Som led i budgetprocessen fortsætter Klima- og Miljøudvalget drøftelserne af budget 2022 inden for udvalgets områder. Udvalget drøfter administrationens forslag til besparelser, der blev fremlagt på Byrådsseminaret i maj, og prioriterer, hvilke forslag der skal indstilles til den videre budgetproces. Drøftelsen på Klima- og Miljøudvalget må ses i lyset af, at det på Byrådsseminaret blev drøftet om KMU skulle friholdes, men at en eventuelt formel beslutning herom behandles på Økonomi- og Planudvalget og herefter på Byrådsmødet den 24. juni.

Fagudvalgene drøftede på møderne i maj budgetsituationen i 2022, som den kendes pt., herunder budgettet inden for udvalgenes områder. Ifølge tids- og handleplanen for budgetarbejdet, fortsætter fagudvalgene drøftelserne af budget 2022 på møderne i juni. 

Der blev på Byrådsseminaret fremlagt en matematisk fordeling af sparerammen, hvortil der skal udarbejdes forslag. Klima- og Miljøudvalgets andel udgør 0,120 mio. kr. ud af i alt 30 mio. kr. på serviceområdet. Denne ramme kan der tages udgangspunkt i, i forbindelse med udvalgets drøftelser. Den endelige fordeling af rammen vil blive drøftet på Økonomi- og Planudvalgets møde d. 24. juni. Til dette møde forventes desuden, at Ishøj Kommunes serviceramme kendes og dermed kravet til, at servicerammen kan overholdes.

Forslagene indgår som en del af det forberedende arbejde til budget 2022-25.

Klima- og Miljøudvalget drøfter administrationens forslag til besparelser og prioriterer, hvilke forslag der skal indgå i den videre budgetproces og de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Klima- og Miljøudvalget ønsker at gå videre med de forslag til investeringer i energiforbedrende tiltag, som blev præsenteret på mødet, for at opnå en miljøgevinst og de afledte driftsbesparelser (på Teknik- og Bygningsudvalgets område).

Administrationen har foretaget den 1. budgetopfølgning for 2021 jf. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune. Det samlede resultatet af budgetopfølgningen viser forventede merudgifter på driften og et udgiftspres på serviceudgiftsrammen.

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året til politisk forelæggelse. Denne budgetopfølgning er foretaget med udgangspunkt i forbruget pr. 31. marts. 2021.

Som orienteret ved den administrative budgetopfølgning forventes der i 2021 et økonomisk pres på det specialiserede socialområde og rengøringsområdet. Omvendt er der også områder, hvor der tegner sig et mindreforbrug. Grundet Covid-19 er det forventede regnskab forbundet med stor usikkerhed, da der på nuværende tidspunkt ikke er det fulde overblik over afledte økonomiske konsekvenser. Administrationen følger udviklingen tæt, de økonomiske konsekvenser opgøres løbende og indberettes til KL.

På grundlag af den aktuelle situation foreslår administrationen, at der ved denne budgetopfølgning gives tillægsbevilling til omplacering mellem de områder, hvor mer- og mindreudgifterne er konkret konstaterbare. Dette ikke mindst af styringsmæssige hensyn. De økonomiske konsekvenser af Covid-19 bliver fulgt nøje og det konkrete tillægsbevillingsbehov vil blive vurderet til næste budgetopfølgning.

På baggrund af centrenes tilbagemeldinger forventes der samlet set:

• Merudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 15,5 mio. kr., som søges tillægsbevilget finansieret af kassebeholdningen.
• Merudgifter udenfor serviceudgiftsrammen på 14,1 mio. kr., som søges finansieret af Økonomi- og Planudvalgets reserverede puljemidler til at imødekomme Covid-19 relateret udgiftspres på beskæftigelsesområdet. Herefter resterer der 13,2 mio. kr. i puljen.

