Beslutningspunkt

På Social– og Sundhedsudvalgsmødet d. 11/3 2019 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en plan for omlægning af akutværelser til fleksible afklaringspladser for udsatte borgere i kommunen. Kommunens nuværende seks akutværelser er placeret i Ågården 29, i to lejemål. Denne konstruktion er ikke lovlig efter Almenboliglovens bestemmelser. Tillige kan Ishøj Kommune ikke opsige borgeres lejemål, hvilket giver kontraktmæssige udfordringer. Derfor ønsker administrationen at etablere fleksible afklaringspladser/akutværelser for udsatte borgere i bygningen på Ishøj Søvej 3.
Administrationen ønsker at omlægge pladserne til en mere fleksibel udlejningsform, samt at øge antallet af værelser fra seks til ni, således at der kan gives en ”håndholdt” socialpædagogisk indsats i lokalområdet for udsatte borgere. Omlægningen vil samtidig kunne modsvare køb af eksterne tilbud og dermed forebygge stigende udgiftspres på det voksenspecialiserede område.

Baggrund

I 2005 oprettede Ishøj Kommune et opgangsfællesskab for sindslidende i Ågården 29. Denne konstruktion har vist sig at være juridisk ulovlig, hvorfor AAB vil opsige aftalen. Ved opsigelse af de to lejemål i Ågården 29, er der udgifter forbundet ved reetablering af begge lejemål for Ishøj Kommune, da der ved etableringen af akutværelser blev foretaget radikale ændringer i plantegninger for begge lejemål.

Udgifter ved opsigelse og reetablering af AAB-ejede lejligheder

Center for Ejendomme, Byggeri og Administration har beset begge lejligheder, og beregnet en anslået udgift til reetablering på 385.000 t. kr. Udgifter til reetableringen af begge lejemål (221 kvm.) til original plantegning, afholdes af Center for Voksne og Velfærd der forventer selv at afholde udgiften inden for den eksisterende ramme (se bilag).

 Etablering af akutværelser/afklarende pladser, Ishøj Søvej 3

Administrationen ønsker at etablere ni fleksible afklaringspladser/akutværelser i den eksisterende bygning på Ishøj Søvej 3 (det tidligere klubhus for Ishøj Boldklub). For at ni afklaringspladser/akutværelser lader sig etablere kræver det at udgifter dækkes til bl.a.:

• Etablering af ni værelser
• Nye vinduer
• Nyt gulv
• Nyt køkken
• Baderum
• el- og VVS-arbejde
• Malerarbejde

Anlægsudgifter til renovering af eksisterende bygning (285 kvm) samt etablering af ni fleksible afklaringspladser/akutværelser anslås til 1.899.336 t. kr. (se bilag).

Økonomiske konsekvenser ved ikke at omlægge akutværelserne til fleksible afklaringspladser

Nuværende konstellation med akutværelser kan af juridiske grunde ikke fortsætte. Såfremt lejemål opsiges vil kommunen ikke have noget botilbud til borgerne, såfremt et nyt tilbud ikke etableres. Samtidig kan det betyde øgede udgifter til forsorgshjem efter Servicelovens § 110, men forventeligt også på Servicelovens § 107, da botræning og afklaring af borgere ikke vil kunne varetages af Ishøj Kommune. Med udgangspunkt i, at seks borgere skal fraflytte Ågården, anslår administrationen en samlet merudgift på 1.600.000 t. kr.(se vedlagte notat).

Potentiel økonomisk besparelse ved at udvide antallet af afklaringspladser

Såfremt antallet af afklaringspladser/akutværelser udvides fra seks til ni, vurderer administrationen, at der fremefter vil være mulighed for at reducere udgifterne til forsorgshjem og midlertidige botilbud med ca. 730.000 t. kr. pr. år. idet, at det voksenspecialiserede socialområde er under pres (se vedlagte notat).

Økonomisk gevinst ved omlægning af akutværelser/fleksible afklaringspladser

Ved opsigelse af lejemål i Ågården 29, forventes en årlig besparelse på 150.000 t. kr. hos Center for Ejendomme. Der er fastsat mdl. husleje med 2900 kr., som indgår i den løbende indvendige vedligeholdelse.

Styrkelse af den sociale indsats

Med omlægningen skabes nye muligheder for, at kommunens personale i højere grad kan effektivisere tværgående indsatser i det pædagogiske arbejde omkring borgerens udvikling og recovery og dermed løfte kvaliteten i opgavelæsningen med et håndholdt tilbud i lokalmiljøet.

