Referat
Kulturskolebestyrelsen torsdag den 24. august 2023 kl. 18.00

Kulturskolen

Sagsfremstilling

1. Kulturskolelederen orienterer om læreransættelserne i den nye sæson og forhold i forbindelse med ansættelserne i Ishøj Kulturskole.

2. Antallet af tilmeldte på kulturskolen er faldet på flere instrumenter. Der vil i slutningen af august og starten af september være agitation på skolerne, i Sfo’er, annoncer i lokalavisen, på facebook og lokalt.

3. Kulturskolen har indgået aftaler med folkeskolerne om følgende samarbejder:

  • Strandgårdskolen: Strygerprojekt for 3. årgang og 4. årgang
  • Ishøj Skole: Bandprojekt for 2 * 5. klasse
  • Gildbroskolen: Bandprojekt for 6. klasse og Elektronisk Musikforløb for 6. klasse
  • Vejlebroskolen: Blæserprojekt for to 4. klasser
  • Alle 2. klasser i Ishøj modtager undervisning af kulturskolen gennem workshoppen - Små komponister
  • Der er fortsat kompagnonundervisning i alle 0. klasser, 2. klasserne inviteres til orkesterdag, 3. klasserne til dansedag og 4. klasserne til kordag.

4. Kulturskolen tilbød i år dans og band som sommerferieaktiviteter. Der var ialt 15 tilmeldte. Ugen sluttede af med en koncert og forestilling.

5. I skoleåret 2023/24 vil kulturskolen have fokus på, hvordan vi kan arbejde med motivation hos eleverne. I den forbindelse vil der bl.a. blive arbejdet med en fælles didaktisk model og selvbestemmelsesteori, som udgangspunkt for vores arbejde. På den pædagogiske dag vil projektet blive kick-startet. Der vil løbende hen over skoleåret blive afholdt kurser og workshops. Kulturskolen har indledt et samarbejde med Torben Vestergård fra DPU, der er lektor i musikpædagogik

6. Den 16. september i forbindelse med Vestegnens Kulturuge afholdes der Street Parade i Ishøj Bycenter.

7. I samarbejde med folkeskolerne og Levende Musik i Skolerne er skolekoncerter for skoleåret 2023/24 fastlagt. Skolekoncerterne står i aktivitetskalenderen.

8. Ishøj Kulturskole forventer at indgå en ny 3-årig kontrakt med Levende Musik i Skolerne, da den nuværende kontrakt udløber med udgangen af 2023

9. Aktivitetskalender for 2023/24 er vedhæftet som bilag.


Indstilling

 at kulturskolens bestyrelse tager meddelelserne til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Sagsfremstilling

Slots- og Kulturstyrelsen har udgivet en større og særdeles omfangsrig rapport fra modelforsøgene i "Grib Engagementet", som Ishøj Kommune var en del af. Rapporten indeholder en række anbefalinger til fremtidens musik- og kulturskoler.
"Grib Engagementets" modelforsøg havde til formål at undersøge, hvordan man kan understøtte og styrke, at flere børn og unge får adgang og lyst til at deltage i kunstneriske aktiviteter. Begrebet kunstnerisk medborgerskab bruges i denne forbindelse for at henlede opmærksomheden på sammenhængen mellem deltagelse i kunstneriske aktiviteter, og de grundlæggende rettigheder og muligheder børn og unge, der vokser op i Danmark, har for at udtrykke sig, få en oplevelse af at høre til og en plads i egen ret som aktive borgere.
I forbindelse med, at Ishøj Kulturskole skal udarbejde en ny strategi, vil det være oplagt at lade sige inspirere af disse anbefalinger. Da der er mange forskellige anbefalinger, foreslår kulturskolens leder, at der i efteråret 2023 afholdes en temalørdag, hvor der arbejdes med anbefalingerne som opstart til arbejdet med den kommende strategi. Derudover foreslås det, at der også i efteråret 2023 besøges 2-3 andre musik- og kulturskoler til inspiration.

Lovgrundlag

Loven om Musik

Beslutning

Kulturskolebestyrelsen arbejder videre med planlægning af besøg i efteråret samt en lørdag i starten af januar.

Beslutningstema

Den afsluttende rapport fra Slots- Kulturstyrelsen fra Modelforsøget "Grib Engagementet", som Ishøj Kommune var en del af, er udgivet. Rapporten indeholder en række anbefalinger til fremtidens musik-og kulturskoler.

