Referat
Social- og Sundhedsudvalget tirsdag den 18. juni 2024 kl. 16.00
Mødelokale Vandværket
Sagsfremstilling
Regeringen har nedsat en sundhedsstrukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed, og som er mere nært og bæredygtigt.
Baggrunden for nedsættelsen af Sundhedsstrukturkommissionen er blandt andet de demografiske forandringer, hvor stadig flere borgere får behov for pleje og behandling, mens der er mangel på medarbejdere og rekrutteringsudfordringer næsten alle steder i sundhedsvæsenet.
Et andet forhold er de store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet, og at de nære sundhedstilbud ikke er fulgt med udviklingen i det specialiserede sundhedsvæsen.
Kommunerne i Sundhedsklynge Syd forventes at udarbejde et høringssvar i fællesskab.
Da den offentlige høring løber hen over sommerferien, ser administrationen, at en ordinær politisk godkendelsesproces om høringssvaret bliver udfordret. Derfor planlægges der efter, at det endelige høringssvar kan godkendes af borgmesteren med efterfølgende orientering i Social- og Sundhedsudvalget.
Der henvises i øvrigt til sundhedsstrukturkommissionens hjemmeside, hvor rapporten er tilgængelig i sin fulde længe. https://www.ism.dk/temaer/sundhedsstrukturkommissionen
Lovgrundlag
Bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg, BEK nr. 1248 af 05/09/2022
Økonomi
Sagen ha ingen økonomiske konsekvenser.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Beslutningskompetence
Social- og Sunhedsudvalget.
Beslutningstema
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger er offentliggjort d. 11. juni 2024 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har meddelt, at sundhedsstrukturkommissionen anbefalinger udsendes i bred offentlig høring til og med den 6. august 2024.
På mødet vil administrationen give en orientering om sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger og orientere om proces for godkendelse af høringssvar.
Leder af tværsektorielt samarbejde i Sundhedsklynge Syd Lene Tokkesdal Dunker deltager under punktet.