Målgruppen

Målgruppen udgøres af socialt udsatte borgere mellem 18 og 45 år. Målgruppens borgere lider under social udsathed og psykisk sårbarhed, og udgøres samlet set af borgere, der i perioder har det svært i livet efter skilsmisse, fraflytning hjemmefra og lign. Denne gruppe af borgere har brug for en afklarende periode med socialpædagogisk støtte.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, omlægning af akutboliger til fleksible akutværelser/afklaringspladser, herunder at øge antal af akutværelser/afklarende pladser fra seks til ni. Akutværelser/fleksible afklaringspladser etableres på Ishøj Søvej 3 med finansiering på 1.899.336 t. kr. fra uforbrugte midler på anlægsbudgettet i 2019. Sagen behandles på Teknik- og Bygningsudvalget i august. Sagen sendes til Økonomi- og Planudvalget samt Byråd.

Tiltrådt.

Oprettelse af akutværelser/fleksible afklaringspladser efter § 85.

Beslutningpunkt

I august 2018 opstartede den fælles rådgivning på Vestegnen for demensramte og deres pårørende. Projektet er finansieret af satspuljemidler fra december 2017 til december 2019, og er et samarbejde med Hvidovre, Albertslund og Glostrup Kommuner samt Alzheimerforeningen. SSU godkendte Ishøj Kommunes deltagelse i oktober 2017. Projektets midler udløber ved udgangen af 2019, og det skal derfor besluttes, om Ishøj Kommune ønsker at være med til at finansiere et fortsat tilbud om rådgivning og aktiviteter for demensramte.

Rådgivnings- og aktivitetstilbuddet til demensramte og deres pårørende har til huse i Hvidovre Kommune i et eksisterende aktivitetscenter, og kom hurtigt til at hedde Daghøjskolen for yngre demente på Vestegnen. Målgruppen blev således indkredset til at være yngre demente og deres pårørende. Projektet løber i resten af 2019, og herefter stopper finansieringen fra Sundhedsstyrelsen. Det er således op til kommunene at beslutte, om de ønsker at videreføre tilbuddet efter 2019 og dermed finde finansiering til selvsamme.

Der har været afholdt forskellige aktiviteter og rådgivningstilbud siden daghøjskolens konkrete opstart i sensommeren 2018. Fælles for disse har dog været (med undtagelse af et enkelt arrangement), at der stort set ikke har deltaget borgere fra Ishøj Kommune - se vedlagte notat for uddybning. Nuværende status er således, at der ikke er borgere fra Ishøj, der benytter sig af Daghøjskolen. Dette skyldes både den fysiske afstand til tilbuddet i Hvidovre, men også, at der i organisationen Ishøj Kommune kun er kendskab til få relevante borgere. Albertslund og Glostrup Kommune har meldt ud, at de ikke ønsker at deltage i en videreførsel efter 2019. Langt de fleste af de borgere der får gavn af tilbuddet, er således bosiddende i Hvidovre Kommune. Herudover er det lykkes en del borgere fra Glostrup Kommune at drage nytte af de opstartede tiltag.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at Ishøj Kommune ikke bidrager til en videreførelse af tilbuddet til yngre demente efter projektafslutning ultimo 2019.

Tiltrådt.

Hvis tilbudet skal videreføres, skal der findes lønmidler til en projektkoordinator samt midler til afholdelse af aktiviteter. Dette vil samlet set beløbe sig i alt kr. 600.000 fra 2020 og frem fordelt på de kommuner, der ønsker at deltage i videreførslen. Da det endnu ikke vides om Hvidovre Kommune ønsker at deltage i videreførslen, kan det ikke præcis angives, hvor meget Ishøj Kommune, vil skulle betale. Dette beløb estimeres dog til at være omkring kr. 100.000.

Beslutningspunkt:
Forslag til endelig kvalitetsstandard for fleksible omsorgspladser efter servicelovens § 84 forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Kvalitetsstandard for fleksible omsorgspladser efter servicelovens § 84 har været sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Seniorrådet har indgivet høringssvar, mens Handicaprådet ikke har indgivet et høringssvar.

Seniorrådet havde følgende høringssvar:
Vedr. form og indhold: Her står der, at genoptræning ikke er en del af opholdet. Der skal stå, at genoptræning skal ordineres. Der burde stå, at der dagligt sker en vedligeholdelsesmobilisering. 
Vedr. borgerens pligter og rettigheder: Her står der, at ved behov for kørsel med liftbus, er det med fuld egenbetaling for borgeren på 402 kr. tur/retur. Her er spørgsmålet om denne pris gælder for alle, også dem der bor lige ved siden af og om det kun er til denne aflastning? Seniorrådet synes det umiddelbart lyder dyrt. Endvidere var der en undren over, at f.eks. kørsel fra hospital til hjemmet, skal man ikke betale for, hvorfor så her?
Udarbejdelse og opfølgning: Seniorrådet ønskede, at kunne se hvem der har udarbejdet kvalitetsstandarden og hvornår den igen skal revideres.

