Sunde og aktive liv
Sunde liv er omdrejningspunktet for en kommune i balance – fordi sunde liv er gode liv både for den enkelte borger og for Ishøj som fællesskab
Sundhed er fundamentet for, at det enkelte menneske selv kan skabe sig et godt liv med udviklingsmuligheder og også kan bidrage til fællesskabet og til den fælles velfærd.
Borgerne vil opleve:
- Sundhed er for alle! Alle borgere har ret til og skal have mulighed for at leve sunde og aktive liv. Forebyggende indsatser i alle livets faser skaber forudsætningerne for denne ambition.
- Kommunen støtter, at alle borgere kan skabe fysisk, psykisk og social trivsel for både dem selv og for deres familier og medborgere. Sundhed skal skabe frihed til og mulighed for at leve det liv, som den enkelte gerne vil.
- Ishøjs børn og unge har uanset baggrund mulighed for at leve sunde og aktive liv. Kommunens institutioner spiller sammen med foreningerne, familierne, børnene og de unge selv en aktiv rolle i at skabe rammer og forudsætninger for børn og unges sundhed.
- Kommunen skaber fysiske rammer, som engagerede borgere, aktive foreninger og erhvervslivet kan fylde med aktiviteter, der skaber sunde og aktive liv.
- Naturen, det grønne og et rent miljø gør det let og attraktivt at leve aktive udeliv året rundt. Hele lokalsamfundet har et fælles ansvar for at udvikle og tage hånd om Ishøjs grønne og rekreative kvaliteter.
Kære familier i Ishøj Kommune
Hvad er et sundt liv for jer? Og hvad skal der til for, at børn, unge og voksne
i jeres familie i endnu højere grad lever sunde og aktive liv?
Mange hilsener
Ishøj Byråd
Hvad er et sundt liv for jer? Og hvad skal der til for, at børn, unge og voksne
i jeres familie i endnu højere grad lever sunde og aktive liv?
Mange hilsener
Ishøj Byråd