Ishøj Kommunes varmeplan er nu i høring
06. januar 2023
Byrådet i Ishøj har netop godkendt et udkast til en varmeplan for kommunen frem mod 2030
Derfor er varmeplanen nu sendt i offentlig høring, hvor borgerne kan se og komme med deres eventuelle bemærkninger.
Du kan se varmeplanen her (se boksene nederst på siden)
Høringssvar til varmeplanen kan sendes til naturmiljo@ishoj.dk senest den 3. februar 2023.
Efter den offentlige høring vil byrådet vedtage den endelige varmeplan.
I juni 2022 indgik Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen en aftale om, at alle kommuner skal lave en varmeplan for den kollektive varmeforsyning i de respektive kommuner.
Formålet med Ishøj Kommunes varmeplan er at medvirke til at sikre, at alle borgere kan få adgang til miljørigtig varme. Derfor fokuserer varmeplanen på ejendomme opvarmet med fossile energikilder - som olie- eller naturgasfyr - og omlægningen af disse ejendommes opvarmning til andre opvarmningsformer.
Varmeplanen er retningsgivende for bygningsejere og energileverandører i planlægningen af fremtidige energiprojekter. Private boligejere, fjernvarmeproducenter og virksomheder kan fx bruge varmeplanen til at vurdere, om der skal investeres i individuel eller kollektiv opvarmning.