Administrationens kommentarer til Seniorrådets høringssvar:

• Vedr. form og indhold: Genoptræning må ikke forveksles med rehabilitering. Genoptræning er en specifik ydelse, som borgeren visiteres til - dette fremgår også af kvalitetsstandarden. Rehabilitering er en del af den daglige indsats for borgere, der har ophold på de fleksible omsorgspladser, hvilket også fremgår af kvalitetsstandarden.
• Vedr. borgerens pligter og rettigheder: Liftbus er til borgere, der ikke kan benytte flextrafik, fordi de har særlige behov, fx at medbringe hjælpemidler som kørestol, el-scooter m.m. Det koster 402 kr. tur/retur, som er den takst, der er fastsat i Ishøj Kommunes kørselsafdeling. Taksten gælder således alle borgere. Taksten er billig sammenlignet med andre kommuner. Når en borger køres fra hospital til eget hjem, er det Regionen, der står for transporten, hvorfor den er gratis for borgeren.  
• Udarbejdelse og opfølgning: Det fremgår af kvalitetsstandarderne, hvornår de er godkendt af Social- og Sundhedsudvalget, og hvornår de skal revideres. Der pågår ofte et samarbejde mellem flere medarbejdere om udarbejdelse af kvalitetsstandarderne, hvormed det ikke er muligt at anføre specifikke medarbejdernavne.

Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen, at den fremlagte kvalitetsstandard godkendes uden ændringer, samt at Seniorrådet får tilsendt den endelige kvalitetsstandard med administrationens kommentarer.  

Vedhæftet er endelig kvalitetsstandard for fleksible omsorgspladser efter servicelovens § 84.

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender endelig kvalitetsstandard efter sevicelovens § 84

Tiltrådt.

Servicelovens § 84

Godkendelsespunkt

Forslag til endelig kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 har været sendt i høring i Seniorrådet, som havde følgende høringssvar:
"Under punktet Tildeling, står der at sygepleje iværksættes hurtigst muligt efter henvisning. Her ønskes at det står mere konkret – hvad der menes med hurtigst muligt. 
Under punktet Form og indhold og under Sygeplejeydelser kan omfatte, der vil Seniorrådet gerne have tilføjet Decubitus Profylakse og til sidst etc., da listen kan fortsætte.
Under punktet Omfang og varighed, her ønskes der tilføjet, at sygeplejen tilbydes så længe der er behov herfor.
Under punktet Kompetencekrav til udfører, under afsnittet om delegering af sygepleje ydelser til Social-  og Sundhedshjælpere skal der tilføjes, at det sker under den autoriseredes ansvar.
Under punktet Tilsyn med kvaliteten, så fremlagde Seniorrådet et ønske om, at få et overblik over  utilsigtede hændelser, men det vil Seniorrådet vende tilbage til. Herudover drøftede Seniorrådet kort APV (Arbejdspladsvurdering) i borgerens hjem."

Administrationens kommentarer til Seniorrådets høringssvar:

• Tildeling: Der tilføjes, "dog inden for max 14 dage."
• Form og indhold: Decubitus Profylakse (liggesår) tilføjes listen af sygeplejeydelser.
• Omfang og varighed: Der tilføjes "sygepleje tilbydes, så længe der vurderes at være et fagligt behov herfor".
• Kompetencekrav til udfører: Dette fremgår allerede af kvalitetsstandarden, hvor der henvises til dokumentet "Kompetence og delegering, Voksne og Velfærd, Ishøj Kommune 2017".

Kvalitetsstandarden er tilrettet ud fra ovenstående. Derudover er det tilføjet, at det kun er med hjemmel i nødrets/nødværgebestemmelserne i straffeloven, at borgerens hjem kan tilgås via låsesmed uden forudgående samtykke. Det er endvidere tilføjet, at borgere som er visiteret hertil, også kan anvende flextrafik ved transport til sygeplejeklinikken.

Vedhæftet er endelig kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138. Det er markeret med rødt, hvor der er foretaget rettelser og tilføjelser.

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender endelig kvalitetsstandard for sundhedslovens § 138

Tiltrådt.

Sundhedslovens § 138

Godkendelsespunkt

Endelig kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 i sygeplejeklinikken forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Kvalitetsstandard for sygepleje efter sundhedslovens § 138 har været sendt i høring i Seniorrådet, som havde følgende høringssvar:
"Der var generelt tilfredshed med udarbejdelsen af kvalitetsstandarden for sygeplejeklinikken. Under punktet ”Brugerbetaling”, ønskes der tilføjet at borgere også har mulighed for at benytte sig af flex trafik. Seniorrådet kom med forslag om, at kommunens tilbud om kørsel / busserne også kunne gælde for borgere der skal i sygeplejeklinikken. Under punktet ”Borgerens pligter og rettigheder”, står der at sygeplejen ville kunne gå ind til borgeren via en låsesmed på borgerens regning, hvis man ikke kan komme i kontakt med borgere eller pårørende. Her vil Seniorrådet gerne påpege, at man ikke må gå ind til borgeren med låsesmed uden en fuldmagt eller med politiet med ind over." 

