Baggrund
Sociolancen er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab og Socialforvaltningen i Københavns Kommune, der har til formål at øge kvaliteten i den forebyggende indsats for socialt udsatte samt at aflaste det præhospitale beredskab i opgaver, der vurderes at have en mere socialfaglig end akut sundhedsfaglig karakter.

Sociolancen

• kan afdække, om socialt udsatte borgere har behov for sundhedsfaglig eller socialfaglig hjælp og brobygge til relevante tilbud og indsatser, fx egen læge, hospital, væresteder, herberger, så borgerne ikke ”falder mellem to stole”.
• kører alle ugens dage, kun i Københavns Kommune fra klokken 11.00 - 23.00, og består altid af en socialfaglig - og en sundhedsfaglig medarbejder.
• sendes som respons ved opkald til 112, Akuttelefonen 1813 samt ved henvendelser fra politi, herberger, bosteder og ambulancepersonale. Den er ikke en erstatning for en ambulance, men et supplement i situationer, hvor det kan være svært at vurdere, hvad borgeren har behov for. Den opererer også opsøgende og opfølgende.
• har 14 ambulancereddere og paramedicinere fra Hovedstadens Akutberedskab tilknyttet og 12 socialfaglige medarbejdere fra Københavns Kommune.

Region Hovedstadens Akutberedskab oplyser, at Sociolancen har ca. 2.000 kørsler om året og i et overordnet skøn, hvor der ikke tages hensyn til befolkningsforskelle mellem kommunerne, estimerer de, at der kunne være ca. 72 kørsler om året i Ishøj (bilag 1).

Eksisterende tilbud og indsatser i Ishøj
Den Sociale udførerenhed har en række tilbud og indsatser, som dækker samme målgruppe som Sociolancen. Socialt udsatte kan fx henvende sig i ’Det Gule Hus’ og komme til ’Åben vejledning’ i dagtimerne. Kommunen driver Søstedet, som både rummer herberg, de skæve boliger, rusmiddelbehandling og mulighed for samvær. Servicelovens § 99, som dækker akut opsøgende arbejde er særligt målrettet Sociolancens målgruppe, da den ikke er visiteret. Primo maj 2024 er der ca. 8 borgere på en § 99-ordning, og støtte- og kontaktpersonen har tæt samarbejde med kommunens socialsygeplejerske, F-act teamet, som er fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling, under Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj og politiet. Støtten kan gives i borgerens hjem, i det offentlige rum og/eller på væresteder. Der er stort fokus på at brobygge til andre støtteordninger.

Socialsygeplejersken har fokus på relationsarbejdet med de udsatte borgere, som nogle gange kan have en mistillid til systemet. Socialsygeplejersken hjælper bl.a. med ledsagelse til hospital, læge og til kommunens socialtandpleje, men arbejder også på at hjælpe borgere ind i allerede etablerede fællesskaber, både dem kommunen og NGO’er står for. Socialsygeplejersken oplyser, at han har et tæt samarbejde med resten af kommunes medarbejdere, politiet, psykiatrien, socialsygeplejerske på hospitalerne, hjemmeplejen, som alle henvender sig ved bekymring om udsatte borgere. Socialsygeplejersken opererer både efter aftaler og ad hoc, er opsøgende og følger op. Primo maj har socialsygeplejersken ca. 20 borgere og er tilgængelig inden for almindelig arbejdstid, men efter aftale også om aftenen og i weekenden. Dertil har borgere med behov for psykisk krisehjælp mulighed for at ringe til Akuttelefonen, der er et samarbejde på tværs af kommuner, alle dage ml. 23.30 og 7.00. Medarbejderen som passer akuttelefonen vil forsøge at hjælpe borgeren så godt som muligt og vil samtidig sikre at borgers kommune får besked om opkaldet dagen efter med henblik på at borger har mulighed for hjælp.

I Ishøj har vi to udskrivningskoordinatorer, der hjælper borgere med en tryg overgang fra hospitalsindlæggelser til eget hjem eller plejebolig. Udskrivningskoordinatorer bliver informeret via socialrapporter fra politiet, hospitalerne og hjemmeplejen. De kommer ofte i kontakt med ikke-kendte borgere af systemet. De afdækker borgerens behov og ønsker for hjælp og igangsætter indsatser de relevante steder i kommunen, fx genoptræning, kontakt til socialsygeplejerske eller myndighed.