• Covid-19 relaterede merudgifter er opgjort til 9,1 mio. kr., som ikke søges tillægsbevilget
• Merudgift på en finansiel post på 0,2 mio. kr., som søges tillægsbevilget finansieret af kassebeholdningen.

Forventede merudgifter på Jobcentrets område udgør 14,5 mio. (udenfor serviceudgiftsrammen) med 8,5 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalgets områder og 6 mio. kr. under Økonomi- og Planudvalgets områder.

Resultatet af budgetopfølgningen indikerer et udgiftspres på kommunens serviceudgiftsramme med forventede merudgifter på 15,5 mio. kr. og Covid-19 relaterede merudgifter på 9,1 mio. kr. Såfremt dette udgiftspres realiseres – alt andet lige – vil serviceudgiftsrammen for 2021 overskrides. Tages kommunens regnskab for de seneste år i betragtning har resultatet været et mindreforbrug indenfor serviceudgiftsrammen og fortsætter dette mønster i 2021 vil serviceudgiftsrammen højst sandsynligt kunne holdes.

Der er udarbejdet budgetopfølgningsnotat (Bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning.

Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser en specifikation af den samlede budgetopfølgning.

Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, der varetages der.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Der er i forbindelse med budgetopfølgningen ikke forventet afvigelser til budgettet på Klima- og Miljøudvalgets områder.

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Til efterretning.

Ud fra Ishøj Kommunes miljøpolitik skal der laves strategier, hvoraf strategien for CO2-reduktion er én af dem. Denne orientering indeholder en tidsplan for udarbejdelse af CO2-strategien.

Det er samtidig en besvarelse på en efterspørgsel, som fremkom under behandlingen af DK2020. Der var ønske om at få et overblik over data og nuværende arbejde med CO2-reduktion i Ishøj.

Udarbejdelse af en strategi for CO2-reduktion vil tage sit udgangspunkt i den strategiske energiplan gældende for Region Hovedstaden og tilhørende kommuner. På tværs af kommunerne i Region Hovedstaden er målsætningen, at el- og varmeforsyning skal være fossilfrit i 2035 og transportsektoren fossilfri i 2050. Disse målsætninger stammer fra en strategisk energiplan, som i 2018 blev vedtaget i KKR og dækker Region Hovedstaden, og de 29 kommuner herunder, og derudover også Greve, Køge, Solrød og Roskilde kommuner - se bilag A Fælles Strategisk Energiplan. Da udledning af CO2 i Ishøj kommune (forstået som geografisk areal) primært stammer fra el, varme og transport, er det oplagt at følge de målsætninger, som regionen og tilhørende kommuner har fastsat. CO2-målene flugter i øvrigt med målsætningen i DK2020, men metoden fra DK2020 og godkendelsen af C40 er ikke en del af CO2-strategien.

CO2-strategien fokuserer på den CO2, der direkte udledes og dermed ikke ressource- og materialeforbrug. Det betyder, at CO2-strategien arbejder med verdensmålene

7 - bæredygtig energi

9 - industri, innovation og infrastruktur

11 - bæredygtige byer

og har dermed ikke fokus på ansvarligt forbrug og produktion, som ligger i verdensmål 12. Lidt populært sagt, handler strategien om den CO2, der udledes fra skorstene og udstødningsrør i kommunen. At medregne materialeforbrug vil kræve langt flere ressourcer og kompetencer og er ikke en del af hverken den strategiske energiplan eller DK2020.

En anden væsentlig afgrænsning er forskellen på kommunen som geografisk område (med borgere, virksomheder osv.) og kommunen som myndighed og virksomhed. Da det politisk er besluttet, at strategien og handleplanen skal udarbejdes indenfor eksisterende ressourcer, bliver fokus i CO2-strategien på kommunen som virksomhed. Hvor det er relevant, og det ressourcemæssigt kan lade sig gøre, kan kommunen som geografisk område medregnes. Der er dog ikke ressourcer til at lade kommunen indtage rollen som facilitator for CO2-reduktion blandt borgere og virksomheder. Dette ville desuden også kræve nogle lidt andre kompetencer end dem, vi har ansat.