Administrationens kommentarer:
Brugerbetaling: Det tilføjes, at borgere, som er visiteret hertil, også kan anvende flextrafik. Hvad angår kommunens tilbud om kørsel, er det en politisk beslutning, om at kørslen også skal gælde borgere, der skal til og fra sygeplejeklinikken.
Borgerens pligter og rettigheder: Det tilføjes, at det kun er med hjemmel i nødrets/nødværgebestemmelserne i straffeloven, at borgerens hjem kan tilgås via låsesmed uden forudgående samtykke.

Kvalitetsstandarden er tilrettet i henhold til ovenstående. Derudover er tilføjet, at sygeplejen iværksættes inden for maks. 14 dage fra henvisning samt, at sygepleje tilbydes, så længe der vurderes at være et fagligt behov herfor.

Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter, hvorvidt kommunens kørselsordning også skal gælde borgere, der skal til og fra sygeplejeklinikken.

Endelig kvalitetsstandard for sygeplejeklinikken er vedhæftet. Det er markeret med rødt, hvor der er lavet ændringer og tilføjelser.

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender endelig kvalitetsstandard for sygeplejeklinikken

Tiltrådt.

Sundhedslovens § 138

Beslutningspunkt
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmøde d. 11. juni 2019, at Ishøj Kommune indgår et toårigt samarbejde med Berendsen Vaskeservice om vask af tøj for borgere med tilknytning til hjemmeplejen samt beboere på kommunens to plejecentre, Torsbo og Kærbo. Der er derfor udarbejdet kvalitetsstandard for vaskeordning efter servicelovens § 83. Kvalitetsstandarden forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og sendes efterfølgende til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om, at Ishøj Kommune indgår i et toårigt pilotprojekt om vask af borgernes tøj ved Brendsen Vaskeservice, er der udarbejdet en kvalitetsstandard for vaskeordning. Der har ikke tidligere været en kvalitetsstandard for vask, da denne ydelse tøj har været en del af de ydelser, som borgere, der er visiteret til stor pakke efter servicelovens § 83, har været berettiget til.

I kvalitetsstandarden beskrives formål med vaskeordning, målgruppe, ydelser m.m. Kvalitetsstandarden skal give borgere såvel som medarbejdere viden om, hvad Ishøj Kommune tilbyder af ydelser inden for vaskeordning, visitationskriterier hertil samt hvem som er i målgruppen for vaskeordningen.

Af kvalitetsstandarden fremgår derfor følgende:

• Målgruppen for vaskeordning er borgere med væsentligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har moderat til svære begrænsninger i forbindelse med praktiske opgaver, mobilitet og/eller mentale funktioner.
• Formålet med vaskeordningen er at sikre, at borgerne har rent tøj til rådighed.
• Man kan som udgangspunkt få vasket 8 kg. tøj hver 14 dag. For ægtepar kan man få vasket 12 kg. hver 14 dag. Al vasketøj leveres tilbage ugen efter.
• Tøjet afhentes og leveres af ekstern leverandør
• Der er en brugerbetaling på 150 kr. om måneden. For ægtepar er brugerbetalingen 200 kr. om måneden. 

Kvalitetsstandarden forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og sendes eftefølgende til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Vedhæftet er forslag til kvalitetsstandard for vaskeordning.

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender forslag til kvalitetsstandard for vaskeordning og sender standarden til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Tiltrådt.

Servicelovens § 83

Beslutningspunkt

Udsatterådet ønsker med pilotprojektet Mental Sundhed i Naturen, at undersøge, om et forløb med fokus på natur og friluftsliv, opmærksomhedstræning, kropsligt fokus og fællesskab kan bruges til at skabe bedre mental sundhed hos borgere, som ud fra en række forskellige parametre har dårlig mental sundhed. Pilotprojektet er således et individrettet projekt med formål om, at fremme mental sundhed i naturen.

Baggrund

Ishøj Kommune har i velfærdspolitikken beskrevet en vision om, at borgerne i Ishøj i 2025, er blandt de borgere i Danmark, som oplever den højeste livskvalitet. Ishøj Kommune har en stor andel af borgere, som har mindre god eller dårlig mental sundhed, viser den seneste sundhedsprofilundersøgelse fra 2017. Borgere med langvarig dårlig mental sundhed har en højere risiko for udvikling af sygdom, og for at dø tidligere end borgere med høj grad af mental sundhed. I den seneste sundhedsprofil for Region Hovedstaden fremgår det, at Ishøj Kommune ligger over regionsgennemsnittet i forhold til dårligt mentalt helbred. Her svarer 15 % af kommunens borgere, at de har et dårligt mentalt helbred. Dette svarer til 2.500 borgere. Samtidig ligger Ishøj Kommune også over regionsgennemsnittet i forhold til andelen af borgere med højt stressniveau, dårlig livskvalitet samt svage sociale relationer.

