Nyhed-SMS
Få nyheder fra Ishøj Kommune direkte på mobilen
Ishøj Kommune har mulighed for at udsende SMS-beskeder til byens borgere, hvis der er et stor behov for det.
Det kan være, hvis der er sket en stigning i coronasmitten i et særligt område, og man derfor vil opfordre til varsomhed og test, eller hvis der skal kommunikeres noget omkring store begivenheder eksempelvis et kommunalvalg.
Vi bruger ikke de indhentede numre til andet end at sende nødvendige informationer fra Ishøj Kommune, så der er ikke risiko for at modtage reklame eller lignende.
Nedenstående kan du nogle flere informationer, både hvordan du framelder dig eller tilmelder dig, hvis du ikke modtager SMS-beskeder.
HUSK! Det er gratis at modtage SMS'er fra Ishøj Kommune, ligesom du altid har mulighed for gratis både at til- og afmelde dig.
Måden, hvorpå kommunen har fremskaffet mobilnumrene, er igennem en såkaldt berigelse, som det firma, Ishøj Kommune har valgt som teknisk support, hjælper med at sætte op. Denne berigelse søger i over 100 databaser efter mobilnumre på personer, der har registreret en adresse i Ishøj, det vil sige postnummer 2635.
Det kan dog godt ske, at ikke alle borgere modtager SMS-beskeder, og det kan der være flere grunde til, eksempelvis at borgerens teleselskab ikke har registreret abonnementet, da berigelsen laves.
Men hvis du gerne vil tilmelde dig Ishøj Kommunes ordning, hvor du modtager SMS-beskeder, så gå ind og tilmeld dig via følgende link;
Tilmeld dig Ishøj Kommunes nyheds-SMS
HUSK, det er gratis at tilmelde sig, ligesom det ikke koster dig noget at modtage SMS'er fra Ishøj Kommune.
Hvis du er kommet med på Ishøj Kommunes liste over borgere, som modtager en SMS-besked med diverse kommunale nyheder, så kan du nemt og gratis framelde dig.
Det gør du blot ved at sende en SMS-besked til mobilnummeret 1910 med teksten "IKIT 2635 AFMELD"
Det er gratis at framelde dig, som du til enhver tid kan gå ind og gøre, og hvis du skulle fortryde dit valg, kan du ligeledes gå ind og tilmelde dig SMS-ordningen igen.