Fejl på gadebelysningen

Hvis du opdager fejl ved vejbelysningen i vores kommune, kan du fejlmelde gadebelysning til Andel Lumen, som har ansvaret for gadebelysningen 

Du kan fejlmelde gadebelysning på Andel Lumens hjemmeside eller ved at kontakte Andel Lumen telefonisk på 7025 5002.

Hvis der er fejl belysningen i Vejleåparken, skal du kontakte boligselskabet AAB, som har ansvaret for gadebelysningen i dette område.

Alvorlige fejl som løses inden for 2-24 timer efter kendskab:
  • Defekte anlæg med berøringsfare (Fare standset inden for 2 timer)
  • 3-5 lygter efter hinanden uden lys på kritiske steder som vejkryds, tunneller etc.
  • Strækningsfejl med mere end 5 lygter efter hinanden uden lys
  • Lygter uden lys eller eller blink uden lys ved fodgængerovergange
  • Belysningsanlæg som støjer eller blinker
Fejl, som løses inden for 8-10 arbejdsdage:
  • Strækningsfejl med 3-5 lygter efter hinanden uden lys
  • Enkeltarmatur uden lys
Fejl, som udbedres hurtigst muligt:
  • Fejl hvor der skal bestilles materialer, fx specialmaster, specielle armaturer eller lignende.
  • Fejl som følge af skader, hærværk, storm eller lignende

I forbindelse med Andel Lumens service og udbedring af fejl tændes vejbelysningen også i dagtimerne. Der kan således i kortere eller længere perioder være tændt for vejbelysningen på de fejlramte strækninger.

Når fejlen er udbedret, styres tænd- og slukfunktionen igen automatisk af dagslyset.

Ønsker en grundejerforening eller et vejlaug at etablere ny vejbelysning, skal der rettes henvendelse til Ishøj Kommunes vejmyndighed i Center for Ejendomme og Arealer.