• Orientering fra JobCamp 2022.

• Orientering om KLs første udgave af Nyhedsbrevet Perspektiv, der giver god inspiration til brugen af data, herunder FLIS. Første nyhedsbrev har fokus på beskæftigelsesområdet, og her kan bl.a. læses om landstendenser for antal kontakthjælpsmodtagere, og finde tal for jeres egne kommuner. Nyhedsbrevet Perspektiv udgives månedligt.

Nyhedsbrevet Perspektiv (uxmail.io)

Til efterretning

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget drøftede udkast til Beskæftigelsesplan på udvalgets møde i oktober. På baggrund af drøftelsen fremlægges revideret udkast med lokalt fastsatte mål til politisk drøftelse. Se bilag 1.

I forhold til det tidligere udkast er der opdateret en række tabeller og indsat en række figurer. Hvis udvalget godkender udkast til Beskæftigelsesplan for 2023 vil udkastet blive sendt til Ishøj Byråd til endelig godkendelse.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

at Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget godkender udkast til Beskæftigelsesplan 2023.

Tiltrådt med de faldne bemærkninger. Behandles igen på udvalgsmøde i december.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget godkender udkast til Beskæftigelsesplan for 2023

På baggrund af Erhvervs- og beskæftigelsesudvalgets drøftelse på udvalgsmøde i oktober har Administrationen udarbejdet et udkast til en ny erhvervsstrategi for Ishøj Kommune. Se bilag 1.

Strategien indeholder tre temaer nemlig:

• " Alle skal være en del af arbejdsfællesskabet".
• " Gode vilkår for nuværende og fremtidige virksomheder".
• " Kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder, og vedvarende beskæftigelse til kommunes borgere".

Hvert tema er udfoldet i strategien med eksempler på initiativer og samarbejdspartnere, der skal være med til at realisere erhvervsstrategien i praksis.

Hvis Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget godkender udkastet til erhvervsstrategi vil udkastet blive endelig layoutet og forelagt udvalget i december med henblik på endelig vedtagelse i Ishøj Byråd efterfølgende.

Lov om kommunernes Styrelse.

Intet direkte i forhold til selve erhvervsstrategien.

at udkast til Erhvervsstrategi for Ishøj Kommune godkendes.

Behandles igen på udvalgsmøde i december og sendes herefter til drøftelse i Erhvervsrådet.

Ishøj Byråd.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget godkender udkast til erhvervsstrategi for Ishøj Kommune.

Ishøj Byråd har besluttet at oprettet et Erhvervsråd. Ishøj Erhvervsråd skal være et politisk og strategisk forum for drøftelse og udvikling af samarbejdet inden for bl.a. beskæftigelse, erhvervsfremme, sociale indsatser og grøn omstilling. Ishøj Erhvervsråd bliver et bredt sammensat organ af en række aktører med betydning for udviklingen af disse områder og tæller repræsentanter fra virksomheder, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og Ishøj Byråd. Se bilag 1.

En række medlemmer til Ishøj Erhvervsråd er allerede udpeget men Erhvervsrådet er endnu ikke fuldtalligt. Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget har mulighed for at udpege op til yderligere fem repræsentanter til Ishøj Erhvervsråd.

De fem repræsentanter skal udpeges efter følgende kriterier:

• Fra erhvervsvirksomheder, der ikke er medlem af nogen af de udpegningsberettigede foreninger/organisationer.
• Iværksættere eller små erhvervsdrivende med særligt vækstpotentiale.
• Repræsentanter fra virksomheder med særlig indsigt i miljø, klima, grøn omstilling eller andet af relevans for Ishøj Erhvervsråd.
• Fra særligt videnstunge virksomheder med behov for specialiseret arbejdskraft på et særligt uddannelsesniveau.
• Andre som kommunen vurderer, kan bidrage positivt til arbejdet i Ishøj Erhvervsråd.

Administrationen har udarbejdet et forslag til udpegning af de 5 repræsentanter, der sigter mod en bred repræsentantion i Ishøj Erhvervsråd. Se vedhæftet bilag 2.

Lov om kommunernes styrelse.