Politikreds Vestegnen, Kriminalforsorgen og Region Hovedstadens Psykiatri er ved at etablere en PSPK-patrulje (Politi, Socialforvaltning, Psykiatri og bopælsKommune) på Vestegnen, som har overlappende funktioner med Sociolancen og både henvender sig til psykisk sårbare og socialt udsatte. PSPK-patruljen kommer til at bestå af en socialfaglig medarbejder fra psykiatrien og to betjente. Vestegnens Politi, sektionen for forebyggelse og koordinering, oplyser, at der arbejdes videre med to forslag om vagtplanlægningsmodel: 1) en patrulje 5 dage om ugen fra kl. 10-18 eller fra kl. 12-20, 2) en patrulje 7 dage om ugen fra kl. 10-18 eller fra kl. 12-20. På næstkommende møde i styregruppen i oktober 2024 vil der blive indgået aftale.

Nabokommuner
Administrationen har henvendt sig til de omkringliggende kommuner på Vestegnen, som fx Høje Taastrup, Glostrup og Albertslund. Den generelle tilbagemelding er, at man ikke ser et behov og ikke er interesseret i en Sociolance.

Erfaringer fra Region Midtjylland
Fra 2016-2019 lavede Region Midtjylland et pilotprojekt med en Sociolance med inspiration fra Københavns Kommune på tværs af 19 kommuner. Sociolancen opnåede ikke den ønskede effekt, da lokalkendskabet til indsatser i de forskellige kommuner ikke var til stede, og man ikke kunne slå borgere op på tværs af kommunegrænser. Det kunne derfor forlænge processen med den tilsigtede hjælp frem for den noget hurtige og brobyggende funktion til hjælp, der var tiltænkt. Dertil var tilbuddet for dyrt, og der var ikke brug for det i det omfang, man havde regnet med.

Sociolancen i København drives af midler fra Region Hovedstaden til drift, køretøj og lønmidler til sundhedsfaglige medarbejdere, samt lønmidler fra Københavns Kommune til socialfaglige medarbejdere.
Socialudvalget afsatte i 2022 2,1 mio.kr i varige midler til drift af Sociolancen, suppleret af 2,4 mio. kr. årligt i varige midler fra Region Hovedstaden.

at der ikke etableres en sociolance-ordning.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.

På Byrådsmødet 27. februar 2024 kom Enhedslisten med et initiativforslag om, at Ishøj Kommune, sammen med vores nabokommuner og Region Hovedstaden, frem mod 2025 etablerer en fælles Sociolance-ordning. Social- og Sundhedsudvalget blev i den forbindelse bedt om at afdække nuværende indsatser og pege på evt. uafklarede behov og konkrete samarbejdsmuligheder med øvrige kommuner på Vestegnen. Administrationen har kortlagt indsatser i Ishøj Kommune rettet mod målgruppen og vurderer på den baggrund, at der ikke er behov for at etablere en Sociolance-ordning på tværs af kommuner i samarbejde med Region Hovedstaden.

Ole Wedel-Brandt (Ø) deltager under dette punkt.

I juni 2024 fik Frederiksberg Kommune tilsagn fra Social- og Boligstyrelsen om lånedispensation på 45 mio. kr. for 2025/2026. Det er planen, at der skal etableres et nyt botilbud målrettet unge voksne med autismespektrumforstyrrelser og udadreagerende adfærd kombineret med et omfattende støttebehov (jf. servicelovens §§ 107/108). Formålet er, at borgere kan visiteres til botilbuddet, så de kan få den hjælp, de har brug for, og kommunerne samtidig kan skabe bedre sammenhæng mellem botilbudspris og kvalitet. Det skal bemærkes, at Ishøj Kommune ikke har bundet sig ved at indgå i ansøgningen, men at en nærmere afklaring af et muligt samarbejde med Frederiksberg Kommune går i gang nu, hvor ansøgningen er godkendt. I denne fase kan Ishøj Kommune vælge:

1. Ikke at indgå i et samarbejde om etablering af et botilbud, og eventuelt tilkendegive, at kommunen ønsker muligheden for at købe enkelte pladser ved ledig kapacitet uden anden forpligtelse. Frederiksberg vil i så fald tage hele risikoen og det fulde driftsherreansvar.
2. At råde over et antal pladser, fx 2 - 4 pladser, som tilhører Ishøj Kommune, og som kommunen derved hæfter for økonomisk, også ved tomgang.
3. At dele driftsherreansvaret med Frederiksberg Kommune om etablering af tilbuddet.