Plan for udarbejdelse af CO2-strategien

Udarbejdelsen af CO2-strategien igangsættes nu og vil løbe resten af året. Arbejdet kan inddeles i tre faser:

1) Kortlægning af nuværende indsatser. (juni - juli)

2) Screening for relevante tiltag for CO2-reduktion. De udvalgte tiltag fører samtidig til en strategi for reduktion af CO2. (august - november)

3) Handlingsplan for implementering af de udvalgte tiltag. (oktober - december)

Tidsplan for oplæg for KMU:

I august orienteres KMU om resultatet af kortlægningen og igangsættelse af screeningen.

I november har screeningen ført til udpegning af relevante initiativer og en samlet strategi for CO2-reduktion. KMU skal behandle strategien.

I december er en handlingsplan og tidsplan for implementering af initiativer udfærdiget. Tidsplanen strækker sig nogle år frem i tiden.

Bilag B indeholder en projektbeskrivelse af udarbejdelsen af CO2-strategien. Bilag C er en opsamlende præsentation.

Udarbejdelse af CO2-strategi foregår indenfor nuværende ressourcer.

Klima- og Miljøudvalget beslutter, at strategien for CO2-udledning i Ishøj vil tage sigte efter en målsætning om fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 og fossilfri transportsektor i 2050.

Klima- og Miljøudvalget tager planen for udarbejdelsen af CO2-strategien til efterretning.

Tiltrådt.

Solceller på kommunale bygninger reducerer kommunens CO₂-udledning og er derfor klimamæssigt interessant. Den nuværende lovgivning, her især kravet om udskilning i et selskab med begrænset ansvar, gør det økonomisk mindre attraktivt for kommuner at investere i solceller. Der er dog mulighed for at søge om dispensation fra kravet ifm. nybyggeri eller meget omfattende renoveringer. En revision af reglerne har desuden bevirket, at økonomien ser lidt bedre ud i dag end for bare nogle år siden. Derfor bør det overvejes, hvorvidt etablering af solceller alligevel kan have sin berettigelse. Der redegøres for de forskellige muligheder ifm. øget anvendelse af solenergi.

I budgetforlig 2021 ønsker partierne, at der skal satses mere på solenergi i de offentlige bygninger.

Jf. loven pålægges kommuner at udskille solcelleanlæg på kommunale bygninger i et selskab med begrænset ansvar. Det har hidtil betydet, at kommunen ikke selv direkte kunne udnytte den producerede strøm på en konkret bygning til bygningens drift, men skulle købe den samme strøm via selskabet (det svarer til at købe strøm på almindelige markedsvilkår). I april i år kom dog en ny bekendtgørelse, der betyder nogle lempelser i den oprindelige lov. Solcelleanlæg skal stadig driftes af et selskab med de forhold, der er knyttet til det, men under visse forhold kan der dispenseres fra selskabskravet.

Bekendtgørelsen åbner også op for, at alle anlæg, der pt. ikke har opnået dispensation, på ny kan søge dispensation inden årets udgang (2021) således, at alle eksisterende anlæg herefter kan være i drift på lovlig vis. Ishøj Kommune har pt ét ud af 10 anlæg, som ikke er i drift pga. ovenstående krav, men nu er Energiteamet i en ansøgningsproces, med en forventning om, at alle eksistererende kommunale anlæg fremadrettet kan udnyttes fuldt ud.

For nye anlæg gælder, at vi kun kan ansøge om dispensation fra selskabskravet i forbindelse med nybyggeri (fx. en ny institution el. lign) eller meget omfattende renoveringer, som fx. på Brohuset.

Øvrige nye anlæg kræver, at der etableres et selskab med begrænset ansvar. Der er dog nu kun tale om ét selskab for alle (ikke dispenserede) anlæg. I vedhæftede notat er de forskellige forhold beskrevet mere udførligt.