Intet.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget beslutter hvilke fem virksomhedsrepræsentanter de ønsker at invitere med i Ishøj Erhvervsråd.

Tiltrådt, de udpegede inviteres.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget udpeger fem medlemmer til Ishøj Erhvervsråd. Udpegningen sker i overensstemmelse med den af Ishøj Byråd vedtagne sammensætning.

I forbindelse med afviklingen af JobCamp 2022 i Aalborg den 3-4 november lancerede KL et nyt politisk udspil kaldet "Gentænk den aktive beskæftigelsesindsats".

KL foreslår i udspillet fem pejlemærker for fremtidens beskæftigelsespolitik:

1. Sæt fagligheden fri og mål på resultater

2. Tag ordentlig hånd om de udsatte borgere

3. Bevar en kommunal forankring – af hensyn til borgere og virksomheder

4. Gør beskæftigelsesindsatsen langt mere digital

5. Skab et bredt ejerskab til beskæftigelsesindsatsen

Udspillet findes som bilag 1, hvor baggrunden for formuleringen af pejlemærkerne er beskrevet og de enkelte pejlemærker er uddybet.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Intet.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget tager KLs udspil "Gentænk den aktive beskæftigelsesindsats" til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget tager KLs udspil "Gentænk den aktive beskæftigelsesindsats" til efterretning.

Udvalget blev på mødet i oktober opmærksom på at vi har en pulje til mikro fleksjob. Den ville udvalget gerne høre mere om. På den baggrund blev administrationen bedt om at beskrive puljen og en status på, hvordan den har været anvendt hidtil.

Puljen blev etableret i 2015 som led i et besparelsesforslag. Det blev aftalt at afsætte en pulje på 5 mikrofleksjob. Når det indgik som en besparelse, så er det fordi der dengang var 0% i statsrefusion på ledighedsydelsen, hvis man var bevilget fleksjob før den 1. juli 2014. Derimod er der statsrefusion på udgifter til fleksløntilskud. (De refusionsregler er siden blevet ændret).

Mikrofleksjob blev defineret som fleksjob på mindre end 10 timer om ugen, og kriterierne var, at det skulle være udfordrede borgere, med lavt timetal, og hvor etablering af fleksjob havde været forsøgt eller hvor det slet ikke var lykkes. Det var således tænkt som en hjælp til at få de dårligste fleksjobbere i arbejde, da de har svært ved at finde en arbejdsgiver, der vil ansætte under 10 timer om ugen.

Ud af de 5 personer, der blev ansat i 2015, er de 3 stadig i samme fleksjob i dag godt 7 år senere.

Der har således været meget begrænset udskiftning i puljen, og der har de senere år været puljemidler til 5 mikrofleksjob, hvoraf de 3 altså har været de samme alle årene.

Hvad er status i dag?

I 2022 er puljen til mikrofleksjob på 240.000 kr. I dag er der som nævnt 5 personer i mikrofleksjob. Vi har fra puljen lovet delvis støtte til en 6. person i mikrofleksjob fra 1. januar 2023, hvor driftsstedet selv betaler 2½ timer og puljen giver 2½ timer.

De 6 fordeler sig således:

Det økonomiske aspekt

Der er særlige refusionsregler (refusionstrappen) for ledighedsydelse, som betyder at kommunen får meget lav statsrefusion for ledige fleksjobvisiterede på ledighedsydelse. Reglerne er ret komplicerede, grundlæggende er det dog sådan, at jo længere tid en ledig har været uden aktivitet des lavere refusion. De fleste på ledighedsydelse har været uden for beskæftigelse så længe, er der kun er 20% refusion. Selve ledighedsydelsen til borgeren udgør 89% af højeste dagpengesats.

Så snart en person starter i fleksjob, overgår vedkommende til at modtage løn fra arbejdsgiver og supplerende fleksløntilskud fra kommunen. Fleksløntilskud udgør op til 98% af højeste dagpengesats. For borgeren indtræder nogle særlige regler, som skal sikre en økonomisk gevinst, så hele lønnen ikke modregnes i fleksløntilskuddet. Der er også nogle særlige refusionsregler der sikrer, at det er økonomisk rentabelt for kommunen at få borgere i fleksjob, selvom ydelsen er højere. Det vil derfor altid være økonomisk attraktivt for både borger og kommune at gå fra ledighedsydelse til fleksjob og fleksløntilskud.