Frederiksberg Kommune har kig på forskellige lokationer, som ligger uden for deres egen kommunegrænse. Frederiksberg Kommune påtænker at etablere fem pladser i 2025 stigende med en plads hvert år i de efterfølgende fem år til eget brug. Høje-Taastrup Kommune har også tilkendegivet interesse for samarbejdet.

Der forelægges en sag for Social- og Sundhedsudvalget og Byrådet i løbet af efteråret 2024.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Frederiksberg Kommune ansøgte i maj 2024 lånepuljen til at udvide botilbudskapaciteten på det specialiserede socialområde. Ishøj Kommune har tilkendegivet interesse for at indgå i et samarbejde om et nyt botilbud, hvilket der orienteres om i denne sag.

Ole Wedel-Brandt (Ø) deltager under dette punkt.

Baggrund
I budgetaftalen for 2024 blev det besluttet, at Ishøj Kommune kunne indkøbe ledelsesinformationssystemer for 0,2 mio. kr. i 2024.

Ledelsesinformation er data omsat til meningsfuld information, der giver ledelsen mulighed for at træffe beslutninger på et informeret grundlag. Data omfatter kommunens relevante nøgletal, trends og præstationsindikatorer inden for økonomi, HR og de faglige kerneopgaver. Ved at monitorere og analysere relevante nøgletal kan ledelsen følge op på strategiske målsætninger og løbende identificere, om ressourcerne bruges på bedst mulig vis. Det er forskelligt, hvilke styringsdata ledere på forskellige niveauer har behov for i forhold til at blive bedst understøttet.

Status
På baggrund af beslutningen om indkøb af ledelsesinformationssystem blev der i januar 2024 nedsat en styregruppe og en tværgående arbejdsgruppe. Der er ansat en ledelsesinformationskonsulent i Økonomi, som skal understøtte processen med udvikling og implementering af ledelsesinformation i Ishøj Kommune.

Det er besluttet i første omgang at have fokus på at udvikle ledelsesinformation på tværs af centrene vedrørende:

• Sagsbehandlingsfrister
• Sygefravær

På sigt bliver der arbejdet med at identificere, hvilken styringsdata der bedst kan understøtte kommunes strategier, som de løbende udvikler sig.

Arbejdsgruppen har i samarbejde med konsulenthuset Inspari lavet en foranalyse af mulighederne for at trække relevant data fra eksisterende systemer i Ishøj Kommune og få denne data til at tale sammen med et overordnet system, der endnu ikke er besluttet. Samtidig indhenter arbejdsgruppen viden og inspiration fra andre kommuner, som er længere fremme med brugen af ledelsesinformation. Sideløbende hermed er der igangsat initiativer omkring oprydning af data og systematisering af registreringer på de enkelte fagområder. På baggrund af analysen vil arbejdsgruppen udarbejde en businesscase i efteråret 2024, som skal belyse, hvordan der bedst kan trækkes data og, hvor meget det vil koste.

De 0,2 mio. kr. som er afsat i budgetaftalen for 2024 indgår som en del af en større investering til udviklingen og implementering af ledelsesinformation i Ishøj Kommune.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

I denne sag gives en status på processen vedrørende indkøb af ledelsesinformationssystem, der er en del af budgetaftalen for 2024.

Baggrund
Social- og Sundhedsudvalget er tidligere orienteret om (senest den 11. august 2021), at administrationen har afviklet projektet "Pas på dig selv", hvor pårørende med demens inde på livet har fået viden, redskaber, mestringsstrategier og netværk, der kan være med til at styrke deres mentale overskud i hverdagen. Målet med projektet var at skabe et meningsfuldt aflastningstilbud i form af daghøjskole for borgere med demens inde på livet. Projektet har bidraget til Ishøj Kommunes arbejde med at blive en mere demensvenlig kommune.

Kernen i puljeprojektet har været daghøjskoleforløb for pårørende til hjemmeboende borgere med demens. De pårørende har fået undervisning og mulighed for netværksdannelse. Udover undervisning for de pårørende var der skabt mulighed for, at borgerne med demens kunne deltage i meningsfulde aktiviteter på samme lokation, få ekstra besøg fra hjemmeplejen eller få mulighed for at være flere dage i daghjem. Dette skabte fleksibilitet og tryghed, idet familierne kunne vælge den løsning, der passede bedst til deres behov.