Pilotprojekt Mental Sundhed i Naturen

På baggrund af ovenstående ønsker Udsatterådet i samarbejde med kommunens administration at iværksætte et borgerrettet pilotprojekt for op til 15 borgere for at afprøve positive erfaringer fra andre kommunale initiativer på området. Forløbet varer over otte uger og sker i samarbejde med Ishøj Kommunes Naturcenter samt relevante fagpersoner fra Center for Voksne og Velfærd og Center for Kultur og Fritid.

Pilotprojektet har grundlæggende to hovedformål. Det er projektets formål at fremme deltageres modstandsdygtighed, tilfredshed med tilværelsen og lyst til at indgå i fællesskaber. Tillige har projektet til formål, i kraft af at være et pilotprojekt, at identificere potentialet i det kursusformat der afprøves med henblik på at styrke borgeres mentale robusthed således, at deltagere har bedre mulighed for at forebygge sindsrelaterede udfordringer såsom:

• klinisk stress
• angst
• depression

Forløbet tilbydes med henblik på at støtte borgere i retning af større ro og livsglæde. Kurset skal give deltagere indsigt i teknikker og en praksis, der bidrager til et bedre mentalt velvære og psykisk sundhed der bidrager til forebyggelsen af mere alvorlige og langvarige sygdomsforløb. Således sigter kursets indhold efter, at borgeren over tid vil have bedre forudsætninger for bidragende at indgå i samfundet. Ishøj Kommune rummer naturområder med skov, eng og strand tæt på borgernes bopæl. Det giver gode muligheder for at benytte naturens rammer i sundhedsfremmende øjemed.

Projektets indhold og form evalueres løbende, og i et tæt og inddragende samarbejde med en følgegruppe bestående af borgere og medlemmer af kommunens Udsatteråd. Med en fokuseret indsats på evalueringen af skabte effekter hos de deltagende borgere i pilotprojektet, kan Ishøj Kommune blive en foregangskommune på området og bidrage positivt til samarbejdet i det kommunale netværk, Sund-By-Netværket, og skabe nyttig viden til brug for andre kommunale indsatser af lignende karakter.

Ishøj Kommune har en række tilbud til borgere indenfor sundhed. Kommunen har dog ikke, jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger, et specifikt tilbud til borgere med fokus på at håndtere dårlig mental sundhed.

Se evt. vedlagte bilag for projektbeskrivelse.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender pilotprojektets gennemførelse og finansiering. Sagen behandles ligeledes på Udsatterådet.

Tiltrådt.

Der foreslås følgende finansiering til frikøb af særlig medarbejder i Naturcentret, 60 timer til pilotprojektet.

Sundhedspuljen: kr. 20.000

Udsatterådet: kr. 10.000

Center for Voksne og Velfærd, Forebyggende forløb: kr. 10.000

I alt finansiering på kr 40.000 til pilotprojektets gennemførelse.

Efterretningssag

Træning og Rehabilitering under Center for Voksne og Velfærd har evalueret de rehabiliterende sundhedsindsatser. Evalueringen danner baggrund for, at sundhedsindsatserne kan kvalitetsudvikles, så de bl.a. lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Sagen var på Social- og Sundhedsudvalget d. 14. januar 2019, hvor flowdiagram for forløbsprogrammer blev præsenteret.

Formålet med de rehabiliterende sundhedsindsatser er at styrke borgernes evne til at mestre hverdagslivet med en kronisk sygdom. I evalueringen er det blevet klart, at der er stor diversitet i målgruppen af borgere. Det er derfor vigtigt, at der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker, og at borgerne bliver mødt med en helhedsorienteret tilgang. Træning og Rehabilitering har iværksat kvalitetsudvikling af de eksisterende sundhedstilbud. Der er taget kontakt til andre kommuner for at få inspiration fra deres praksis, og den eksisterende evidens på området er underssøgt. Det har bl.a. bevirket at, der nu er implementeret en metode til brug i de individuelle sundhedssamtaler.

Træning og Rehabilitering har samtidig undersøgt, hvilke redskaber som kan anvendes til effektmåling. Sundhedsdatastyrelsen er ved at udvikle et spørgeskema, som bl.a. skal bruges til at måle effekten af rehabiliterende indsatser til borgere med en kronisk sygdom. Det er forventningen, at spørgeskemaet kan bruges fra primo 2020. Indtil spørgeeskemaet er implementeret, har Træning og Rehabilitering valgt at fokusere på at generere aktivitetsdata.