(Se beregning i bilag 1).

Ved oprettelse af mikrofleksjob i Ishøj Kommune, påtager vi os som kommune også en lønudgift. Det betyder at gevinsten for kommunen bliver til en merudgift. Dog vil en pulje på 240.000 kr. reelt kun koste kommunen 102.000 kr. i merudgift. Her er der ikke taget højde for en øget skatteindtægt.

Udfordringen ved at oprette fleksjob i kommunen gennem puljen til mikrofleksjob er, at puljen ligger inden for servicerammen, hvorimod den refusion der kommer fra staten og den gevinst, der er ved lavere ydelsesudbetaling, er uden for servicerammen. Så selvom merudgiften kun er ca. 102.000 kr. for kommunen, så belaster puljen servicerammen med 240.000 kr.

Hvad kan der gøres fremover?

Vi har i Ishøj Kommune mange borgere på ledighedsydelse – også for mange. Således havde vi den 4. november 58 borgere på ledighedsydelse. Heraf er 48 borgere tilkendt fleksjob på under 10 timer og 10 borgere fleksjob på 10 timer eller derover.

Såfremt vi i Ishøj Kommune skal løfte et ansvar på området, så kan det være relevant at se på følgende muligheder:

1. Øge puljen til mikrofleksjob fra de nuværende 240.000 kr. årligt til et større beløb. Hvis beløbet øges til fx 500.000 kr. årligt fra 2024, vil det medføre at der kan etableres ca. 10 fleksjob i modsætning til de nuværende 5. Problemet er, at hele beløbet skal findes inden for servicerammen. Dog vil den faktiske merudgift for kommunen kun udgøre yderligere godt 100.000 kr. grundet sparet ydelse og højere refusion uden for servicerammen.

2. Sikre en omsætning i puljen. Det kan ske ved at puljen finansierer fx de første 2 års lønudgift til fleksjobbet. Derefter overtager ansættelsesstedet lønudgiften. Eller det kan ske ved at puljen finansierer 100% af lønudgiften det første år. 2/3 af lønudgiften det andet år og 1/3 af lønudgiften det tredje år. Dermed vil driftsstedet glidende overtage lønforpligtelsen og kan indarbejde den i budgettet. Dette vil sikre, at der løbende er mulighed for at oprette nye fleksjob i kommunen finansieret af puljen.

Hvis udvalget ønsker at ændre på puljens størrelse og/eller den måde puljen administreres på, skal det enten indgå i budgetprocessen for 2024 (hvis der skal tilføres yderligere serviceramme midler), eller det skal forelægges byrådet, såfremt der skal ændres i administrationsgrundlaget for puljen.

Kommunalfuldmagten.

Den nuværende pulje har et budget på 240.000 kr. som ligger inden for servicerammen, og som anvendes til at dække lønudgiften med.

Samtidig medvirker puljen til at flytte borgere fra ledighedsydelse til fleksløntilskud. Det betyder lavere ydelsesudbetaling så den faktiske kommunale udgift udgør ca. 100.000 kr. når refusionen modregnes.

Der vil være forskellige økonomiske konsekvenser for kommunen afhængigt af hvad udvalget beslutter at ændre ved den nuværende ordning.

at udvalget tager den fremlagte status til efterretning

at udvalget drøfter, om man fremover ønsker at foretage justeringer i puljens størrelse eller den måde den administreres på.

Administrationen udarbejder konkret forslag til en mere dynamisk pulje.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Udvalget bad på mødet i oktober om en status på puljen til mikro fleksjob. Puljen blev etableret i 2015. Der er midler i puljen til ca. 5 mikrofleksjob. Et mikrofleksjob er defineret som fleksjob på under 10 timer om ugen. 3 af de mikrofleksjob, der finansieres af puljen, er personer der startede i 2015 og fortsat er i samme job. Der er således begrænset udskiftning og ikke meget luft til etablering af nye fleksjob.

