Referat
Seniorrådet torsdag den 19. august 2021 kl. 13.00

Mødelokalet Kæmpen, 2. sal Rådhuset

Beslutning

Referatet blev godkendt.

Beslutning

Orientering formand: 

Erik har af private årsager valgt at trække sig fra Seniorrådet. Seniorrådet er kede af at Erik stopper, men der er stor forståelse herfor. Seniorrådet takker Erik for hans mangeårige indsats i rådet. 

Jan overtager Eriks plads i Tilgængelighedsudvalget. 

Peter har pr. telefon talt med Helle Madsen vedr. budgetprocessen. Det forventes, at Seniorrådet modtager materialet til høring den 1. september 2021, med høringsfrist 14. september 2021. 

Seniorrådet planlægger i den forbindelse et ekstra møde til behandling af budgetprocessen. Mødelokalet ”Kæmpen” er den 7. september 2021 kl. 13 booket hertil. 

Der er etableret et nyt herberg, hvor hjemløse borgere kan få midlertidig bolig på Ishøj Søvej 3 i nærheden af Pit Stop. De afholder reception 26. august 2021, hvor bl.a. Astrid Kragh vil deltage. Tilbagemelding til Peter, hvis nogen ønsker at deltage.  

Peter har modtaget en mail fra en borger vedr. aktivitetscentret; 

Der spørges ind til om det er rigtig, at al transport med servicebusserne er indstillet pr. 31. december 2021 og 3 chaufførerne dermed er fyret? Peter har stillet spørgsmålene videre til Bue Bohr, formand for aktivitetscentret. Bue svarer, at man fremover kan gøre brug af fleks / handicap kørsel. Bue kender ikke til nedlæggelse af servicebusserne og kender ikke antallet af chauffører. Jan fortæller, at de tidligere har drøftet fleks kørsel med Merete Amdisen og der blev de lovet, at der ikke blev tale om at sløjfe denne mulighed. Jan fortæller, at denne udgift er sløjfet i budgettet og kan ikke forstå hvordan det kan ske. Jan vil gå videre med dette til Merete Amdisen.                                                                                                                   Leif tilføjer, at han er tilfreds med kørsel med fleks / handicap kørsel. Jan mener, at turene for hurtigt vil slippe op, hvis de også skal bruges der hvor man nu kan gøre brug af servicebusserne. 

Endvidere spørges ind til, om det kan være rigtigt, at hvis man deltager i en aktivitet i aktivitetscentret, så må man ikke gøre brug af caféen. Man må heller ikke i den forbindelse besøge nogen i ældreboligerne. Her er svaret fra Bue Bohr, at caféen stadig er lukket, men det er planer, at den snart vil åbne igen efter sommerferien. Bue svarer også, at hvis man gerne vil besøge en borger, er man velkommen og må gerne passere caféen.  

Jan undrer sig over, at man i ældreboligerne ikke mere modtager plejecentrenes interne avis og ønsker at man igen fremover vil modtage den. 

Fremover opfordrer Seniorrådet til at sådant spørgsmål tages op i plejecentrets brugerråd. 

Beslutning

Ingelise fortæller at der snart er planlagt møde i Medborger Udvalget. 

Erik fortæller at der ikke har været møde i Folkeoplysningsudvalget. Erik sender udvalget en mail om hans udtræden.  

Vedr. tilgængelighed i Brohuset. Så mangler der ledelinjer. Erik tager det op på kommende møde i tilgængelighedsudvalget. Endvidere mangler der ting, som pusleplads på toilettet, der hvor chippen skal opdateres, skal rettes i højden og døren indtil køkkenet er for smal, så køkkenet ikke er tilgængeligt for alle. 

Beslutning

Som det er nu, er kun kr. 14.500 brugt. De resterende der ikke bruges i 2021 ønskes overført. Seniorrådet vil gå i gang med at finde ud, hvad det overførte kan bruges til.  

Beslutning

Der er ikke modtaget nyt fra Thomas Petersen. Ingelise og Bjarne har ikke hørt nærmere herom. Det aftales, at Bjarne følger op herpå. Endvidere tager sekretæren fat i Thomas, for at få en status.

Det er den 15. september der er frist for opstilling til rådet. 

Det er kommunen / administrationen der har teten på Seniorrådsvalget. 

Beslutning

Peter fortalte, at han har haft skrevet til samtidige partier i Ishøj om deres holdning til pårørendepolitik. 