At etablere flere anlæg på kommunale bygninger vil klimamæssigt have en god signalværdi. Her vil vi kunne bidrage til opfyldelse af verdensmål 7.2 (Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt). Økonomisk set vil vi ikke kunne opnå de samme besparelser, som for dispenserede anlæg, og der vil være omkostninger ifm. drift og administration af selskabet. Men på baggrund af de ændrede regler kan kommuner nu blive fritaget for at skulle betale for transport og strøm, og skal 'kun' betale den statslige elafgift, som dog udgør godt halvdelen af den samlede el-pris (varierer fra år til år).

Energiteamet følger kommunens byggeprojekter og vurderer muligheden for konkret udnyttelse af solenergi, og om der kan søges om dispensation for selskabskravet. Der kan igangsættes en screening af kommunens øvrige bygninger og udarbejdes en businesscase for de mest givtige solcelleanlæg, som så kan driftes af et selskab. Screening foreslås foretaget af ekstern konsulent, så de allerede planlagte aktiviteter med at gennemføre energihandlingsplanen fastholdes.

LBK nr. 119 af 06-02-2020; BEK nr. 999 af 29/06/2016; BEK nr. 493 af 22/03/2021.

Konkrete beregninger for solcelleanlæg kan først udføres, når potentialet herfor er opgjort, men der er blevet anslået en tilbagebetalingstid (TBT) ud fra et skøn med de nye forhold, overført på eksisterende anlæg. Her ville anlæg, der kan dispenseres fra selskabskrav, have en TBT på ca. 7 år, mens TBT på anlæg, der driftes af et selskab vil ligge omkring de 13 år. Det skal pointeres, at det er et forsigtigt skøn, og der er mange parametre, som ikke er medtaget i overslaget.

For konkrete byggeprojeker, hvor der kan opnås dispensation for selskabskravet, udarbejder Center for Ejendomme businesscase for solceller ifm. projektet, som fremlægges til konkret vurdering.

Det forventes, at en screening for potentielle solenergiprojekter ved konsulent kommer til at koste ca. 70-80.000 kr. I eget hus skal vi nok regne med en ressource på ca 80-100 timer.

Klima- og Miljøudvalget beslutter:

• at der ønskes yderligere udnyttelse af solenergi på kommunale bygninger, også hvis det betyder etablering af et selskab.
• at der tages særskilt stilling til anvendelse af solenergi på konkrete kommunale byggeprojekter
• at der foretages en screening af yderligere muligheder for etablering af solcelleanlæg på kommunale ejendomme ved brug af ekstern rådgiver, og at finansieringen på max 80.000 kr. tages fra klimapuljens restbeløb.

Klima- og Miljøudvalget beslutter:

• at der ønskes yderligere udnyttelse af solenergi på kommunale bygninger, også hvis det betyder etablering af et selskab.
• at der tages særskilt stilling til anvendelse af solenergi på konkrete kommunale byggeprojekter.

Tiltrådt.

Naturen i det åbne land er trængt, og de grønne arealer i byen bliver ofte klemt af andre vigtige hensyn. Ishøj Kommune ønsker at tage udfordringen op og har tilmeldt sig konkurrencen om at blive ”Danmarks Vildeste Kommune”, samtidig med at en handleplan for biodiversitet er under udvikling. De mange initiativer vil bidrage til at skabe mere og bedre natur tæt på, hvor folk bor og har glæde af det.

Generelt står det ikke så godt til med biodiversiteten i Danmark, og Ishøj Kommune er ingen undtagelse. I kommunens landområder er naturen trængt af opdyrkede landbrugsarealer, og i byområdet er konkurrencen hård mellem udvidelsen af de bebyggede områder og de tilbageværende grønne arealer. Ishøj Kommune har imidlertid fokus på udfordringerne, og der er nu igangsat et arbejde med en handleplan for biodiversitet i kommunen, og kommunen har sammen med Boligselskabet AAB’s lokalafdeling i Vejleåparken tilmeldt sig konkurrencen om at blive "Danmarks Vildeste Kommune". Ønsket er at skabe mere kvalitet i den natur og de grønne rum, der er.