2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventede regnskabsresultat 2022, og er foretaget på baggrund af forbrugstal pr. 31. august 2022.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Hovedkonklusioner

På baggrund af indmeldinger til 2. budgetopfølgning forventes servicerammeudgifterne pr. 31. december 2022 at blive 1.381,7 mio. kr.. KL har opjusteret servicerammen for Ishøj Kommune til 1.367,4 mio. kr.

Hvis det forventede udgiftspres realiseres, kan det betyde en samlet servicerammeoverskridelse på 14,3 mio. kr.

Det forventede regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.

Tages de seneste års overførselssager i betragtning, så er der videreført uforbrugte driftsmidler for ca. 20 mio. kr. i 2019 og 2020. I 2021 besluttede Byrådet at indføre en timeout på videreførelser fra 2021 til 2022, hvilket reducerede niveauet for videreførelser til 8,8 mio. kr. Det er yderst vanskeligt at vurdere, hvordan ét år med timeout på videreførelser påvirker det fremtidige videre-førelsesniveau af uforbrugte driftsmidler.

Hvis overførelser af uforbrugte driftsmidler fra 2022-2023 svarer til tidligere år overførelsesniveau, så kan servicerammeoverskridelsen neutraliseres.

Der er pågået et arbejde med at få budgettet tilpasset på en række områder, så det ligger der, hvor forbruget er. Der er tale om budgetomplaceringer, som samlet set har en budgetneutral effekt, jf. bilag 6.

Den kommunale styrelseslov.

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

2. budgetopfølgning indeholder forventet regnskab i forhold til korrigeret budget 2022, med vægt på forventet regnskab i forhold til service- og anlægsrammen for kommunen.

at 2. budgetopfølgning 2022 tages til efterretning.

at de budgetneutrale budgetomplaceringer, jf. bilag 6, godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

2. budgetopfølgning indeholder administrationens forventning til regnskabsresultatet 2022.

Resultatet af budgetopfølgningen er en forventet overskridelse af servicerammen på 14,3 mio. kr.

Forventet regnskab på anlæg er 85,8 mio. kr., hvilket er 6,2 mio. kr. højere end anlægsrammen.

Der er ønske om et øget samarbejde mellem Ishøj Kommune og FH Hovedstaden i forhold til det arbejdsmarkedspolitiske område og den arbejdsmarkedspolitiske situation i Ishøj Kommune.

I samarbejdsaftalen foreslås at:

• FH Hovedstaden én gang årligt kommer med anbefalinger vedr. særlige indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen samt strategiske oplæg på beskæftigelses- og erhvervsområdet.
• FH Hovedstaden stiller sig til rådighed for Ishøj Kommune for deltagelse på møder i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget eller lign. og med input til politiske oplæg til udvalget.
• FH Hovedstaden inviterer til fællesmøde med andre kommuner om udvikling og tendenser på arbejdsmarkedet.
• FH Hovedstaden udmelder 4 lokale repræsentanter til Ishøj Erhvervsråd.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget tiltræder samarbejdsaftalen med FH Hovedstaden.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune ønsker at indgå en samarbejdsaftaleaftale med FH Hovedstaden (Fagbevægelsens Hovedorganisation) om det arbejdsmarkedspolitiske område.

Regeringen har afsat 200 mio. kroner til kommunernes øgede udgifter til f.eks. personligt tillæg til pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der bliver ramt at stigende energipriser. (100 mio. kroner pr. varmeregnskabsår)

Både Beskæftigelsesministeren, Kommunernes Landsforening og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har på baggrund af puljen kraftigt opfordret kommunerne til at vejlede borgerne om, at de har mulighed for at søge om hjælp. Denne vejledning har Ishøj Kommune givet via hjemmesiden, kommunens officielle facebook-side, info-skærmen i Jobcentret samt med den løbende vejledning i forbindelse med borgerkontakten.

Som DR allerede tidligere har afdækket, kan det uanset puljen være svært for borgerne at komme i betragtning til hjælp. Årsagen er, at puljen er forankret i en allerede gældende lovgivning, hvoraf det gælder, at der kun kan ydes hjælp, hvis udgiften er rimeligt begrundet.