Samtlige partier og et samlet Byråd har svaret, og her er udpluk af besvarelserne:

Venstre skriver bl.a.: »Vi er fuldstændig enige i at en pårørende politik er et vigtigt redskab i forhold til at sikre og understøtte samarbejdet mellem borgeren, familien/de pårørende og det kommunale. Ishøj kommune bør derfor også få sat gang i arbejdet med at få etableret en pårørendepolitik.«

Ishøj Listen skriver bl.a.: »For os vil det være helt naturligt, at der udarbejdes en pårørendepolitik eller et kodeks.«

Socialdemokratiet skriver bl.a.: »Pårørende er en vigtig ressource, og derfor skal samarbejdet med pårørende til svækkede og ældre borgere vægtes højt. Det ønsker Socialdemokratiet naturligvis at bidrage til.«

Enhedslisten skriver bl.a.: »Vi indgår gerne i dialog om indførelse af en pårørendepolitik i Ishøj. En oplagt mulighed vil være at indbyde partierne til at drøfte det, så vi forhåbentlig kan få et forslag, som alle partier kan tilslutte sig.«

SF skriver bl.a.: »SF i Ishøj støtter meget gerne op om en pårørendepolitik.«

Dansk Folkeparti skriver: »Det syntes vi da er en god ide.«

Fra Borgmesterkontoret er der kommet et svar på vegne af det samlede Byråd, heri står bl.a.: »Et samlet Byråd er optaget af samarbejdet med de pårørende, og anser det som et vigtigt område, der skal prioriteres. Jeg (Borgmesteren) vil derfor gøre opmærksom på, at Ishøj kommune har en pårørendepolitik for socialområdet. For at skabe sammenhæng mellem områderne såvel som mellem politikerne, vil administrationen efter sommerferien invitere repræsentanter fra Seniorråd, Udsatteråd og Handicapråd til en dialog om opdatering af politikerne, så vi kan udarbejde en samlet pårørendepolitik på tværs af områderne.«

Tilsyneladende er det kun på Borgmesterkontoret, at man mener Ishøj kommune har en pårørendepolitik, men vi kan med stor glæde konstatere at alle partier i det siddende Byråd aktivt vil arbejde for at få en velfungerende pårørendepolitik. Det ser vi frem til!

Beslutning

Måske er det allerede tiltænkt, at der skal være at der skal være busstoppested i begge retninger ved Brohuset. Hvis det ikke er tiltænkt, så ønsker Seniorrådet at det bliver etableret. De giver simpelthen ingen mening, hvis der ikke er et busstoppested her. 

Seniorrådet ønsker besked om det er tiltænkt, og ellers ønsket det etableret. 

Beslutning

En stor del af de ting, som Seniorrådet har skrevet i deres høringssvar, er skrevet ind i standarden eller også er det begrundet hvorfor de ikke er. Seniorrådet synes det er rigtig fint.  

Seniorrådet vil gerne takke Connie Bjørn for hjælpen med høringssvaret. 

Bilag

Resume

Godkendelsespunkt

Der fremlægges endelig kvalitetsstandard for servicelovens § 94, selvudpeget hjælper. Kvalitetsstandarden sendes til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandard for selvudpeget hjælper efter servicelovens § 94 har været i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Hverken Seniorrådet eller Handicaprådet har kommentarer til den fremlagte standard, og der er derfor ikke foretaget ændringer i kvalitetsstandarden.

Endeligt forslag til kvalitetsstandard for selvudpeget hjælper er vedhæftet.

Lovgrundlag

Servicelovens § 94: En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. § 90, og om betaling m.v.

Indstilling



14. juni 2021, pkt. 73:

Forslag til beslutning:

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender endeligt forslag til kvalitetsstandard for selvudpeget hjælper §94 og sender til orientering i Seniorrådet og Handicaprådet.




Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 14. juni 2021, pkt. 73:

Tiltrådt.

Beslutning

Den er taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Med baggrund i Seniorrådets henvendelse til Byrådet vedrørende pårørendepolitik igangsætter administrationen i CVV en proces om udarbejdelse af retningslinjer for samarbejdet med pårørende. Retningslinjerne vil gælde for ældre- såvel som socialområdet. Der nedsættes en arbejdsgruppe med administrationen som tovholder og med repræsentation fra Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

De respektive råd skal derfor udpege én repræsentant til arbejdsgruppen. Der indkaldes til første møde i løbet af september 2021. Der skal ske en tilbagemelding til Lisbeth Halvorsen på lhalv@ishoj.dk om rådets repræsentant senest d. 31. august 2021.

Beslutning

Seniorrådet synes det er rigtig godt, at man vil nedsætte en arbejdsgruppe. Første møde vil afholdes i september. Leif vælges som Seniorrådets repræsentant til arbejdsgruppen. 