Med baggrund i evalueringen er der defineret følgende indsatser, som Træning og Rehabilitering vil arbejde med i det kommende år:

• Videreudvikling af relevante indsatser for at kunne imødekomme diversiteten i målgruppen.
• Implementering af Sundhedsdatastyrelsens spørgeskema til diabetes så snart det bliver frigivet til nationalt brug.
• Løbende udvikling af de enkelte forløbsprogrammer og andre indsatser for at sikre, at indsatsen fortsat lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
• Udvikling af rekrutteringsstategi for indsatserne målrettet borgere, almen praksis og hospitaler.
• Kompetenceudvikling af sundhedskonsulenter til varetagelsen af de nye metoder, som tages i brug.
• Udvikling af samarbejdet med Kultur & Fritid for at skabe brobygning til tilbud i foreningslivet.
• Indgåelse i et tværsektorielt samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen om at udvikle diabetesundervisning for borgere med urdu, tyrkisk og arabisk som førstesprog.

Administrationen orienterer Social- og Sundhedsudvalget for status af kvalitetsudvikling til oktober 2020.

Forslag til indstilling:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringssag

Der er lavet en årlig opfølgning på de indsatser og projekter, som hører under Ishøj Kommunes sundhedsstrategi.

Vedhæftede notat indeholder en kort status på de projektet og indsatser, som hører under Ishøj Kommunes sundhedsstrategi. Notatet indeholder kun status for de projekter og indsatser, som ikke særskilt er blevet afrapporteret til Social- og Sundhedsudvalget inden for det sidste halve år, eller som udvalget får en status eller evaluering på inden for de næste par måneder.

Notatet er inddelt efter sundhedsstrategiens tre temaer: Borgernes mulighed for et sundt hverdagsliv, Borgernes mestring af eget liv samt Det borgernære kommunale sundhedsvæsen.

Der fremlægges en kort status for følgende projekter og indsatser:

• Rygestopindsatser, herunder: Røgfri Kommune, SSP-indsats i grundskolen, Bliv en vinder uden tobak, Røgfri på tværs, rygestophold for gravide og rygestopkurser til borgere
• Tip Tap Tynde
• Skolesport, Leg, bevægelse og fællesskab unden alder samt Legepatrulje i henholdsvis dagtilbud og skolegården
• Åben psykologisk rådgivning for unge
• Sundhedstilbud på Kløverengen og under Handicap og Psykiatri
• Tidlig opsporing af børn og unge med astma
• Projekt om udsatte ældres tandhygiejne
• Forebyggende hjemmebesøg

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringssag

Træning og Rehabilitering under Center for Voksne og Velfærd har udført en analyse af tidsrammen mellem første og andet møde med en terapeut ved opstart af genoptræning. Implementering af den nye lov om tidligere opstart af genoptræning pr. 1. juli 2018 har betydet, at træningscenteret i travle perioder har været nødt til at prioritere opstart af forløb over igangværende træningsforløb. Dette har skabt interesse for at undersøge, hvor lang tid der går fra borgerens første samtale og undersøgelse til næste træning med en terapeut. Der er ikke tidligere lavet målinger på dette. Analysen skal derfor ses som en aktuel status og ikke en sammenligning med tiden før d. 1. juli 2018. Data til analysen er skabt på baggrund af genoptræningsforløb til borgere fra både Vallensbæk og Ishøj Kommuner for de første fire måneder af 2019.

Analysen præsenterer statistik for antal dage (inkl. weekend og helligdage) mellem borgernes første og andet møde med en terapeut fordelt på følgende fem kategorier:

1.    Borger udsætter af private årsager

2.    Faglig årsag til at udsætte genoptræningen

3.    Selvtræning med løbende opfølgningstider hos en terapeut

4.    Holdtræning

5.    Individuel træning

Analysen viser, at de fleste borgere bliver visiteret til henholdsvis selvtræning med opfølgningstider hos en terapeut (77 borgere), holdtræning (120 borgere) eller individuel træning på træningscenteret eller i eget hjem (107 borgere). For borgere, der bliver visiteret til selvtræning, ligger der en faglig vurdering til grund for, hvornår andet møde med en terapeut er relevant. 60 % af borgerne, der får visiteret et holdforløb, har andet møde med en terapeut inden for 7 dage inkl. weekend og helligdage og 85 % indenfor 14 dage. For individuel træning er det 55 % af borgerne, der har andet møde med en terapeut inden for 7 dage og 89 % indenfor 14 dage.

For borgere, der bliver visiteret til holdtræning og individuel træning, har træningscenterets personaleressourcer samt borgerens helbredsmæssige tilstand betydning for, hvor lang tid der går mellem første og andet møde med en terapeut. Borgerens helbredsmæssige tilstand får betydning, hvis borgeren har mange aftaler med læge/hospital og hjemmepleje og sygepleje, fordi det kan være en udfordring at koordinere et tidspunkt for træning, der passer i både borgerens og terapeutens kalender. Der vil derfor altid være nogle forløb, hvor der går længere tid inden andet møde med en terapeut. Desuden vil der omkring sammenhængende helligdage som fx. påske og jul, hvor træningscenteret er lukket, opstå lidt længere tid mellem første og andet møde.