Udgifter til fx en tidligere el-restance er at betragte som en privat gæld. Efter Ankestyrelsens praksis kan der som udgangspunkt ikke bevilges hjælp til betaling af privat gæld. Privat gæld er således som altovervejende hovedregel ikke en rimeligt begrundet enkeltudgift.

Der kan kun helt undtagelsesvist ydes hjælp til privat gæld. Det forudsætter, at der er tale om en truende gældspost, hvilket fx vil være tilfældet, hvis den manglende betaling kan få konsekvenser i form af udsættelse af bolig, lukning for strøm eller lignende. Hvad angår sidstnævnte eksempel betyder det, at der kun i helt særlige sager, vil kunne ydes hjælp, og kun hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt på en sådan måde, at det kan vurderes at være af helt afgørende betydning for den videre livsførelse, at der er strøm i hjemmet. Det kan fx være i de situationer, hvor en borger har et livsnødvendigt behov for at opbevare insulin eller anden medicin på køl i køleskab. Praksis herom er fastlagt af Ankestyrelsen helt tilbage i 2012 v/principmeddelelse 169-12.

Med den netop åbnede mulighed for at gøre brug af indefrysningsordningen, vil borgerne som udgangspunkt blive vejledt om mulighederne for at gøre brug af denne, for dermed at nedbringe kommende udgifter.

Center for Erhverv og Beskæftigelse vil i 2023 ansøge om puljemidler vedr. hjælp til enkeltudgifter og personligt tillæg til ekstraordinært høje varme- og elregninger for varmeregnskabsår 2022 og 2023.

Lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Der er på landsplan afsat 200 mio. kroner i alt til varmepakken. De kommuner som ansøger STAR om hjælp, får en andel heraf.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager meddelelserne til efterretning.

Tiltrådt.

Regeringen har forlænget ansøgningsfristen til puljen vedr. varmepakke, som kommunerne kan søge for at hjælpe pensionister og kontanthjælpsmodtagere som har øgede udgifter til varmeregninger.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.

Intet.

Intet.

Administrationen indstiller at: Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Tiltrådt.

Det indgår i Anden delaftale vedr. nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke skal tælle med som ret- og pligt tilbud eller til opfyldelse af fokusmålet på 70 % for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Det skal bidrage til, at kommunerne i højere grad benytter andre former for aktivering, som bedre kan hjælpe de ledige tilbage i beskæftigelse, herunder virksomhedsrettede tilbud (nytteindsats, praktik og løntilskud), ordinære løntimer (småjob) og ordinær uddannelse. Initiativet træder i kraft 1. januar 2023. Initiativet gælder dog ikke uddannelseshjælpsmodtagere og udlændinge i program efter integrationsloven i lyset af, at disse grupper er underlagt særlige krav om kontinuerlig aktivering.

Den store udfordring er, at fokusmålet for ikke at blive sat under skærpet tilsyn fremover bliver, at mindst 70% skal være aktiveret i et ret- og pligttilbud. Det nye er, at vejledende og opkvalificerende tilbud ikke tæller med i opgørelsen af de 70%. Det betyder at forløb på Bredekærgård, Newgotium, Oceaim, Tiponi, Better Health, Kultur- på Recept, stressforløb m.v. ikke tæller med i den forbindelse. Det der tæller med er praktikker, løntilskud, løntimer/småjob og ordinær uddannelse. Det omfatter alle målgrupper (også sygedagpengemodtagere), dog ikke uddannelseshjælpsmodtagere og udlændinge i integrationsperioden.

Sammenfattende kan det siges, at udfordringen bliver at omprioritere og omlægge Jobcentrets indsatser, så Jobcentret fremover skal understøtte virksomhedsrettede indsatser og nedprioritere de interne og eksterne vejledende og opkvalificerende indsatser.

Administrationen har udarbejdet et notat, hvor der kort redegøres for udfordringerne for Ishøj Kommune, og angives en række løsningsmuligheder på udfordringerne. Se bilag 2.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Intet.

Til efterretning.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget godkender referatet.

Godkendt.