Brevafstemning er en succes i Ishøj

04. november 2021

Vores nye valgbus trækker brevstemmer hjem til kommunalvalget. Allerede nu har over 800 vælgere valgt at brevstemme - det er flere end det samlede antal brevstemmer fra kommunalvalget i 2017

Det er ikke bare godt for valgdeltagelsen, at mange vælger at brevstemme. Det er også rigtig godt i disse corona-tider, lyder det fra borgmester Ole Bjørstorp.

”Det er flot, at så mange har valgt at benytte valgbussen, så vi kan få valgdeltagelsen op i Ishøj. Det betyder samtidig også, at vi får spredt fremmødet ud over flere forskellige valgsteder. Det er godt, så bliv endelig ved med at brevstemme,” siger Ole Bjørstorp.

Ved sidste kommunalvalg valgte 798 borgere at brevstemme. I år er tallet allerede nu over 800 borgere, og muligheden for at brevstemme stopper først den 12. november kl. 16.

Et corona-trygt valg

Når vi kommer til selve valgdagen, vil Ishøj Kommune også sikre, at det bliver trygt at møde op på valgstederne.

Her vil der være adgang til mundbind og håndsprit samt blive opfordret til at holde afstand og sørget for ekstra udluftning i lokalerne.

Følg løbende med på ishoj.dk og kommunens Facebook-side, hvor vi holder dig opdateret. 

Her kan du brevstemme:

I valgbussen kan du brevstemme frem til den 10. november kl. 19.

Find valgbussens køreplan her

I Borgerservice kan du brevstemme frem til den 12. november kl. 16.

Se åbningstiderne for Borgerservice her