettiget til sygedagpenge skal følgende betingelser være opfyldt:
-
Uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom: Den sygemeldte skal være ude af stand til at arbejde på grund af egen sygdom.
-
Beskæftigelseskrav: Den sygemeldte skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet. For lønmodtagere betyder det blandt andet, at de skal være i aktuel beskæftigelse og have mindst 240 timers arbejde inden for de seneste seks afsluttede måneder.
-
Rettidig sygemelding: Sygedagpenge ydes fra den dag, hvor sygemeldingen er foretaget. Det er derfor vigtigt at sygemelde sig rettidigt.
Bemærk, at der kan være yderligere betingelser afhængigt af den enkeltes situation. Det anbefales at kontakte kommunen eller ens arbejdsgiver for specifik vejledning.
Har du spørgsmål om sygedagpenge, eller ønsker mere information, kan du kontakte Sygedagpengeteamet på:
Tlf: 43 57 70 80
OBS: Spørg efter Sygedagpengeteamet.
Husk også at du kan kontakte Fast Track-konsulenten inden din medarbejder bliver sygemeldt.