Resume

Administrationen er i gang med at revidere og ensrette kvalitetsstandarder på området. På baggrund af dette arbejde fremlægges reviderede kvalitetsstandarder på dele af ældreområdet. Kvalitetsstandarderne sendes efterfølgende i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne på området har hidtil eksisteret som pjecer. Administrationen er i gang med at ensrette pjecerne i layout og sprog, så de i stedet for at udgøre pjecer, nu følger det skema, som bruges til kvalitetsstandarder. Et mere ensartet format, der kan hentes på kommunens hjemmeside og gøre det mere transparent for borgerne. Standarderne er tilrettede, så de følger gældende lovgivning. Der er ikke ændret i serviceniveauet. De reviderede kvalitetsstandarder på ældreområdet fremlægges inden for følgende delområder:

  • Omsorgstandpleje (Sundhedsloven §§ 131 og 132) - omsorgstandpleje kan tilbydes til borgere, som er fyldt 18 år, og på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
    Standarden for omsorgstandpleje er tilrettet gældende lovgivning, med uændret serviceniveau.
  • Hverdagsrehabilitering (Serviceloven § 83a) - hverdagsrehabilitering kan tilbydes til alle voksne borgere, som er berettiget til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 og som vurderes til at have et rehabiliteringspotentiale.
    Kvalitetsstandarden for hverdagsrehabilitering er ny, med uændret serviceniveau.
  • Plejeorlov (Serviceloven § 118) - formålet med indsatsen er, at borgeren i en afgrænset, kortere periode kan modtage pleje og omsorg fra en nærtstående. Kvalitetsstandarden for plejeorlov er tilrettet i forhold til gældende lovgivning, med uændret serviceniveau.

Standarderne er vedhæftet.

Lovgrundlag

Servicelovens § 83a samt § 118. Endvidere Sundhedslovens § 131 og § 132.

Indstilling



11. august 2021, pkt. 90:

Administrationens forslag til beslutning:
At Social- og Sundhedsudvalget godkender,
at sende kvalitetsstandarder i høring. Kvalitetsstandarderne sendes i høring i Seniorrådet og Handicaprådet med høringsfrist d. 20.8. 2021. Kvalitetsstandarderne godkendes endeligt efter høring.



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2021, pkt. 90:

Tiltrådt.

Beslutning

De tre kvalitetsstandarder blev drøftet. I alle tre kvalitetsstandarder påpeges det, at serviceniveauet fastholdes, det er vigtigt for Seniorrådet, at det overholdes. 

Kvalitetsstandard Omsorgstandplejen (Sundhedsloven §131 og §132); 

Seniorrådet har ingen kommentarer hertil, udover at serviceniveauet som lovet ønskes fastholdt. 

Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering (Servicelovens §83 A); 

Nu hvor Ishøj Kommune, selv skal stå for al genoptræning, imødeser Seniorrådet at genoptræningen bliver højnet, og træningsseancerne bliver af 60 min. varighed, i stedet for de nuværende 45 min. pr. gang. 

Her det vigtigt, at serviceniveauet opretholdes, og gerne hæves. 

Kvalitetsstandard Plejeorlov (Servicelovens §118); 

Seniorrådet har ingen kommentarer hertil, udover at serviceniveauet som lovet ønskes fastholdt. 

Bilag

Resume

Orienteringssag

Ishøj Kommune har modtaget midler fra Sundhedsstyrelsen til projektet 'Pas på dig selv; aflastning gennem styrkelse af det mentale overskud for pårørende til mennesker med demens i Ishøj'. Projektet blev igangsat 1. januar 2021. Social- og Sundhedsudvalget blev præsenteret for projektets igangsættelse på mødet 20. november 2020. Her fremlægges en kort status for projektet til orientering.

Sagsfremstilling

Administrationen har igangsat projektet 'Pas på dig selv', som er et flerårigt projekt, hvor pårørende med demens inde på livet kan tilegne sig viden, redskaber og mestringsstrategier, der kan styrke deres mentale overskud. Projektet skal være med til at styrke Ishøj Kommunes arbejde med at blive en demensvenlig kommune, og hænger herudover sammen med et af de pejlemærker, 'Fokus på pårørende', der bliver en del af den kommende demensstrategi i Ishøj Kommune. Projektet løber frem til 30/11 2023. Projektets målgruppe er hjemmeboende borgere med demens og deres pårørende. Det centrale mål for projektet er at skabe et aflastningstilbud, der er realistisk og giver mening for borgere med demens inde på livet. Her er udvikling af en kommende daghøjskole for pårørende et omdrejningspunkt.