Resultater
I projektbeskrivelsen blev det estimeret, at der skulle afholdes otte daghøjskoleophold. På grund af corona blev opstarten af projektet udskudt, og der er afviklet fem daghøjskoleforløb fra efteråret 2021 til efteråret 2023. På trods af færre daghøjskoleforløb, så er målsætningerne for antal deltagende borgere blevet indfriet. Der var i projektbeskrivelsen opsat et mål om, at der blev inkluderet 40 - 60 pårørende samt 20 - 40 borgere med demens. I alt var 49 pårørende og 43 borgere med demens del af projektet.

Af projektbeskrivelsen fremgår det, at det forventes at rekruttere 8 - 15 frivillige i løbet af projektperioden til deltagelse i daghøjskoleforløbene. Der er rekrutteret 6 frivillige i projektperioden, hvor en af dem sidenhen er stoppet inden projektets ophør. Dette ses som et fint resultat taget i betragtning af, at Ishøj Kommune er en mindre kommune. Nogle af de frivillige er, eller har selv været, pårørende til et menneske med demens. Derfor har de frivillige dels haft en særlig forståelse for de borgere, der er ramt af demens, og dels givet de pårørende mulighed for spejling. Nogle af de frivillige er fortsat aktive som frivillige i Ishøj.

Det har været et mål for projektet, at deltagerne efterfølgende deltager i lokale tilbud i kommunen og civilsamfundet. Medarbejdere og de frivillige har derfor spillet en central rolle som brobyggere, og de har været med til at skabe tryghed omkring overgangen fra daghøjskole til andre aktiviteter i Ishøj, som fx pårørendegrupper, CaféBio og BroCaféen.

I projektbeskrivelsen var opsat et mål om inddragelse af 20 - 25 civilsamfundsaktører og samarbejdspartnere. Gennem projektperioden har cirka 14 civilsamfundsaktører og samarbejdspartnere været involveret. Det gælder bl.a. biblioteket, Bredekærgård, Ishøj Idræts- og Fritidscenter og Danhostel/Vandrerhjemmet. Dertil kommer forskellige undervisere på demensområdet.

Ydermere var der i projektbeskrivelsen opsat et mål om, at medarbejdere via deltagelse i projektet skulle være med til at skabe sammenhæng mellem indsatserne og opnå opkvalificering. En række medarbejdere fra ældre- og sundhedsområdet deltog i nogle af daghøjskoleforløbene, hvorigennem de opnåede et praksisnært kompetenceløft indenfor demensområdet, et fælles vidensgrundlag samt en indsigt i, hvordan det er belastende at være pårørende til et menneske med en demenssygdom. Desuden gav deltagelsen mulighed for relationsdannelse mellem medarbejdere, borgere og frivillige og dermed bedre forudsætninger for et godt samarbejde fremover.

De pårørende på daghøjskoleforløbene svarede på et spørgeskema ved afslutningen af hver af de fire undervisningsdage, hvor de kunne angive i hvor høj grad, at de havde været tilfredse med deltagelsen. Nedenfor ses resultaterne af de pårørendes besvarelser:

Der var opsat et mål i projektbeskrivelsen om, at 75 % af de pårørende skal udtrykke en tilfredshed med metoder og læring, hvilket må siges at være indfriet, eftersom mellem 77 % og 89 % har givet positive tilkendegivelser indenfor de fire kategorier.

I kommentarerne fra de pårørende går følgende igen i besvarelserne:

• Nyttig og relevant viden om demens og om at takle situationer med ens kære.
• Positivt at der var plads til egne personlige oplevelser og udfordringer.
• Godt med refleksion, dialog der giver selvindsigt samt mulighed for spejling og netværksdannelse (være sammen med ligesindede).
• God kobling mellem teori og praksis.
• Godt med viden om krisehåndtering og konflikthåndtering.

Projektet vandt prisen "Årets demensvenlige støtte/aktivitet til pårørende med mennesker med demens" på Demens Topmødet i 2021.

Der er indsendt tre statusrapporter inkl. økonomisk status til styrelsen i løbet af projektperioden. Ved projektets afslutning er der indsendt en endelig afrapportering (bilag 1) samt revideret regnskab til Social- og Boligstyrelsen.