Det er alment kendt at nærhed til grønne områder og natur giver livskvalitet, og vi ønsker gennem en række initiativer at højne kvaliteten af naturen og gøre den mere tilgængelig for borgerne. Fokus vil være dels på omdannelse af formede græsplæner og vejrabatter i byen, som ved enkle greb kan omdannes til varierede naturarealer med rigt insektliv, dels på de bynære landskaber, hvor mere naturvenlige driftsformer kan vinde indpas, og formidlingen af de mange tiltag styrkes. Samlet kan vi løfte fortællingen om Ishøj som den grønne port til København og skabe bynatur som både er smukt at se på og indbydende at opholde sig i.

Med små pilotprojekter, hvor boligforeningerne inddrages, lægges der vægt på at skabe opmærksomhed hos borgerne omkring tiltag for vildere bynatur og større biodiversitet. Tiltagene skal bane vejen for, at vi fremover får flere områder, hvor de bynære grønne arealer er inddragende, indbydende og varierende. Ishøj Kommune skal blive grønnere og vildere, et skridt ad gangen.

En lignende sag om grønne oaser har været forelagt Klima- og Miljøudvalget i maj.

Administrationen lægger op til, at der bevilliges kr. 200.000 til arbejdet med at fremme biodiversiteten i kommunen.

Følgende initiativer kan nævnes til brug for kommunens arbejde med biodiversitet:

• Biologisk rådgivning særligt ifbm. boligselskabers udearealer og til støtte for udarbejdelse af en handleplan for biodiversitet

• Skilte og kampagnemateriale

• Striber med vilde blomster langs landbrugsarealer

• Lave og uddele frøposer med vildblanding til skoleelever og private

• Øvrige initiativer, eksempelvis deltage ved Naturvidenskabsfestival uge 39

Klima- og Miljøudvalget drøfter, hvordan der skal arbejdes videre med fremme af biodiversiteten i kommunen, og hvordan indsatsen i så fald skal finansieres

Klima- og Miljøudvalget ønsker at afvente, at der bliver lavet en handleplan for biodiversitet.

Udkast til Pesticidhandlingsplan for Ishøj Kommune blev drøftet den 20. april 2021 på TBU og den 21. april 2021 på KMU. Det blev i den forbindelse besluttet, at kommunens forbrug af pesticider skulle indarbejdes i pesticidhandlingsplanen, og at den skulle drøftes i udvalgene igen.

Ishøj Kommunes forbrug af pesticider for de sidste 3 år er blevet indarbejdet i pesticidhandlingsplanen - ændringer er fremhævet med rødt. Gennem de sidste 3 år har det gennemsnitlige forbrug af Roundrup Bio været på 40 l/år, hvoraf 3-4 l bruges til bekæmpelse af invasive arter. 40 l Roundup Bio svarer til 14,4 kg aktivt stof, og heraf bruges ca. 1,4 kg aktivt stof på bekæmpelse af invasive arter. I 2016 havde Ishøj Kommune et pesticidforbrug på 22 kg aktivt stof, hvor gennemsnitsforbruget i kommunerne var 21 kg aktivt stof. Så i forhold til 2016 er der sket en reduktion i pesticidforbruget på næsten 8 kg aktivt stof. Der forventes et yderligere fald i pesticidforbruget, da den nye mekaniske ukrudtsrensemaskine er taget i brug, hvilket formentlig vil betyde en kraftig nedgang i brugen af Weed-It-maskinen (intelligent sprøjte). Dette afhænger dog af vejret, idet ustadigt vejr, hvor det skiftevis er varmt og vådt, giver ukrudtet optimale vækstbetingelser. Er der meget ukrudt, kan det altså blive nødvendigt at sprøjte for at holde ukrudtet nede.