Følgende er iværksat:

  • Demensfaglig medarbejder er ansat og startet den 1/1 2021 til at udvikle og drive projektet i samarbejde med Ishøj Kommunes demenskonsulent.
  • Intern og ekstern kommunikation om projektet: Der er afholdt møde med medarbejder fra Aktivitetscenter Egely i forhold til inddragelse af borgere med anden etnisk baggrund. Efterfølgende er der afholdt fokusgruppeinterview med borgere fra denne målgruppe. Desuden har der været møde med Seniorrrådet, biblioteket, samt promovering på Facebook, TV Ishøj og i Sydkysten.
  • Fast telefontid. Mulighed for borgere og pårørende for at tale med en demenskonsulent onsdage kl. 13-15.

Afholdte aktiviteter:

  • Teaterforestillingen i Teater Ishøj ved Teater Pondus: 'Træer vokser ind i himlen', målrettet pårørende til demensramte.
  • Demensdage i Ishøj Bycenter med mulighed for dialog med borgerne.

Kommende aktiviteter og planer for efteråret:

  • Projektets indhold er på plads, og der afholdes daghøjskole over 4 dage i efteråret.
  • Gentagelse af Demensdage i Ishøj Bycenter.
  • Videreudvikling af metoder til rekruttering og yderligere afdækning af målgruppens behov.
  • Fokus på forankring: Fx opstart af demenscafé.

Social- og Sundhedsudvalget fremlægges en kort status igen medio 2022.

Økonomi

Ishøj Kommune modtager over 3 år 1.952.925 kr. fra Sundhedsstyrelsen til at drive projektet. Midlerne er fordelt på 714.000 kr. i 2021 og 619.550 kr. i henholdsvis 2022 og 2023. Samlet set er projektet udgiftsneutralt for Ishøj Kommune.

Indstilling



11. august 2021, pkt. 96:

Administrationens forslag til beslutning:
At Social- og Sundhedsudvalget
tager orienteringen til efterretning. Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.



Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget, 11. august 2021, pkt. 96:

Tiltrådt.

Beslutning

Seniorrådet synes det er et rigtig fint projekt, det er godt det er sat i gang og der er fokus herpå. 

Beslutning

Størstedelen af Seniorrådet har fået en fin rundvisning i Brohuset. 

I Brohuset, har Seniorrådet haft et ønske om to skabe. Seniorrådet får et skab i Brohuset (Nr. 13) og et noget større skab i kælderen i Brohuset. Det er Seniorrådet rigtig glade for. 

Peter har nøglebrikker som bruges til adgang til Brohuset, til de medlemmer af Seniorrådet som mangler. På Seniorrådets to skabe, bliver der sat hængelåse på. Seniorrådets medlemmer er orienteret om koden til hængelåsen. Det er vigtigt at nøglebrikken opdateres. 

Den ”stander / automat”, hvor man skal opdatere sin nøglebrik fortæller Seniorrådet sidder for højt oppe og den ønskes derfor flyttet, så den er tilgængelig for alle. 

Hvis man forlader rådet, skal nøglebrikken videregives. Det koster kr. 150,- hvis man mister sin nøglebrik og har brug for en ny.  

Det aftales, at nogle medlemmer af Seniorrådet mødes i Seniorlokalerne 24. august 2021 og får flyttet Seniorrådets materiale over til Brohuset. 

Generelt vedr. Brohuset, er Seniorrådet spændt på, hvordan det bliver at booke mødelokalerne, om de hurtigt er booket op mv.? 

Generelt har Seniorrådet haft en god oplevelse af det og starte op i Brohuset. Der er stadig mangler, men generelt virker det rigtig godt. 

Der afholdes officiel åbning af Brohuset mandag den 30. august 2021.

Beslutning

Peter er orienteret om, at der den 13. september 2021 er møde i beslutningskomiteen vedr. hvem der skal vinde priserne ved Frivilligfesten. 

Seniorrådet ønsker stadig ikke at betale for Ældreprisen, eller at en del af deres budget skal betale et beløb til afholdelse af frivilligfesten. Dette er meddelt Merete Amdisen  mal af 20.6., uden nogen retur reaktion.  

Beslutning

Seniorrådet bød Bue Bohr velkommen. Seniorrådet ønsker at høre nærmere om den aktuelle situation i aktivitetscentret. Bue fortalte kort om hams selv og hans baggrund for at blive teamleder for aktivitetscentret. 

Bue fortalte, at aktivitetscentret har været lukket grundet Corona. 