Forankring
Der arbejdes på nuværende tidspunkt på, hvordan resultaterne og erfaringerne fra projektperioden kan videreføres. Der er ikke muligt at videreføre daghøjskolerne efter projektperioden indenfor de eksisterende ressourcer. Administrationen vil se på mulighederne for at tilbyde en form for undervisning til pårørende, hvor de kan få viden om sygdommen, kommunikation og redskaber til at skabe mental ro for dem selv. Herudover er det vigtigt, at formen understøtter de pårørendes mulighed for netværksdannelse med ligesindede, og at frivillige inddrages som en del af brobygningen til eksisterende initiativer, jf. Ældrestrategien, som fx BroCafé, pårørendegrupper, Ro4Livet og CaféBio. Disse tematikker er allerede en del af temaerne i Ishøj Kommunes pårørendegrupper, og administrationen undersøger om pårørendegrupperne kan videreudvikles på baggrund af viden og erfaringer fra daghøjskolerne.

Ishøj Kommune blev bevilliget tilskud på i alt 1.952.925 kr. fordelt på årene 2020 - 2023. Tilskuddet blev bevilliget til ansættelse af en demensfaglig projektleder, honorar til undervisere, forplejning, revision mm. Der har været krav om en egenfinansiering på 20 %, som Ishøj Kommune har opfyldt med medarbejderressourcer, kørselsudgifter, tryk af materialer, lokaleleje mm.

Ved afslutningen af projektet har Ishøj Kommune tilbagebetalt 316.265 kr. på grund af et mindre forbrug end forventet. Mindre forbruget skyldes dels, at der grundet corona blev afholdt færre daghøjskoleforløb, dels at den demens faglige projektleder fik andet job og derfor stoppede før den tidsbegrænsede ansættelse udløb. Regnskabet viser samlet set udgifter for 1.636.660 kr. Regnskabet blev godkendt af revisionen den 25. april 2024.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Ishøj Kommune har modtaget midler fra Sundhedsstyrelsen (puljeadministrationen er sidenhen overgået til Social- og Boligstyrelsen) til projektet "Pas på dig selv - aflastning gennem styrkelse af det mentale overskud for pårørende til mennesker med demens i Ishøj". Projektet løb fra den 1. januar 2020 til og med november 2023. Projektet er afsluttet og udvalget orienteres om afrapporteringen.

Sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Baggrund
Handicapsagsbarometret er ét ud af flere retssikkerhedsinitiativer, som indgår i det i det samlede initiativ om bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022 - 2025. Handicapsagsbarometret 2023 er den første undersøgelse Ankestyrelsen udgiver, som undersøger kommunernes sagsbehandling og overholdelse af regler og praksis i sager, der ikke er påklaget til Ankestyrelsen. Barometret giver på landsplan et billede af kvaliteten af kommunernes sagsbehandling i sager om ledsagelse. Resultaterne er generaliserbare samlet set på tværs af landets kommuner, og kan derfor ikke anvendes til at beskrive sagsbehandlingskvaliteten i de enkelte kommuner. Undersøgelsen er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 385 sager fra 98 kommuner. Undersøgelsen handler om den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen og er baseret på de sagsakter, som kommunerne har sendt ind. (Bilag 1)

Sagsbehandlingskvalitet i Ishøj
Ishøj Kommune har 77 borgere som er tilkendt ledsagelse efter Servicelovens § 97. Ishøj Kommune har indsendt fire sager til Ankestyrelsen, hvoraf tre er behandlet. I de gennemgåede sager fra Ishøj Kommune, er der et tydeligt billede af en god sagsbehandlingskvalitet. To af sagerne har ingen fejl, hverken i forhold til det retlige eller i skønnet og vurderingen i afgørelserne. Den ene sag var et afslag, som ofte er de sværeste sager.

Den påpegede retlige fejl i Ishøj er til stede i 92% af de fejlbehandlede sager i rapporten. Det handler om, at borgeren har behov for støtte under ledsagelse til selvvalgte aktiviteter. Borgeren er blevet bevilliget en ledsagerordning af Ishøj Kommune, men Ankestyrelsen mener ikke, at borger er berettiget. Ankestyrelsen vurderer, at Ishøj Kommune i den konkrete sag ikke har vurderet snitfladen til servicelovens § 85. Ankestyrelsen anerkender i samme afgørelse, at Ishøj Kommune giver råd og vejledning. (Bilag 2). Administrationen er opmærksom på pointerne fra Ankestyrelsen og har stort fokus på at overholde regler og praksis i sagsbehandlingen.