Der er en vis sammenhæng mellem anvendelsen af pesticider, vedligeholdelsesstandard og ressourcer, idet der er flere omkostninger forbundet med pesticidfri drift frem for drift med pesticider.

Sagen forelægges også Teknik- og Bygningsudvalget.

Pesticidstrategi 2017-2021 med tillægsaftale fra 2019.

Der afsættes flere driftsmidler, såfremt der ønskes pesticidfri drift og uændret vedligeholdelsesstandard.

Klima- og Miljøudvalget beslutter at, Pesticidhandlingsplan 2021 vedtages.

Tiltrådt.

Klima- og Miljøudvalget orienteres om statusnotat 2020 og handleplan 2021 for affaldsområdet.

Vestforbrænding udarbejder hvert år en status over den indsats, der er udført i løbet af det forgangne år på affaldsområdet samt en oversigt over aktiviteter i indeværende år.

Status for 2020 har fokus på implementering af sortering i 10 fraktioner, hvor pap, tekstiler og fødevarekatoner skal håndteres anderledes fremover. Endvidere har 2020 været præget af corona pandemien, som har påvirket affaldsmængder i husholdningerne og på genbrugsstationerne.

Det går godt i Ishøj med genanvendelsen af affald og 2021 har fokus på at fortsætte den gode udvikling.

Affaldsbekendtgørelsen.

Aktiviteter fra handleplanen er indarbejdet i renovationens budget.

Klima- og Miljøudvalget tager statusnotat 2020 og handleplan 2021 for affaldsområdet i Ishøj til efterretning.

Til efterretning

Ishøj Varmeværk har bestilt et projektforslag om omkonvertering af boligområder med naturgas og el til fjernvarme. Projektforslaget er nu udarbejdet, og det viser et samfundsmæssigt overskud både i forhold til økonomi og miljø. Projektforslaget fremlægges til afklaring af den videre proces.

I Ishøj Kommune er kun 32 parcelhuse, udover de store boligselskaber, forsynet med fjernvarme. Det betyder, at der idag er et potentiale på ca. 1.500 parcel - og rækkehuse, når det gælder omkonvertering til fjernvarme. De potentielle områder (inddelt i 5) er vedhæftet som bilag og er markeret med sort.

Klima - og Miljøudvalget besluttede i december 2020, at Ishøj Varmeværk skulle få udarbejdet et projektforslag. Varmeværket har nu modtaget projektforslag, som er vedhæftet som bilag til punktet.
Projektforslaget er udarbejdet efter standardmodellen for udarbejdelse af projektforslag. Det tager udgangspunkt i en 90% tilslutning til fjernvarme af de potentielle boliger, og projektet har varmeforsyning fra individuelle varmepumper som reference/alternativ.
Med de givne antagelser i projektforslaget, forventes det samfundsøkonomiske overskud (nutidsværdi over 20 år) at være på 106 mio. kr. Det estimeres også, at udledningen af drivhusgasserne bliver reduceret med 44.300 tons i forhold til individuelle varmepumper over 20 år.

Den estimerede udgift til projektet er ca. 200 mio. kr., som fordeler sig ligeligt mellem nye rør/hovedrør, der skal lægges ud til områderne og husinstallationerne. Projektet betales af kunderne over 30 år, men projektet låneoptages via kommunen.

Ift. brugerøkonomien, ser projektforslaget på 2 scenarier:

(1) tilslutningsbetaling over 30 år og egenbetaling af husinstallationerne. Den årlige varmeudgift er estimeret til 22.589 kr.

(2) tilslutningsbetaling over 30 år og en abonnementsordning. Den årlige varmeudgift er estimeret til 20.563 kr.

I scenarie (1) er besparelsen ift. varmepumpen 609 kr. årligt, mens den er på 2.634 kr. årligt i scenarie (2).
Prisen for naturgas er idag på niveau med andre varmekilder, men der er lagt op til en afgift på naturgassen, som forventes at gøre denne varmekilder dyrere.

