Bliv pædagog assistent elev
Drømmer du om at arbejde med børn i 0-6-årsalderen og ønsker du at blive en del af et pædagogisk fællesskab? Så er pædagogisk assistentelev måske noget for dig
Uddannelsen tager 2 år og 1½ måned, hvor du veksler mellem at gå på skole og være i praktik.
Skoleforløbet foregår på SOSU C i Brøndby og praktikken foregår i en institution i Ishøj.
Som elev bliver du ansat ved Ishøj Kommune under hele din uddannelse og du får elevløn efter FOA´s overenskomst under hele din elevtid, både når du er i praktik og under dine skoleophold.
Når vi har brug for elever, slår vi stillingerne op på vores hjemmeside under ledige stillinger. Dem finder du her.
Her finder du ledige stillinger
I Ishøj Kommune forventer vi, at du som pædagogisk assistent elev er:
- Nysgerrig indenfor det pædagogiske felt
- Indstillet på at være deltagende/aktiv i det kollegiale fællesskab
- At du er nysgerrige på dine egne faglige kompetencer, og hvordan du kan bringe dem i spil under din praktik.
Vi tilbyder dig:
- Samme praktikplads under hele din elevtid
- Nem adgang til og fra praktikstedet med offentlig transport
- Vejledning: Gennem sidemandsoplæring, samtaler med din faste vejleder og sparring med udviklingskonsulenten i Ishøj Kommune.
- At du bliver en del af et fællesskab, hvor den pædagogiske faglighed prioriteres højt og du kan se dig selv som en medaktør i forhold til at skabe læring og trivsel i relationen med børnene.
Forudsætninger for optagelse:
- Hvis du er under 25 år, skal du have bestået Grundforløb 2, når du starter til august.
- Hvis du er over 25 år, kan du få udarbejdet en real kompetence vurdering, som skal vedlægges din ansøgning. Real kompetence vurderingen kan blandt andet udarbejdes af SOSU C
Du kan læse mere om pædagogisk assistentuddannelsen her
Har du spørgsmål til elevpladserne i Ishøj Kommune, kan du skrive til udviklingskonsulent Morten Bælum på mail: morab@ishoj.dk