Servicelovens § 97 om ledsagelse til voksne.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Ankestyrelsen har vis Handicapsagsbarometeret undersøgt kommunernes afgørelser efter Servicelovens § 97 om ledsagelse til voksne. Undersøgelser viser på landsplan, at der i 47 % af sagerne er retslige mangler med væsentlig betydning for afgørelsens rigtighed. I de sager Ankestyrelsen har gennemgået fra Ishøj, er der lavet en anmærkning vedr. en enkelt bevillingssag, hvor en borger har fået en ledsagerordning, som Ankestyrelsen ikke mener er berettiget. Fejlen er til borgerens favør og tæller ikke med i de 47 %. De øvrige sager var fejlfri. Administrationen orienterer om Ankestyrelsens gennemgang af specifikke sager i Ishøj Kommune.

Sagen sendes til orientering i Handicaprådet.

Formål og metode

Formålet med socialtilsynet er at vurdere kvaliteten og sikre dialogen med tilbuddet med udgangspunkt i kvalitetsmodellen, som beskrevet i Bekendtgørelse om socialtilsyn. Kvalitetsmodellen giver et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af kvaliteten.

I forbindelse med tilsynsbesøget har socialtilsynet, med udgangspunkt i kvalitetsmodellens temaer, foretaget en konkret vurdering af tilbuddets samlede kvalitet, ligesom der er foretaget en aktuel risikovurdering af tilbuddets drift. Socialtilsynet har i indeværende tilsynsproces haft særlig fokus på tema 5 omhandlende organisation og ledelse, tema 6 omhandlende kompetencer, tema 7 fysiske rammer og endelig på tema om tilbuddets økonomi.

Særlige fokusområder ved tilsynet:

• Tema 5: Organisation og ledelse
• Tema 6: Kompetencer
• Tema 7: Fysiske rammer samt økonomi

Det er socialtilsynets vurdering, at der ikke er fremkommet væsentlige nye data, der ændrer grundlæggende ved de tidligere vurderinger af de øvrige temaer i kvalitetsmodellen, som derfor indgår uændrede i den samlede rapport.

Tilsynets overordnede konklusion
Socialtilsynet vurderer, at Søstedet - De fleksible afklaringspladser er et velfungerende tilbud, og leverer relevante indsatser af høj kvalitet, der understøtter den faglige udvikling til gavn for borgernes tryghed og trivsel. Det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet drives af en kompetent og ansvarlig ledelse, og at medarbejderne har relevante faglige og personlige kompetencer, som matcher målgruppens behov og personalegennemstrømningen er lav. Endvidere vurderes det, at eksterne samarbejdspartnere inddrages rettidigt og relevant, og derved sikres, at borgernes behov for hjælp og støtte imødekommes.

Rapporten peger på, at sygefraværet i 2023 har været betydeligt højere end i sammenlignelige tilbud i andre kommuner, og derfor scores tilbuddet lavt under denne indikator. Sygefraværet er stabiliseret i 2024, da der arbejdes aktivt med at nedbringe det, og derfor udgør det ikke et aktivt risikoparameter på nuværende tidspunkt. Tilsynet bemærker desuden, at der mangler opholdsplan for to borgere i forhold til konkrete og individuelle mål, der understøtter borgerens mulighed for uddannelse/beskæftigelse. Imidlertid bemærker tilsynet også, at de kan se, at der arbejdes aktivt med uddannelse og beskæftigelse i forhold til beboerne, selvom det ikke er dokumenteret i form af mål. Det er endvidere socialtilsynets vurdering, at tilbuddets fysiske rammer understøtter målgruppens behov og formål med indsatsen, men at tilbuddet med fordel kan sætte ind med bedre lydisolering for at tilgodese borgernes behov. Tilbuddet vil derfor inddrage Center for Ejendomme og Arealer i at vurdere, hvordan der kan opnås en bedre lydisolering.

Endelig vurderes, at tilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet. For uddybning henvises til rapporten (Bilag 1).

Socialtilsynet har hverken givet påbud eller anbefalet opmærksomhedspunkter- og udviklingspunkter ved dette tilsyn. Afgørelse om godkendelse af Søstedet - De fleksible afklaringspladser for socialt udsatte er vedlagt. (Bilag 2)

Tilsynets vurdering i forhold til temaer

• Uddannelse og beskæftigelse scorer 3,5 ud af 5 point.
• Selvstændighed og relationer scorer 4,3 ud af 5 point.
• Målgruppe, metoder og resultater scorer 5 ud af 5 point.
• Sundhed og trivsel scorer 4,2 ud af 5 point.
• Organisation og ledelse scorer 3,7 ud af 5 point.
• Kompetencer scorer 5 ud af 5 point.
• Fysiske rammer 3,5 ud af 5 point.