De har i teamet arbejdet med, hvordan de kan styrke aktivitetsniveauet for borgerne på plejecentrene. I teamet arbejder de med tre pejlemærker. Det første er at de får mulighed for at bruge og vedligeholde deres ressourcer. Det andet er at være en del af det omgivende samfund, mødes på kryds og tværs, have fokus på kultur. Måske mødes med børnehaver mv. Det sidste og tredje er at de frivillige arrangementer, der drives af frivillige samtidig, skal bidrage med en ekstra hånd til de særlig sårbare. 

I aktivitetscentret på Kærbo er der otte medarbejdere, to til aktiviteter i fællesområderne, en på Egely og fem medarbejdere som primært har tilknytning til en plejeafdeling, men hvor de også er med til fællesaktiviteterne. En af fordelen er, at de kender beboerne på deres afdelinger og her har man også et tilbud for de ekstra sårbare. 

I husavisen, er der en plan over alle de planlagte aktiviteter, sådan at man hver dag kan se hvad man har mulighed for at deltage i. Husavisen udkommer en gang om måneden. 

Seniorrådet vil gerne vide, hvad der er forandret nu med aktivitetscentret. Bue fortæller, at de hold der er drevet af frivillige, fortsætter hvis det ønskes. Der skal dog på holdene være mulighed for at plejecentrene skal være velkomne på holdene. Endvidere skal man, hvis man ønsker at være en del af et hold være behjælpelig også i forhold til plejecentrenes beboere. 

Mange hold er startet op, nogle afventer som f.eks. yoga og cirkeltræning. Det forventes at langt de fleste hold startes op igen. Lige nu, er der gå hold under opsejling, det gælder også gå hold med kortere afstand. Gå holdene skal starte, fra forskellige steder, da det for nogen bliver forlangt hvis man skal gå langt for at mødes med andre før en gå tur. Der er enighed i, at det altid er sjovere at gå med andre. 

Seniorrådet ville gerne høre om det er rigtigt at foredragene er flyttet til Kulturium, og hvis det er, hvordan har man så tænkt sig, at få beboerne fra plejecentrene transporteret derover? Bue vil gerne undersøge det nærmere og vende tilbage. Bue tilføjer, at ambitionen er at være en del af samfundet. 

Bue fortalte, at de har modtaget nogle puljemidler til aktiviteter til plejecentrenes beboere. Det kan være til god musik, mad mv. Der er enighed det er rigtig godt for plejecentrenes beboere. Midlerne er øremærket plejecentrenes beboere og transport må ikke tages fra puljen, så derfor skal det være aktiviteter der afholdes på plejecentrene. Bue fortæller, at der bl.a. er planer om at få Sankt Anæs kor ud til en koncert. 

Kørslen blev igen drøftet. Med fleks / handicap har man kun maks. 104 ture årligt. Jan forklarer Bue, at politikerne tidligere har lovet, at man ikke ville fjerne kørslen til aktiviteter i kommunen og der derfor er stor utilfredshed, når man hører at man vil fjerne kørslen med servicebusserne. 104 kan hurtigt blive brugt, hvis det skal bruges til alt man skal. Endvidere påpegede Seniorrådet, at det vil blive en dyr omgang for kommunen. Man vil f.eks. ikke kunne samle flere borgere op ad gangen, men en kørsel til hver borger osv. 

Bue fortæller han har hørt hvad Seniorrådet siger og at de er i gang med at afdække behovet for kørsel. 

Jan vil gerne påpege, at husavisen stadig ikke tilgængelig for blinde. 

Seniorrådet takker for besøget og er enige om at det er rigtig godt at få talt sammen. Bue fortæller, at man altid er velkommen og det takker Seniorrådet for. 

Beslutning

Seniorrådet har oplevet, at en terminal dement borger var låst inde på sit værelse. Begrundelse var at man ville forhindre andre beboere i at komme ind på værelset, men det bekymrende var, at vedkommende ikke havde et nødkald / kalde apparat, hvilket er nærmest utilgiveligt. Seniorrådet slår fast, at man altid skal have mulighed for at komme i kontakt med personalet og ønsker derfor en forklaring herpå. 

Seniorrådet har oplevet, at der er rigtig mange medarbejdere der arbejder i dobbeltvagter på Torsbo. Det er ikke i orden for hverken beboere eller personale. Seniorrådet ønsker, at brugerbestyrelsen for plejecentrene startes op, sådan at emner som dette kan tages op.  

På et kommende Seniorrådsmøde, ønskes at Lene, leder af Plejecentret deltager og svarer på spørgsmål vedr. personalesituationen. 

Beslutning

Seniorrådet ville gerne høre, hvordan man vil informere / hjælpe borgerne, nu når nøglekortet forsvinder? Hvad gør man f.eks. hvis man ikke har en telefon man kan bruge mv.?