Sagsfremstilling

Ishøj Kulturskole forventer, at afslutte regnskabet i 2023 indenfor budgetrammen.

Der gøres dog opmærksom på, at kulturskolelederen er blevet orienteret om, at Ishøj Kulturskole fremover ikke kan forvente at modtage kr. 35.000,- for administrationen af Ishøj Kommunes kulturpakker, som kulturskolen hidtil har modtaget årligt.

Indstilling

at Kulturskolens bestyrelse tager sagen til efterretning.

Beslutning

Kulturskolens bestyrelse ønsker at høre nærmere om, hvad der ligger til grund for overvejelserne, da kulturskolens leder har orienteret om, at der ligger en reel arbejdsopgave i forbindelse med administrationen af kulturpakkerne, der tidsmæssigt er temmelig omfangsrig. Kulturskolelederen orienterer ligeledes om, at betalingen på kr. 35000,- som kulturskolen hidtil har modtaget for administrationen af Kulturpakkerne, ikke er dækkende itf. det timemæssige forbrug.

Sagsfremstilling

Budgetmateriale i forbindelse med budgetbehandlingen for 2024 og overslagsårene 2025 - 2027 er tilgængeligt på kommunens hjemmeside på dette link: https://ishoj.dk/borger/demokrati/horinger/radighedskatalog-for-budget-2024-i-horing/

Der er høringsfrist tirsdag den 5. september kl. 10.00

Den videre proces i forbindelse med budgettet:

28. august er der 1. behandling af budgettet i Økonomi- og Planudvalget
4. september afholdes budgetseminar for Byrådet og HovedMed
5. september slutter høringsperioden
5. september er der 1. behandling af budgettet i Byrådet
11. september er der dialogmøde mellem borgmester og repræsentanter fra de faglige organisationer. Byrådet er velkomne til at deltage.
25. september er der 2. behandling af budgettet i Økonomi- og Planudvalget
5. oktober er der 2. behandling af budgettet på det ekstraordinære Byrådsmøde.

Budgetmateriale samt brev fra borgmester vedrørende høring er vedhæftet dagsordenen.

Læsevejledning til rådighedskataloget for Kultur- og Fritidsudvalgetsområdet:

Forslag til besparelser kan læses på side 27-38 i Råderumskataloget


Beslutning

Høringssvar fra kulturskolens bestyrelse:

Kulturskolens bestyrelse ser med stor bekymring på den store andel (ca. 5 % i alt 3 mill. kroner), som kultur- og fritidsområdet er blevet pålagt at finde besparelsesforslag for i budget 2024.

Kulturskolens bestyrelse er meget bekymret for borgernes mulighed for fortsat at kunne have et aktivt fritidsliv, som er inkluderende og giver kreative oplevelser, der bidrager til personlig udvikling og demokratisk dannelse, som opbygger og styrker fællesskaber og giver øget livskvalitet, som beskrevet i værdigrundlaget i kommunens kulturpolitik.

Set i lyset af de samfundsmæssige udfordringer med mistrivsel, ensomhed og en dårlig sundhedstilstand, som er større end nogen sinde før, og at et aktivt fritidsliv, hvor borgerne har mulighed for at indgå aktivt i kultur-og fritidsaktiviteter, hvor de bliver en del af et fællesskab, kan være med til afhjælpe disse problematikker, virker det irrationelt at pålægge besparelser af denne størrelse på kultur- og fritidsområdet både på kort og lang sigt.

Kulturskolens bestyrelse er ligeledes uforstående over for, at fordelingen af besparelser er fordelt skævt på de forskellige områder i kommunen. Såfremt det fremover bliver nødvendigt at finde besparelsesforslag, anbefaler Kulturskolens bestyrelse, at der fremadrettet arbejdes med en ensartet procentuel fordelingsnøgle ift. til at udarbejde besparelsesforslag på områderne.

Beslutningstema

I forbindelse med budgetbehandlingen skal forslag til budget sendes i høring i brugerstyrelser, råd og nævn inden den endelige beslutning i Byrådet.

Beslutning

Intet nyt

Beslutning

Intet nyt

Beslutning

Intet nyt

Beslutning

Intet at bemærke fra lærerrepræsentanten.

Næste møde er den 22. noveber 2023. Endeligt tidspunkt meldes ud, når lærerrepræsentantens skema er fastlagt.