På baggrund af tilsynets resultater, har administrationen udarbejdet en handleplan (Bilag 3).

Lov om Socialtilsyn.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultat af Socialtilsyn Hovedstadens anmeldte tilsyn den 18. marts 2024 hos Søstedet - De fleksible afklaringspladser, som er et herberg for boligløse socialt udsatte i Ishøj Kommune. Resultatet viser, at tilbuddet opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og 12-18 i lov om socialtilsyn og opfylder kravene i kvalitetsmodellen.

Sagen sendes til orientering i Udsatterådet.

Formål og metode
Formålet med tilsynet er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagende rammer og den praksis, der udføres på stedet samt at bidrage til den løbende udvikling og kvalitetsforbedring af tilbuddets rammer og indhold. Tilsynet tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang, der handler om at fokusere på at lade sig inspirere af det, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer.

Tilsynets overordnede konklusion
BDO vurderer, at leverandøren lever op til Ishøj Kommunes kvalitetsstandarder og vedtagne serviceniveau. Dog er der vurderet mangler indenfor dokumentation. Vurderingen er, at der i forhold til journalføring er mangler, som vil kunne afhjælpes ved en fortsat målrettet indsats, herunder opdatering i samarbejde med hjemmesygeplejen. Tilsynet vurderer, at medicinudlevering lever op til gældende instruks på området og den pleje, omsorg og praktiske støtte, som borgerne modtager i hjemmeplejen, leveres med god faglig kvalitet. Borgerne er meget tilfredse med hjælpen og med kvaliteten af hjælpen. Tilsynets vurdering er, at leverandøren har fokus på kerneopgaven, og der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes fokus på, at hjælpen ydes fleksibelt og tilrettelægges på borgernes præmisser, hvor det er faste medarbejdere, der kører faste ruter.

Tilsynets vurdering i forhold til temaer

• Dokumentation scorer 4 ud af 5 point.
• Medicinhåndtering scorer 5 ud af 5 point.
• Personlig pleje og støtte scorer 5 ud 5 point.
• Praktisk hjælp scorer 5 ud af 5 points.
• Rehabilitering
  scorer 5 ud af 5 points.
• Sundhedsfremme og forebyggelse scorer 5 scorer ud af 5 point.
• Kommunikation og adfærd scorer 5 ud af 5 point.

Tilsynets anbefalinger
Tilsynet bemærker vedr. dokumentation:

• at der i en journal ikke er sammenhæng mellem FMK og helbredsoplysninger.
• at der i en journal kun delvist er udfyldt borgers ønsker og mål, og at der i samme journal mangler enkelte opdateringer i besøgsplanen i forhold til hjælp i aftenvagt og udlevering af medicin.

Tilsynets anbefalinger vedr. dokumentation:

• at ledelsen sikrer, at journaler er opdaterede og fyldestgørende, herunder at det i samarbejde med hjemmesygeplejen sikres, at der er sammenhæng mellem FMK og helbredsoplysninger.

På baggrund af tilsynets anbefalinger har administration udarbejdet en handleplan, som er vedlagt som bilag.

Opfølgning på seneste tilsyn
Ledelsen redegør for, hvordan der er fulgt op på anbefalinger på sidste års tilsyn, samt at der arbejdes med relevante temaer i kvalitetsarbejdet til fortsat udvikling af den samlede kvalitet, fx er der etableret en række tværfaglige mødefora, herunder samarbejde med visitation og hjemmesygepleje. Derudover er der fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne, både i forhold til basale færdigheder, delegerede opgaver og specifikke områder, såsom demenssygdomme.

Aktuelt vilkår
Ledelsen oplyser, at de som opfølgning på sidste års tilsyn i samarbejde har etableret faste mødefora med visitationen og hjemmesygeplejen, blandt andet dialogmøde med hjemmesygeplejen hver tredje måned, visitationsmøde med borgergennemgang hver tredje uge og borgerkonferencer med tværfagligt set up ad hoc. Som et nyt tiltag er der, når borgere udskrives fra rehab- og flexpladserne, dialog og overlevering med fagkoordinator og den faste hjælper. Ledelsen redegør for, at der siden sidste tilsyn er iværksat en række nye tiltag, blandt andet har leverandøren indgået et samarbejde med privat aktør med henblik på kompetenceudvikling af både ikke uddannede og uddannede medarbejdere. Leverandøren har sat fokus på pårørendesamarbejdet, og en del medarbejdere har været på et tre dages AMU-kursus omkring samarbejde med pårørende, og det er planlagt, at alle medarbejdere skal have kurset. Derudover har leverandøren iværksat fast tilbud om supervision i forhold til pleje og omsorg til borgere med demens. Som et andet nyt tiltag har leverandøren ansat en ergoterapeut i forhold til hverdagsrehabilitering, arbejdsmiljø og forflytninger.

