Du kan gøre en forskel for klimaet

07. maj 2025

Vær med i konkurrencen om ideer, der styrker klima- og miljøindsatsen i Ishøj Kommune

Klimaudfordringerne vokser, temperaturerne stiger hurtigere end forventet, og biodiversiteten er på tilbagegang. Det er tid til handling! 

Grønt Råd i Ishøj vil gerne mobilisere alle borgere, skoler, virksomheder og foreninger til at bidrage til den grønne omstilling. Derfor inviterer vi alle til at deltage i vores store idékonkurrence, hvor vi belønner de bedste forslag til indsatser, der kan styrke klima- og miljøarbejdet i Ishøj Kommune.

Har du eller din organisation en god og realistisk idé, der kan gøre en forskel for klimaet og miljøet? Beskriv din idé og send den til Grønt Råds sekretariat på gr@ishoj.dk senest den 10. juni 2025.

Vinderen af konkurrencen modtager en præmie på 5.000 kroner samt anerkendelse for deres indsats.


Hvad kan din idé handle om?

Din/jeres ide kan eksempelvis være

  • Bæredygtig kost, mere plantebaseret, lokale råvarer
  • Mindre ressourceforbrug. F.eks. fossilfri transport og mere genbrug
  • Bedre affaldshåndtering, bedre sortering og øget mulighed for at materialer kan        genbruges
  • Giftfri pleje af grønne områder og ”vilde” haver med mange planter og insekter

Dette er blot eksempler. Der er ingen begrænsning, så længe ideen gavner den grønne omstilling


Sådan deltager du

For at deltage i konkurrencen skal du sende en beskrivelse af din idé til Grønt Råds sekretariat på gr@ishoj.dk senest den 10. juni 2025.

Vinderen fejres ved en prisoverrækkelse på Ishøj Rådhus, hvor vi sætter fokus på vigtigheden af lokal handling for klima og miljø.


Lad os sammen gøre Ishøj grønnere!