Pokalfest

Ishøj Kommune påskønner foreninger og frivillige, der er med til at gøre en særlig forskel for det folkeoplysende arbejde i kommunen til glæde for kommunens borgere

Fejring og overrækkelse af priser og erindringsgaver sker ved den årlige Pokalfest, som afholdes af Ishøj Kommune i maj 2025, hvor forenings- og fritidslivet hyldes og anerkendes. 

Foreningspriser

Der kan senest den 15. februar 2025 indstilles personer eller foreninger til nedenstående priser:

  • ILDSJÆLPRISEN
    Gives til f.eks. en træner, bestyrelsesmedlem eller trofast frivillig, der har gjort en særlig indsats i årets løb.

  • HÆDERSPRISEN
    Gives til en frivillig, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats i en af kommunens foreninger gennem mange år.

  • UNGELEDERPRISEN
    Gives til en frivillig instruktør/træner eller leder under 30 år, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for foreningen i årets løb.

  • INITIATIVPRISEN
    Gives til en folkeoplysende forening eller selvorganiseret gruppe, der har markeret sig i det tidligere år med et særligt innovativt og kreativt initiativ.

Du finder mere information ved at klikke på prisens navn eller på følgende link:

Priserne er, med undtagelse af Initiativprisen, rettet mod personer eller foreninger på det folkeoplysende område.

Alle borgere og foreninger i Ishøj Kommune kan indstille kandidater til prisen.

Indstilling sker via følgende link:

Prismodtagerne modtager, udover æren, en gave, et diplom og en overførsel på 5.000 kr. via NemKonto.

Årets idrætspræstationer

Under Pokalfesten hædres også årets største idrætspræstationer.

Idrætspræstationen skal være opnået i perioden 1. april - 31. marts.

Indstilling af idrætsudøvere til erindringsgaver foretages samlet af den enkelte forening.

Det gøres ved at udfylde skema via link nedenfor og indsende det til Center for Kultur og Fritid på kultur@ishoj.dk senest den 15. april 2025.