Ny træstrategi i høring: Vil plante flere og sundere træer

08. oktober 2025

Ishøj Kommune vil gøre både by og natur grønnere med ny strategi, der skal styrke klima, biodiversitet og livskvalitet. Alle borgere kan nu komme med input

Ishøj Kommune har netop sendt sin første træstrategi i offentlig høring. Strategien skal sikre flere og sundere træer i hele kommunen og samtidig bidrage til et bedre klima, rigere natur og højere livskvalitet for borgerne.

Strategien er i offentlig høring fra den 8. oktober til den 5. november 2025.

I denne periode kan alle borgere og interesserede sende forslag og kommentarer til kommunen.

Kommunen opfordrer alle borgere, foreninger og andre interesserede til at læse strategien og komme med input, inden høringsfristen.