Da Træningscenteret i 2011 var gennem et LEAN-projekt blev det klart, at det ud fra en betragtning om optimal udnyttelse af ressourcer og effektiv drift var ønskeligt at have en kortere ventetid på nogle forløb, fordi det er et udtryk for, at terapeuternes tid udnyttes optimalt. Analysen viser, at 11-15 % af borgerne, der bliver visiteret til hhv. individuel eller holdtræning, venter mere end 14 dage på andet møde med en terapeut. Dette kan skyldes flere forhold, dels at der er tale om sårbare / svagelige borgere med helbredsmæssige komplikationer dels planlægning og brugen af de nuværende ressourcer i træningscentret. Såfremt der ønskes en lavere procentandel kan det betyde et ændret behov for personaleressourcer.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringspunkt
Der opkræves i dag ikke moms på salg af mad og drikke i Kærbos café. Det fremgår imidlertid af momsloven, at det kun er beboere, som er visiteret til madservice, der kan fritages for moms. Der indføres derfor moms på salg af varer i Kærbos café, undtaget beboere, der er visiteret til madservice. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til orientering og sendes efterfølgende til orientering i Seniorrådet.

I Kærbos café sælges der mad og drikke til beboere, pårørende og gæster. Beboere, der er visiteret til madservice efter servicelovens § 83, skal ikke betale moms på mad og drikke (momslovens § 13, stk. 1, nr. 2), men for alle andre persongrupper, skal der opkræves moms på salg af varer. Det er derfor i strid med gældende lovgivning, at der ikke har været opkrævet moms i cafeen, hvorfor der nu indføres moms på salg af mad og drikke for alle borgere, som foretager køb i Kæbos café. Undtaget er beboere, der er visiteret til madservice. Derfor vil der fremadrettet være to priser på Kærbos varer. En pris, der gælder beboere, som er visiteret til madservice og en pris, der gælder alle andre persongrupper. Dette vil betyde, at der vil være en prisstigning for de persongrupper, der tidligere ikke har betalt moms.

Vedhæftet er notat om momspligt ved salg af mad og drikke i plejecafeer.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om indførelse af moms på mad og drikke i Kærbos café til efterretning.

Tiltrådt.

Lovbekendtgørelse af 16.06.21 nr. 760 Momsloven

Orienteringssag

Der har været efterlyst en nærmere orientering om: (1) i hvilket omfang børn og unge i Ishøj Kommune bliver vaccineret med MFR og HPV, (2) udviklingen i andelen af vaccinerede og (3) hvilke indsatser, som understøtter, at så mange børn og unge som muligt bliver vaccineret. Derfor er der udarbejdet vedlagte notat, hvor andelen af vaccinerede børn og unge sammenlignes med andre kommuner på Vestegnen. Notatet viser overordnet, at vi i Ishøj Kommune i det store hele ligger på niveau med de fem sammenligningskommuner. I Ishøj Kommune er sundhedsplejen opmærksomhed på at huske forældrene på at lave aftaler om vaccination af deres børn og møde op til aftalerne. Samtidig oplyses det i notatet, at der på landsplan vil blive gjort flere tiltag for at øge tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet.

Ishøj Kommune ligger i det store hele på niveau med fem andre vestegnskommuner Albertslund, Glostrup, Brøndby, Høje-Taastrup og Vallensbæk i forhold til tilslutningen til børnevaccinationerne MFR og HPV. Der ses dog forskelle i tilslutningen til vaccinationer på visse årgange, hvilket formentlig vil kunne forklares med, at der nogle år har været en skepsis i befolkningen overfor vaccinationer. Det gælder især HPV vaccinen.

Sundhedsplejen i Ishøj Kommune oplever ikke, at der eksisterer en generel modstand mod vaccination i Ishøj Kommune. Hvis forældrene ikke får vaccineret deres børn, skyldes det formentlig, at familien ikke har overskuddet til at få lavet og møde op til vaccinering af deres børn, hvilket især opleves at være tilfældet i udsatte familier. Sundhedsplejen i Ishøj Kommune har fokus på dette, og sørger derfor for at huske familierne på, hvornår den næste vaccination skal gives for at fremme vaccinationstilslutningen i Ishøj Kommune.

Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2019 lanceret tre nye initiativer, som skal understøtte en endnu bedre vaccinationsdækning og tilslutning til det danske vaccinationsprogram. Disse initiativer omhandler en påmindelse til familier omkring vaccinationer, opdatering af informationsmateriale samt opkvalificeringskurser til sundhedsplejersker. Ishøj Kommune har tilmeldt to sundhedsplejersker til kursusdage i september. 

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringspunkt

Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har ansøgt om midler til at videreføre og forankre et fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer. Behandlingstilbuddet er en videreførelse af ProjektGIV, der er et gratis tilbud til børn og unge i alderen 8-24 år.

Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har i fællesskab ansøgt om 9.1 mio. kr. i støtte fra Socialstyrelsen til et gratis og fælles behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer i perioden 2020-2023. For midlerne viderefører de tre kommuner dele af de nuværende indsatser i ProjektGIV til børn og unge i alderen 8 til 24 år. I projektperioden vil der endvidere  være fokus på den tætte koordinering med andre indsatser i familierne, som kommunen har ansvaret for. Det vil endvidere være opmærksomhed på at udvikle rammer for, hvordan de gode erfaringer og den opnåede viden kan forankres, når projektperioden slutter.

De nyetablerede kommunale ungeindsatser i alle tre kommuner betragtes som nye og væsentlige samarbejdspartnere i forsøget på at opspore og rekruttere børnene og de unge til projektets indsatser og til at understøtte helhedsorienterede løsninger for de unge.

Behandlingstilbuddet i ProjektGIV hjælper børnene og de unge, der er vokset op i familier med stof- eller alkoholproblemer. På kort sigt ved at hjælpe dem med at lære, hvordan de kan håndtere deres egen aktuelle livssituation. På længere sigt skal hjælpen virke forebyggende, da forskning viser, at opvæksten i et misbrugsmiljø kan medføre øget risiko for alvorlige traumer, omsorgssvigt, psykisk sygdom, eget misbrug, kriminalitet og manglende uddannelse eller arbejde.

Projektets behandlingstilbud bygger på erfaringer, metoder og resultater fra foregående projektperiode 2016-2019. Behandlingstilbuddene i 2020-2023 bliver:

• Gruppetilbud til 8-12 årige og 13-17 årige.
•  Krops- og mindfulness grupper til 8-12 årige og 13-17 årige.
•  Individuelle forløb bestående af samtaleforløb med psykolog, kropsterapeut og/eller socialrådgiver til alle aldersgrupper 8-24 år.
•  Familieforløb bestående af samtaler med hele familien
• Temapakker bestående af tilbud til børn og unge samt til de fagprofessionelle på skoler, ungdomsuddannelser, SFO og fritids- og ungdomsklubber.

Projektet forventer at kunne tiltrække ca. 250 børn og unge. Behandlingen vil foregå i indrettede lokaler i både Greve og Ishøj Kommuner.

Der nedsættes en styregruppe, der har det overordnede ansvar for projektet og som sikrer den løbende politiske orientering om projektets fremdrift, resultater og virkninger. Styregruppen består af centerchefer for de projektinvolverede fagcentre i de tre kommuner. Direktør Henrik Harder, Greve, er styregruppeformand. Der tilknyttes en referencegruppe bestående af de faglige ledere for de deltagende projektmedarbejdere og fra andre centrale enheder. Der ansættes en projektleder for hele projektperioden og der knyttes 5 projektmedarbejdere til behandlingstilbuddene. Projektleder og projektmedarbejdernes løn finansieres af projektets midler.

Økonomiske konsekvenser

Projektet er ansøgt finansieret med 9,1 mio. kr. fra Socialstyrelsen pulje for behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug. Midlerne er fordelt på fire år. Ansøgningen er indsendt juli 2019, og der forventes svar senest oktober 2019.

Kommunikation

Alle tre kommuner vil kommunikere om behandlingstilbuddene via pjecer, kommunernes hjemmeside, sociale medier og via møder, fx ledermøder og personalemøder for kommunernes ansatte. Kommunikationen bliver målrettet borgerne og kommunernes egne ansatte.

Tidsplan

Projektperioden løber fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringssag

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om nøgletal til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringspunkt

• KL's Sundheds- og Ældreudvalg har med afsæt i debatoplægget 'Hvad er et godt ældreliv?' afholdt fire debatmøder for kommunalpolitikere i henholdsvis Aalborg, Århus, Odense og Roskilde i perioden fra 12. marts til 25 april 2019. Se bilag for opsamling af de fire debatterede temaer.

• Sundhedsstyrelsen har givet afslag på ansøgning til puljen Sammenhængende indsatser imod ensomhed og mistrivsel hos ældre. Afslag angik finansiering vedr. projektet `Bekæmpelse af ensomhed via nære fællesskaber i lokalsamfundet i Ishøj – alle har brug for en kammerat`.

• Brugerundersøgelsen af Hjemmeplejen og madservice er blevet testet af borgere, og spørgeskemaet vil blive udsendt til borgerne medio sept. Administrationen vil fremlægge resultaterne af undersøgelsen for Social- og Sundhedsudvalget i januar 2020. Administrationen udfører en opdelt brugerundersøgelse mellem privat leverandør og den kommunale hjemmepleje.

• For opfølgning på KL's Socialudvalgs politiske møde d. 9. maj se bilag.

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager meddelelser til efterretning.

Tiltrådt.

Orienteringspunkt

Klagesager:

Ingen klagesager til efterretning

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Intet til evt.