Serviceloven og aundhedsloven.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget orienteres om resultat af BDO's anmeldte tilsyn den 18. oktober 2023 hos den private leverandør af hjemmepleje, DFS Plus. Resultatet viser, at DFS Plus overordnet er en meget velfungerende enhed, som har engagerede medarbejdere og ledelse, der medvirker til trivsel for borgerne (Bilag 1).

Orientering om almindeligt helbredstillæg til fodbehandling
Administrationen har hidtil ydet tilskud, jf. det almindelige helbredstillæg til fodbehandlinger, som ikke har været omfattet af reglerne for det almindelige helbredstillæg. Administrationen har ikke ved tilskuddet taget højde for om behandlingen var omfattet af sygesikringen, herunder om den var udført af en fodterapeut med ydernummer. Er en pensionist bevilliget det almindelige helbredstillæg, kan der jf. lovgivningen ydes tilskud til betaling af pensionistens egne udgifter til fodbehandlinger, som Regionsrådet, jf. sundhedsloven yder sygesikringstilskud til. Regionsrådet kan kun yde sygesikringstilskud til behandling hos fodterapeuter med ydernummer, og for at blive tildelt et ydernummer skal fodterapeuten være statsautoriseret. Kommunen kan derfor kun yde det almindelige helbredstillæg til fodbehandlinger foretaget af en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer.

Administrationen vil fremadrettet arbejde i overensstemmelse med gældende regler, og det betyder, at der ikke vil blive ydet tillæg i form af det almindelige helbredstillæg til fodbehandlinger, som Regionsrådet ikke yder sygesikringstilskud til og dermed ikke til behandlinger foretaget af fodterapeuter uden ydernummer. Det skal derfor bemærkes, at borgerne fremadrettet skal være opmærksomme på tilskud, jf. det almindelige helbredstillæg, er betinget af tilskud fra sygesikringen, som kun kan ydes til fodterapeuter med ydernummer, og at de derfor skal sikre sig, at deres behandler har ydernummer. Hvis borgers fodbehandling ikke er berettiget til tilskud fra sygesikringen, men alligevel har behov for professionel fodbehandling, kan borgerne før behandlingen påbegyndes, ansøge om udvidet helbredstillæg til fodbehandling, hvor det også er muligt at benytte tilskuddet hos fodterapeuter, som ikke er statsautoriseret. På baggrund af ansøgningen vil administrationen vurdere, hvorvidt dette kan bevilges eller ikke bevilges. Administrationen vil kommunikere ændringen til borgerne blandt andet via hjemmesiden og plakater samt tage direkte kontakt til de fodterapeuter som anvendes hyppigst.

Der er udarbejdet en ny kvalitetsstandard for området, som er sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet. Kvalitetsstandarden forelægges Social- og Sundhedsudvalget til endelig beslutning den 12. september 2024.

Orientering om høringssvar på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger
Regeringen nedsatte i foråret 2023 en sundhedsstrukturkommission med den opgave at udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger blev offentliggjort den 11. juni 2024, og i forlængelse heraf sendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet anbefalingerne i bred offentlig høring frem til den 6. august 2024. Ishøj Kommune har sammen med de øvrige kommuner i Sundhedsklynge Syd indsendt et fælles høringssvar. (Bilag 1). I forbindelse med indsendelse af høringssvaret, er der udarbejdet en pressemeddelelse (Bilag 2), som også er lagt på kommunens hjemmeside og kan ses via dette link: Styrk hellere det borgernære sundhedsvæsen i kommunerne (ishoj.dk)

Årshjul for sager til Social og Sundhedsudvalget
Årshjul for sager i Social- og Sundhedsudvalget i 2024 er vedhæftet dagsordenen. (Bilag 3)

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Social- og Sundhedsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at protokol/referat godkendes.

Tiltrådt.

Social- og Sundhedsudvalget.