Referat
Teknik- og Bygningsudvalget onsdag den 18. marts 2015 kl. 18.30
Mødelokale 2D / Svedala, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj.
Resume
I forbindelse med opførelse af seniorboliger ved Vejleå Kirke, ønsker bygherren dispensation til at placere fælleshuset i boligbebyggelsens stueetage.
Sagsfremstilling
Arkitekten søger på vegne af Ishøj Boligselskab dispensation til, at kunne placere fælleshuset et andet sted end det, der er beskrevet i lokalplanen. Af lokalplanen fremgår det, at fælleshuset skal placeres som en selvstændig bygning i gårdrummet.
Fælleshuset ønskes placeret i forlængelse af boligbebyggelsen og indenfor byggefeltet beregnet til boliger.
Der etableres i alt 47 boliger.
Begrundelsen for den ønskede ændring er, at de eksisterende bærende dæk og søjler kræver en væsentlig forstærkning, hvis fælleshuset skal placeres inde i gårdrummet.
Fælleshuset ønskes derfor placeret i den østlige boligblok (3) i stueetagen. Med denne nye placering bliver bebyggelsen også mere åben og det vil give et bedre sammenspil med kirken. Denne åbenhed vil også give bedre muligheder for, at få en god helhedsløsning af gårdmiljøet med indarbejdelse af LAR-løsninger.
Der foretages høring af kirkens menighedsråd.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, under forudsætning af at der ikke kommer indsigelser ved nabohøring at der gives dispensation til,
at fælleshuset kan placeres i stueetagen i boligblok 3 og
at der i samarbejde med kommunen bliver udarbejdet en god helhedsløsning for haverummet med implementering af LAR-systemer iht. lokalplanens bestemmelser.
Beslutning
Til indstillingen tilføjes 1. at:
... som vist på tegning af 12.3.2015
Tiltrådt.
Lovgrundlag
Området er omfattet af lokalplan 1.64 Boligbebyggelse og Vejleå Kirke.
Af §6.3 fremgår det at: "Ny bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 3 viste byggefelter A og B på niveauplan, som er oversiden af det eksisterende dæk +/30 cm"
Bilag
Resume
Kunstmuseet ARKEN har søgt om at gennemføre grundvandssænkning i forbindelse med udgravningen af lagunen rundt om museumsbygningen.
Sagsfremstilling
Ishøj Kommune vedtog i januar 2014 lokalplan for ARKEN - Kunstens Ø og meddelte VVM-tilladelse til projektet. Ændringer i projekter der ikke er givet VVM-tilladelse til, skal screenes jf. bilag 2, punkt. 14 i VVM-bekendtgørelsen. Grundvandssænkningen er ikke taget i betragtning i VVM-redegørelsen, der i efteråret 2013 blev udarbejdet forud for Ishøj Kommunes godkendelse af projektet.
Screening for VVM har vist, at ændringen ikke er VVM-pligtigt og ikke medfører udarbejdelse af en VVM-redegørelse, idet det vurderes, at projektets karakteristika, placering og miljøpåvirkningernes kendetegn ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet.
En afgørelse om, at et anlægsprojekt ikke er VVM-pligtigt, skal offentliggøres med en klagefrist på fire uger. Strandparken I/S har som grundejer skrevet, at de ingen bemækninger har.
Indstilling
Teknik- og Bygningsudvalget vedtager, at ændring af projektet ARKEN - Kunstens Ø ikke kræver VVM tilladelse.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi
Intet at bemærke.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1184 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om Planlægning af 6. november 2014.