At udskifte infrastruktur baseret på fossil brændsel til ikke-fossil varmeløsning vil naturligvis reducere udledningen af CO2. At omlægge til en kollektiv løsning, vil betyde større reduktion end individuelle varmeløsninger. Reduktionen i udledningen af drivhusgasser skal medregnes i kommunens CO2-strategi (som også er på dagsordenen i dag) og være en del af den borgerrelatede reduktion, hvor ’kommunen’ betragtes som det geografiske område. Det vil bidrage betragteligt til at nå målene for CO2-reduktion i Ishøj.
Den største gevinst, udover CO2-besparelsen, er, at borgerne i Ishøj Kommune får stillet sikkerhed for varmeforsyningen til boligerne. Udfordringen er til gengæld, at det er en langsigtet investering - for både brugerne og kommunen. Spørgsmålet er derfor, om det skal være en del af kommunens varmestrategi. Dertil er der også et finansielt spørgsmål, fordi det økonomisk er en stor investering, som kommunen vil skulle hæfte for.
Ishøj Varmeværk arbejder til dagligt med FN's 17 verdensmål for bæredygtighed, og tager ved projektet hånd og ansvar om bæredygtighedsmål 7 (bæredygtig energi) og 9 (industri, innovation og infrastruktur). Desuden vil projektet være et væsentligt bidrag til realiseringen af kommunens klimaplan.

Projektforslaget er udarbejdet efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Projektet er estimeret til at koste ca. 200 mio. kr., som lånefinansieres over kommunen. Forventningen er, at lånet tilbagebetales over en 30-årig periode, med forudsætningen om en 90% tilslutning af de potentiale kunder.
Der er taget afsæt i, at det kun er de nytilsluttede forbrugere, som betaler. De eksisterende forbrugere er ikke medtaget i beregningen, fordi det har været hidtidig praksis, at nytilsluttede betaler for anlægsudgifterne hertil.

Klima og Miljøudvalget drøfter og tager stilling til om projektforslaget skal indgå i den fremtidige varmeplanlægningsstrategi i Ishøj Kommune.

Klima og Miljøudvalget udskyder sagen til udvalgsmødet i august.

Der er i forbindelse med lokalplanforslag 1.86 og kommuneplantillæg 1 udarbejdet en miljøscreening. Planforslagene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screening af, hvorvidt planforslagene har væsentlige indvirkninger på miljøet. 

Det vurderes på baggrund af screeningen, at påvirkningen ikke er væsentlig, og at der således ikke skal udarbejdes en miljørapport. Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene og kan påklages inden for 4 uger. 

Der er udarbejdet et nyt forslag til lokalplan for Det Store Erhvervsområde samt et tilhørende kommuneplantillæg.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 samt lokalplan nr. 1.86 fastholder områdets anvendelse som erhvervsområde til industri, produktion og håndværk samt udvalgsvarebutikker til pladskrævende varegrupper. Lokalplanen implementerer derudover nye muligheder fra to landsplandirektiver, henholdsvis om detailhandel og fingerplanen, samt giver mulighed for, at der i mindre grad kan etableres kultur- og serviceformål.

Det er formålet med lokalplanen at styrke området som et attraktivt handels- og erhvervsområde, hvor anvendelsen til større udvalgsvarebutikker, overskuelighed, synlighed og anvendelighed har været i fokus. For at imødekomme kravene til et moderne erhvervsområde er der bl.a. givet mulighed for højere bebyggelsesprocenter, fastsat nye bestemmelser for skiltning, beplantning og parkeringsforhold.

I overensstemmelse med landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet udlægges der med lokalplanforslaget et aflastningsområde, der lovliggør og muliggør større udvalgsvarebutikker (fx større elektronikbutikker mv.) i tilknytning til de eksisterende udvalgsvarebutikker til pladskrævende varegrupper (fx. byggemarkeder, bilforhandlere mv.)

I overensstemmelse med landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen, blev den grønne kile reduceret med revisionen i 2017, og dermed blev der skabt en mulighed for at inddrage arealet, hvor motorsportsbanen ligger, til erhvervsudvikling.

Planforslagene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført en screening af, hvorvidt lokalplanforslagene har væsentlige indvirkninger på miljøet. På baggrund af screeningen vurderes det, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.

Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene og kan påklages inden for 4 uger.

En screeningsafgørelse jf. § 10 skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 973 af 25. juni 2020.

Klima- og Miljøudvalget vedtager, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport til forslag til lokalplan 1.86, og at afgørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med en klagefrist på 4 uger.

Tiltrådt.

Der er i forbindelse med lokalplanforslag 1.95 Bevarende lokalplan for Torslunde Landsby udarbejdet en miljøvurdering. Planforslagene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screeninger af, hvorvidt lokalplanforslaget har væsentlige indvirkninger på miljøet. Det vurderes på baggrund af screeningerne, at påvirkningen ikke er væsentlig, og at der således ikke skal udarbejdes en miljørapport. Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene og kan påklages inden for 4 uger.

Der er udarbejdet et forslag til en ny bevarende lokalplan for Torslunde Landsby, da der har været behov for at opdatere plangrundlaget, så det bliver mere tidssvarende. Formålet med lokalplanen er at sikre landsbymiljøet i fremtiden med særlig fokus på til nedrivninger, nybyggeri og ombygninger. Den nye lokalplan vil erstatte lokalplan 1.15 Torslunde Landsby.

Der er i udarbejdelsen af lokalplanforslaget også foretaget nye besigtigelser af både bebyggelse og beplantning i landsbyen for at sikre de bevaringsværdige huse og den bevaringsværdige beplantning, såsom ældre større træer. Lokalplanen stiller blandt andet krav om typer af belægning, typer af beplantning og krav om friholdelse af byggeri i skel. Kravene skal sikre, at landsbyen bevarer den grønne beplantede karakter med de levende hegn og hjemmehørende arter af beplantning.

Lokalplanforslaget giver ikke mulighed for yderligere byudvikling eller inddragelse af nye ubebyggede arealer.

Planforslagene er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Der er udført screeninger af, hvorvidt lokalplanen har væsentlige indvirkninger på miljøet. Det vurderes på baggrund heraf, samt på baggrund af resultaterne af høring af berørte myndigheder, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Afgørelsen offentliggøres samtidig med planforslagene og kan påklages inden for 4 uger.

En screeningsafgørelse jf. § 10 skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med en klagefrist på 4 uger.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) nr. 973 af 25. juni 2020.

Klima- og Miljøudvalget vedtager, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport til forslag til lokalplan 1.95 Bevarende lokalplan for Torslunde Landsby, og at afgørelsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside med en klagefrist på 4 uger.

Tiltrådt.

Dato for Verdensmålsfestival i Ishøj bliver d. 22. september 2021.

Nu er det igen blevet muligt at afholde større udendørsarrangementer og, til orientering, er dato for Verdensmålsfestival i Ishøj blevet fastlagt til onsdag d. 22. september.

Festivalen vil løbe af stablen i Byhaven fra kl. 10 om formiddagen til kl. 18 om aftenen og vil fortrinsvis henvende sig til skoler og institutioner om formiddagen og mere bredt til alle borgere om eftermiddagen.

Festivalen bliver et vindue, hvor kommunen kan vise alle tiltag og indsatser frem, der fremmer FN's 17 verdensmål. Samtidigt er det en oplagt mulighed for at række ud til borgerne og mobilisere deres kræfter i omstillingen til en mere bæredygtig verden.

Da tiden er knap til Verdensmålsfestivalen skal afvikles, arbejdes der ud fra de vinkler og inputs, der allerede var fastlagt inden Covid-19 fik skubbet afviklingen af festivalen.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning og drøfter ønsker og ideer til festifvalen.

Til efterretning.

Oversigt over miljøsager.

Klima- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.